Nu bliver det afgjort, om vandkunder kan forvente milliard-regning

Det sidste punktum i landets hidtil største skattesag bliver snart sat.

Torsdag starter højesteretssagen mellem vandselskaber og Skatteministeriet om en skatteregning på op til 36 milliarder kroner. Hvis ministeriet vinder, ryger regningen ifølge vandselskaberne videre til den danske befolkning.

”Selskaberne har kun ét sted at sende regningen hen, nemlig til forbrugerne,” siger direktør i Danske Vandværker Susanne Münster.

Her er baggrunden for sagen:

"Det er lovsjusk"
Da de kommunale vandværker, som står for danskernes drikkevand og spildevand, blev privatiseret i forbindelse med en reform i 2009, skulle selskabernes værdier prissættes.

Men Skat brugte ifølge vandselskaberne en beregningsmodel, der er uegnet til selskaber, der ikke giver overskud. For vandselskaberne skal fortsat ”hvile-i-sig-selv”.

Ifølge vandselskaberne medfører beregningsmodellen en skatteregning på samlet op til 36 milliarder kroner over en årrække.

”Det er lovsjusk, som vi på vegne af danskerens pengepung skal have rettet op på. Skattelovgivningen er nemlig aldrig blevet udformet og implementeret, som det var ønsket og besluttet af forligskredsen bag vandsektorloven,” siger direktør i interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, DANVA, Carl-Emil Larsen.

I praksis er der to principsager oppe i Højesteret, som handler om prisansættelse af selskaberne Hvidovre Vand A/S og Hjørring Vandselskab A/S. Men sagerne får konsekvens for 273 vandselskabers klagesager i Landsskatteretten, som er sat i bero, indtil Højesterets dom er faldet.

Problemer ved privatisering
En central tanke med den såkaldte vandsektorreform i 2009 var at give selskaberne enslydende arbejdsbetingelser.

Og da de kommunale vandforsyninger var skattefrie, mens normale selskaber er underlagt almindelige selskabsskatteregler, skulle der ske noget her.

Nu skulle de private vandselskaber også betale skat, men før det kunne ske – og skattemæssige fradrag kunne udregnes – skulle selskaberne værdisættes. Og det har været en vanskelig øvelse.

Der havde tidligere ikke været handlet med vandselskaber, og det var svært at opgøre værdien af selskabernes værdier, da aktiverne mest bestod af rør, som allerede var nedgravet i jorden og derfor ikke kunne handles på normale markedsvilkår.

Det betød, at værdien skulle fastsættes ved skøn, og det er uenigheden i måden at værdiansætte på, som Højesteret nu skal tage stilling til.

Selve hovedforhandlingerne i sagen ved Højesteret foregår torsdag og fredag. Dommen afsiges i november.

Læs hele baggrundsartiklen på Altinget: forsyning.