Ny klyngemodel giver erhvervsskoler nye opgaver

Men det udvander og forflytter uddannelsesansvaret, lyder kritikken fra LO, som frygter, at eleverne vil blive stillet dårligere.

"Virksomhederne må tage ansvaret for uddannelsen, når eleverne er i praktik, for skolerne har jo ingen ledelsesret eller myndighed til at sikre, at virksomheden lever op til uddannelseskravene," siger LO-sekretær Ejner K. Holst og tilføjer, at de faglige udvalgs ansvar for uddannelserne også mindskes.

"Selvfølgelig skal vi udvikle systemet, men vi risikerer at ødelægge legitimiteten i systemet og smide barnet ud med badevandet. Vi har brug for erhvervsskolerne til at være fødselshjælper og til at stå for administrationen og kontakten til virksomhederne, så flere kommer i kombineret skolepraktik og virksomhedspraktik, men skolerne skal ikke have uddannelsesansvaret i praktikken," slår han fast.

Desuden er der en række overenskomstmæssige uklarheder i regeringens forslag, mener Ejner K. Holst og peger på, at det ikke fremgår, om klyngemodels-eleverne skal modtage lærlingeløn eller den markant lavere skolepraktikydelse. Det er heller ikke klart, hvordan eleven er stillet retssikkerhedsmæssigt, hvis der opstår uenigheder under praktikken, som normalt ville blive løst i Tvistighedsnævnet, hvor arbejdsmarkedets parter er ligeligt repræsenteret.

Det muliges kunst
Allerede i dag er det muligt at kombinere skolepraktik med praktik i flere forskellige virksomheder, men ordningen er blevet kritiseret for uigennemskuelighed, og derfor er der for få virksomheder, som deltager i ordningen, lyder det fra DI, som er glade for regeringens nye praktikpladsløsning.

DI's erhvervsuddannelseschef, Flemming Larsen, karakteriserer regeringens nye forslag som "det muliges kunst". Det er godt, at erhvervsskolerne får en tovholderfunktion i den nye klyngemodel, så ordningen kan blive mere udbredt og nemmere at gå til, men han erkender også, at der er visse uafklarede elementer, og at skolerne for så vidt ikke har nogen reelle handlemuligheder at følge deres fulde uddannelsesansvar op med.

Det er alt for reaktionært kun at lave forsøg med den praktikkø, som vi har i dag. Ordningen skal gælde alle skoler.

Lars Kunov
Direktør, Danske Erhvervsskoler - Lederne

"Men det handler om det muliges kunst. Og set i forhold til de unge mennesker, som står uden praktikplads, så er det godt, at erhvervsskolen nu kan tilbyde dem et samlet uddannelsesforløb," siger han.

Flemming Larsen har svært ved at se, hvad alternativet til modellen skulle være, for ifølge ham giver det dårlig mening at give én af klyngevirksomhederne hele uddannelsesansvaret, når eleven skal i praktik flere steder. Derfor sætter han sin lid til, at skolerne og virksomhederne sagtens kan finde ud af det sammen.

"Der ikke så grund til angst. Hvis skolen har et godt samarbejde med virksomhederne, så kan meget lade sig gøre. For hvis vi regelstyrer det ned til mindste detalje, så kommer der ingen ting ud af det," siger han.

Forsøget findes allerede
Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler - Lederne deler heller ikke LO's frygt. For erhvervsskolerne får ifølge ham ikke arbejdsgiveransvaret, fordi alle delpraktikaftaler ligesom i dag vil skulle have et kontraktligt grundlag. Men Lars Kunov undrer sig i stedet over, at regeringen kun vil iværksætte forsøg med ordningen. Det er der ikke behov for, og der er allerede to forsøg i gang, forklarer han.

"Det er alt for reaktionært kun at lave forsøg med den praktikkø, som vi har i dag. Ordningen skal gælde alle skoler," siger han og tilføjer, at den nye klyngemodels succes afhænger af, om der følger ressourcer med.

"Vi kan se, at det koster penge de steder, hvor forsøget kører allerede nu," siger han og erkender, at klyngemodellen er lig en ny opgave til erhvervsskolerne, og at det kan diskuteres, om det er skolernes kerneopgave.