Omkring 100 danske børn bliver hvert år født af en udenlandsk rugemor: Nu vil politisk flertal forhindre juridisk klemme

Når danske forældre gør brug af en rugemor i udlandet, vender de hjem til et juridisk ingenmandsland.

Det vil regeringen og en bred kreds af Folketingets partier nu gøre op med ved at indføre mere tidssvarende regulering.

Med en ny aftale sikrer partierne, at der fremover er klarere regler på området, så der allerede fra barnets fødsel skal være truffet en afgørelse om forældreskab.

Det betyder, at begge forældre fra start vil have en juridisk tilknytning til barnet. Førhen er det kun barnets biologiske far, der har fået tildelt forældreskab.

"Vi kan i Danmark hverken fremme eller forhindre brugen af surrogataftaler i andre lande," udtaler socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Men vi bliver vi nødt til at forholde os til de børn, der er kommet til verden – også selvom det er et kompliceret område med mange etiske og juridiske dilemmaer. De børn skal have ret til deres familie. Derfor er jeg glad for, at vi med denne aftale sikrer stabilitet og juridisk tryghed."

I omegnen af 100 børn kommer hvert år til Danmark, som følge af at en kvinde i udlandet har fået betaling for at bære barnet. Ifølge Socialministeriet er tallet stigende.

Aftalen betyder ikke, at surrogatmoderskab bliver lovligt i Danmark, understreger Pernille Rosenkrantz-Theil over for TV2.

Men vi bliver vi nødt til at forholde os til de børn, der er kommet til verden – også selvom det er et kompliceret område med mange etiske og juridiske dilemmaer. De børn skal have ret til deres familie.

Pernille Rosenkrantz-Theil
Socialminister, S

Intet behov for stedbarnsadoption

Målet med aftalen har i stedet været at sikre en forbedret retsstilling for børnene.

Derfor har det ifølge ministeriets pressemeddelelse været et fokuspunkt at understøtte "barnets ret til at kende sin egen historie" og at etablere "en øjeblikkelig arveret" mellem begge forældre og barnet. Derudover giver aftalen begge forældre ret til orlov og barselsdagpenge.

Aftalen indeholder også et krav om, at der fra rugemorens side skrives under på en erklæring efter fødslen, så der ikke er tvivl om, at rugemoren bærer barnet frivilligt.

Det er desuden også et krav, at der er en genetisk forbindelse til mindst én af forældrene. På den måde mindskes risikoen for, at der sker handel med børn.

Aftalen omfatter også såkaldte "altruistiske surrogataftaler", som er lovlige i Danmark. Her får rugemoren ikke penge for at bære barnet. Ved også at omfatte dem kan forældrene blive registreret som forældre uden at gennemføre en stedbarnsadoption.

Ordningen træder i kraft fra 2025 og finansieres via en reserve på finansloven for 2024. Det er kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der ikke er med i aftalen.

"Komplekst og ømtåleligt"

Eftersom rugemødre udgør et etisk minefelt, har Etisk Råd også taget stilling til surrogatmoderskab i Danmark.

I en udtalelse, der kun er et år gammel, mener et enstemmigt flertal i rådet, at adgangen til kommercielt surrogatmoderskab ikke bør lempes i Danmark.

Derudover anbefaler et stort flertal i Etisk Råd, at det skal være muligt for sundhedspersonale at hjælpe altruistiske rugemødre med at blive gravide i Danmark.

Det er dog ikke noget, partierne har taget stilling til i den netop indgåede aftale.

I forbindelse med Etisk Råds udtalelse sidste år fortalte rådsformand Leif Vestergaard Pedersen, at det er et meget svært emne at behandle.

"Surrogatmoderskab har været et af de mest komplekse problemstillinger, Det Etiske Råd har forholdt sig til, i den tid jeg har siddet i rådet," sagde Leif Vestergaard Petersen og understregede:

"Det er både komplekst og ømtåligt, fordi der er så mange involverede parter, som alle står i en sårbar situation. Surrogatmoderen, de forældre, der brændende ønsker sig et barn, og endelig er der børnene. Der er derfor også mange hensyn, der skal tages. Og når der er børn involveret, er det altid ekstra sårbart."