Nu starter spillet om penge til sundhed: Her er Wammens største udfordring

ØKONOMIFORHANDLINGER: Onsdag formiddag holder regionerne og finansministeren første møde om, hvor mange penge sundhedsvæsenet skal have til næste år. Er der så nærhospitaler på vej, hvad er regionernes største bekymring, og hvilke scenarier vil regeringen undgå? Sundhedsanalytiker Ole Toft giver sine bud. 

Onsdag klokken 10 er sommerferien for alvor slut for finansminister Nicolai Wammen (S). Her tager han nemlig imod formanden for Danske Regioner Stephanie Lose (V) ved et sættemøde forud for forhandlingerne om, hvor mange penge regionerne skal have fra staten til næste år.

Og aftalen skal – ud over at sætte tal på næste års pengepose – slå fast, hvilke nye opgaver regionerne skal udføre og til hvilken pris.

Forhandlingerne med Lose skal helst gå lidt tjept, for regeringen er allerede bagud i tidsplanen, fordi folketingsvalget lå så sent i den politiske sæson.

Mere end Løkke og mere tid til patienterne?
Og hvad bliver så værd at holde øje med i den aftale, de skal lande?

Ifølge Altingets sundhedsanalytiker, Ole Toft, bliver det først og fremmest interessant, om det samlede beløb til regionerne kommer til at tegne billedet af en regering, der giver flere penge til sundhed, end Løkkes regering gjorde:

"Øjnene vil være stift rettet mod det samlede beløb til regionerne. Regionerne står med sygehusene, hvor de ansattes interesseorganisationer siger, at de ikke kan løbe hurtigere. Og patientforeningerne bakker dem op. Socialdemokraterne har samtidig stillet patienter og ansatte i udsigt, at der skal være mere tid til patienterne. Mette Frederiksen vil blive målt på, om hun sikrer flere penge til sundhedsvæsnet end de sidste fire år med Lars Løkke som statsminister," siger Ole Toft.

Danske Regioner har på forhånd spillet ud med et krav om to milliarder kroner ekstra til at drive sundhedsvæsenet. Cirka halvdelen af dem skal bruges til at dække udgifterne til det stigende antal ældre, og resten skal blandt andet dække bedre og dyrere behandlinger og voksende udgifter til medicin.

Psykiatrien i fokus
Ole Toft udpeger også psykiatrien som et nøgleområde i forhandlingerne.

"Her er alle partierne i rød blok enige om, at der virkelig skal ske noget. Men det kan blive skubbet til efterårets finanslovsforhandlinger eller endnu senere, fordi regeringen først skal finde ud af, hvordan psykiatrien skal løftes. Psykiatri er ikke kun en afdeling på et sygehus. Det dækker over alt fra skoleelever, der mistrives til akut livstruede psykisk syge og danskere i arbejde, der lider af depressioner eller angst," forklarer han.

Økonomiaftalen kan i det hele taget blive mindre detaljeret i år, end den plejer at være, fordi forhandlingerne er præget af hårdt tidspres. Aftalen plejer at lande i første uge af juni, men i år kommer vi helt ind i efteråret, og økonomiforhandlingerne skal lukkes, før regeringen kan komme med sit forslag til næste års finanslov. Og det skal helst ske inden Folketingets åbning 1. oktober.

Er regionernes fremtid sikret?
Kommer Wammen og Lose til at tale om regionernes fremtid, eller er den diskussion lagt helt død nu, hvor de borgerlige – som ville nedlægge regionerne – tabte valget?

"Regionerne er fredet. Under valgkampen var der ingen partier i rød blok, bortset fra Alternativet, som var indstillet på at lukke regionerne. Men regeringen har ligesom Løkke-regeringerne lovet at sikre, at sundhedsvæsenets vigtigste aktører – kommuner, sygehuse og alment praktiserende læger – arbejder bedre sammen. Det skal regeringen levere et svar på, men det bliver ikke i denne omgang," siger Ole Toft.

Regeringen skal nemlig først rundt på den store dialogtur hos patient- og personaleorganisationerne.

"Så formentlig kommer der i økonomiaftalen blot til at stå en passage om, at man skal have undersøgt, hvordan man kan sikre bedre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger," spår sundhedsanalytikeren.

Ingen grydeklare løsninger på nærhospitaler og flere læger
Socialdemokratiet talte op til valget om mere nærhed i sundhedsvæsnet. Kommer vi til at se regeringen rykke på de ambitioner allerede nu i økonomiforhandlingerne?

"Socialdemokratiet havde lovet nogle såkaldte nærhospitaler, og de har lovet at afhjælpe problemet med manglen på praktiserende læger. Der er dog ingen grydeklare løsninger på lægemanglen. Socialdemokraterne har lagt op til at tvinge lægerne ud i almen praksis, men står alene med det på Christiansborg. Forslaget om nærhospitaler er heller ikke noget, der har vakt jubel i rød blok. Så også her vil man formentlig se nogle brede formuleringer i aftalen om, at man skal se på, hvordan man sikrer alle danskere en praktiserende læge," siger Ole Toft.

Her er regionernes bekymringer
Det vigtigste for regionerne bliver helt banalt at sikre sundhedsvæsenet flest mulige penge. Og her har regionerne på forhånd flere bekymringer:

"De så til deres skræk, at sundhed fyldte meget lidt i valgkampen i forhold børne- og ældreområdet. Og næstefter bekymringen om beløbets størrelse frygter de, at de slet ikke får et endeligt svar på, hvor mange penge de har at gøre med til næste år. Det kan nemlig meget vel være, at regeringen vil reservere nogle penge, som de andre røde støttepartier kan få lov at give til sundhedsområdet i finanslovsforhandlingerne. Det er et kæmpe problem for regionerne, som så vil være nødt til at indrette deres budgetter efter at skulle spare, selv om de måske ender med ikke at skulle spare alligevel," forklarer Ole Toft.

Wammen skal sikre balancen
Hvad bliver det vigtigste for regeringen?

"At den ikke som i 2011 bliver ramt af en massiv løftebrudskritik. Derfor skal der leveres flest mulige penge nu, men heller ikke for mange, for børne- og ældreområdet har også fyldt meget i valgkampen. Samtidig skal støttepartierne have lov at komme med deres ønsker i finanslovsforhandlingerne, så der skal også reserveres penge til dem i efteråret," siger Ole Toft.

Han forventer, at man i efteråret vil se Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og patientforeningerne lave "en hård kampagne" for flere penge i sundhedsvæsenet.

"De gemmer så at sige krudtet til efteråret," siger han.

Forrige artikel S finder vikar for Henrik Sass Larsen som statsrevisor S finder vikar for Henrik Sass Larsen som statsrevisor Næste artikel Tidligere ansat i åben kritik: Verdensnaturfonden ledes gennem frygt Tidligere ansat i åben kritik: Verdensnaturfonden ledes gennem frygt
Messerschmidt bliver næstformand i DF

Messerschmidt bliver næstformand i DF

ROKADE: Søren Espersen stopper i DF's gruppeledelse. Det giver plads til, at Morten Messerschmidt kan overtage posten som næstformand i partiet.