Ny bog om børn og unges mentale helbred er et vigtigt men dog lidt kort indspark i debatten

Det har ikke kunnet undgå nogen, at børn og unges trivsel har været et stort tema både i medier og i valgkampen. Således er professor og overlæge Anne A. E. Thorups bog en uhyre relevant og aktuel opsummering af, hvilke mulige forklaringer der findes på den øgede psykiske mistrivsel hos børn og unge.

Bogen er let læselig og kommer desuden med nogle bud på, hvordan vi kan prøve at nytænke vores måde at håndtere dette kritiske samfundsproblem.

Bogen er en del af Informations ”Moderne Idéer”, der handler om tidens største udfordringer. Formatet giver desværre ikke plads til referencer og noter, hvor en interesseret læser kan finde mere viden.

Årsager til mistrivsel baseret på gisninger
Bogen er delt op i tre dele, hvor den første del beskriver udfordringen med børn og unges mentale helbred, den anden del er en status over, hvordan behandling i psykiatrien foregår i dagens Danmark, og den sidste del af bogen kommer med bud på en alternativ måde at hjælpe familier, der er ramt af psykisk sygdom.

Forfatteren skriver velformuleret om, at der er brug for, at patienter kan arbejde med sig selv og sin behandling i en relation med et andet menneske (en stabil, fast kontaktperson), i et tværfagligt samarbejde og i en helhedsorienteret kontekst

Erik Døssing
Næstforperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Den første del er præget af den sparsomme viden om årsagerne til den øgede psykiske mistrivsel hos børn og unge. Som Thorup selv konstaterer, bliver det i stedet til gisninger fra forfatterens side, og det kunne have været interessant, hvis eksempelvis Noemi Katznelson og kollegaers forskning om ny udsathed var blevet inddraget i diskussionen.

Bogens styrke ligger i den sidste del, hvor forfatterens egen forskning og andre evidensbaserede metoder til behandling introduceres. 

En helhedsorienteret indsats
Som den danske sundhedsprofil har kunnet påvise, mistrives flere børn og unge i dag end nogensinde tidligere. I børne- og ungdomspsykiatrien har dette medført en eksplosiv stigning i antal henvisninger. I bogen fremhæves, at der i manges tilfælde har været en lang (for nogen årelang) vej ind i psykiatrien, og at dette øger det enkelte barns og families lidelse samt forlænger behandlingen.

Thorups lyst til en helhedsorienteret behandling har præget hendes speciallægevalg, og hun ærgres over, at udredning og behandling i dag er blevet mere symptomorienteret, blandt andet som en del i en effektiviseringsproces.

Anne Thorup argumenterer for, at “med et helhedsorienteret perspektiv vil man i langt højere grad komme tættere på den virkelighed, patienten lever i. Det gør også arbejdet mere besværligt, tidskrævende og komplekst, hvilket umiddelbart ikke lyder som den rette medicin til en sektor, der i forvejen er stærkt overbelastet. Med denne bog vil jeg alligevel forsøge at argumentere for, at det især inden for området omkring psykiske sygdomme er helt nødvendigt.”

Anbefalinger og retningslinjer mangler uddybende forklaringer
Anne A. E. Thorup har arbejdet med mere helhedsorienterede behandlingstilbud, som eksempelvis OPUS til unge med debuterende skizofreni. Her var mottoerne ”patienten skal behandles som en længe ventet gæst, som man har glædet sig til at se, og som man håber vil blive længe” og ”de pårørende er en ressource, hvis lige ikke findes”.

Der efterspørges klare anbefalinger og retningslinjer for at forebygge psykisk sygdom, lignende dem for at forebygge fysisk sygdom. Det havde været spændende, hvis forfatteren havde udbygget denne argumentation

Erik Døssing
Næstforperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Thorup har også selv forsket i en helhedsorienteret indsats og forebyggelse af sygdom hos børn og unge, hvis forældre er ramt af alvorlig psykisk sygdom. Hun beskriver, at besparelser i svangreomsorg, manglende målrettet prævention hos høj-risiko familier og utilstrækkelige pædagogiske rammer til dem med psykisk sygdom risikerer at blive meget dyrt for samfundet over tid.

Forfatteren skriver velformuleret om, at der er brug for, at patienter kan arbejde med sig selv og sin behandling i en relation med et andet menneske (en stabil, fast kontaktperson), i et tværfagligt samarbejde og i en helhedsorienteret kontekst. På denne måde, mener Thorup, kan psykiatrien nå langt flere familier, når de føler sig set og respekteret.

Thorup fremholder, at der arbejdes for lidt med forebyggelse af psykisk sygdom, og at vi i dag ikke udnytter den viden på området, der findes. Hendes påstand er, at fysiske folkesygdomme debuterer sent i livet, hvor vi har lang tid til at forebygge, mens psykisk sygdom oftest debuterer inden det 18. år.

Der efterspørges klare anbefalinger og retningslinjer for at forebygge psykisk sygdom, lignende dem for at forebygge fysisk sygdom. Det havde været spændende, hvis forfatteren havde udbygget denne argumentation. Forfatterens bud på mentale sundhedsråd til børn og unge bliver nævnt kort, men uden egentlige uddybende forklaringer.

Komplekst emne til 85 sider
Thorup beskriver en overbelastet og underdimensioneret psykiatri sammen med et samfund præget af fordomme, stigma og uvidenhed. Hun argumenterer for, at selvom der mangler forskning i effekten af forebyggelse, findes der i dag evidensbaserede metoder for at forebygge og behandle psykisk sygdom, der desuden er påviseligt omkostningseffektive for samfundet.

Bogen vil gerne præsentere udfordringerne i både psykiatrien og på samfundsniveau, og det er naturligvis svært at udfolde et så komplekst og omdiskuteret et emne på kun 85 sider

Erik Døssing
Næstforperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Der foreligger færdige interventionsprogrammer, der med fordel ville kunne implementeres nationalt, hvor der arbejdes transdiagnostisk (fokus på symptomer og funktionsniveau, ikke diagnoser), og hvor interventionen finder sted i nærmiljøet.

Anne Thorup skriver også om, at der er brug for mere involvering af pårørende, brugerinddragelse og fokus på at forebygge traumer.

Hvem henvender bogen sig til? Bogen vil gerne præsentere udfordringerne i både psykiatrien og på samfundsniveau, og det er naturligvis svært at udfolde et så komplekst og omdiskuteret et emne på kun 85 sider.

Lommeformatet gør dog bogen velegnet til at snige i lommen på din folkevalgte politiker og er relevant læsning for både nuværende og kommende sundheds- og psykiatriordførerne for de politiske partier.