Vi skal sikre bøgernes fysiske rum, når litteraturen i fremtiden bliver til lyd

Mens biblioteker, biografer, festivaler, museer, spillesteder og teatre lukkede, steg bogsalget støt og roligt under coronakrisen.

Sammenligner man med 2019, steg bogsalget med 5,6 procent i 2020. Det svarer til en fremgang på 94,2 millioner kroner under coronakrisens første år. Fremgangen var markant for lydbøger, som danskerne tog til sig i sådan en grad, at det vil forandre forlagsbranchen og vores opfattelse af bøger for altid. For fremtiden vil bøger i høj grad være lydbøger.

Fremgangen for bogsalget skyldes naturligvis, at bøger kan købes uden fysisk fremmøde og derfor har været tilgængelige, mens størstedelen af kulturlivet måtte lukke ned. Bøgerne klarede sig gennem både nedlukning og forsamlingsforbud uden skrammer, faktisk understregede coronakrisen bare, hvor glade vi er for litteratur i Danmark.

Men der gemmer sig en række nok så interessante spørgsmål i den undersøgelse, interesseorganisationen Danske Forlag netop har offentliggjort over de danske forlags salg til boghandlere, offentlige institutioner samt direkte salg til forbrugere i for eksempel bogklubber. 

Når bogsalget steg i 2020, var det fordi, salgskanalerne i Danmark var opdaterede og klar til en digital fremtid. Onlinehandel med bøger tog et tigerspring fremad, ja faktisk steg internethandlen med 24,2 procent eller 80 millioner kroner. Samtidig kom de fysiske boglader, biblioteker, uddannelsessteder og bogklubber gennem coronakrisens første år med en smule fremgang, når det gælder indkøb af bøger. Kun salget af bøger i supermarkeder gik markant tilbage med ti procent.

Vi skal overveje, hvordan vi undgår, at lukning af fysiske boglader bliver en tendens, der ender som en dødsspiral.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Ser vi nærmere på de formater, danskerne valgte at læse under coronakrisen, så er fremgangen for de digitale formater, som e-bøger og især lydbøger en tydelig tendens, man gør klogt i at notere sig. Lydbøgerne voksede alene med 57,8 procent og ligner dermed et format, der kommer til at præge fremtidens litteratur.

Den digitale omstilling skete samtidig med, at de trykte bøger bevarede deres dominerende position på markedet. Selv om lydbøger i 2020 fik det afgørende gennembrud blandt danskernes læsevaner, så vælger tre ud af fire bogelskere fortsat den fysiske bog, når der læses. 

Det var især skønlitteratur, danskerne læste sidste år. Salget af skønlitteratur steg med 9,1 procent under coronakrisen, men også faglitteratur, børnebøger og lærerbøger gik - om end mere beskedent - frem.

Alt i alt tegner der sig et billede af bogmediet som ganske robust; og som et område, der har formået at forsvare sig under en coronakrise, der ellers har været en kæmpe udfordring for kulturlivet.

Tallene i Danske Forlag 2020, som undersøgelsen kaldes, er indsamlet blandt interesseorganisationens 75 medlemmer, der beskæftiger sig med udgivelse af skøn- og faglitteratur, børnebøger og læremidler. Statistikken anslås at omfatte 80 procent af danske forlags salg af digitale og trykte titler.

Selv om undersøgelsen ikke er 100 procent troværdig, så er den formentlig både den mest troværdige, retningsgivende og det bedste overblik over bogsalget, man kan kan få herhjemme.

Der er ikke noget send-flere-penge budskab i undersøgelsen, men Danske Forlag 2020 er en gave til kulturpolitikerne, der her får et redskab forærende, der kan hjælpe den danske bogbranche sikkert gennem coronakrisen uden at koste det store.

For mig at se dokumenterer undersøgelsen, at bogbranchen langt hen ad vejen er forberedt på den digitale fremtid. Man er så klar, som man nu kan være, til at den globale nethandel Amazon kommer til Danmark og sætter nationallitteraturen på brandudsalg. Saxo og de andre boghandlere på nettet har godt fat i markedet og vil ikke overgive sig uden kamp, når Amazon ankommer.

Til gengæld kan der være gode grunde til at sikre det fysiske møde omkring bogen i fremtidens Danmark. Hvis vi vil undgå bogløse områder i Danmark, er det nu, vi skal overveje, hvordan vi undgår, at lukning af fysiske boglader bliver en tendens, der ender som en dødsspiral.

I de kommende år bliver det vigtigere end nogensinde at sikre, at der også bliver plads til debutanter, oversættelser af verdenslitteratur og udgivelse små, svære digtsamlinger

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Bibliotekerne har klaret sig gennem 2020 uden at skære ned på indkøb af bøger. Til gengæld er de aktiviteter, mange anser for bibliotekernes fremtid, stort set gået i stå.

Fra oplæsning og debat til læseklubber og gør-det-selv-værksteder har de publikums inddragende aktiviteter stået stille i 2020. Nu er der brug for at få de fællesskabsorienterede aktiviteter i gang igen.

De fleste danske forlag har blikket rettet mod fremtiden. Der tales om fortællinger og lydbaseret litteratur i erkendelse af, at lydbogen er kommet for at blive. Men digitaliseringen af bøgerne er ikke gjort med det.

I de kommende år bliver det vigtigere end nogensinde at sikre, at der også bliver plads til debutanter, oversættelser af verdenslitteratur og udgivelse små, svære digtsamlinger. Netop disse grupper risikerer nemlig at komme i klemme i en strømlinet, bestseller-domineret litterær fremtid.