Ny måling: Finansiering af fremtidens ældrepleje splitter danskerne

Brugerbetaling på velfærdsområdet vækker lydhørhed blandt mange danskere, men ligner ikke en sikker politisk vindersag.

Det mest entydige man kan sige er, at det i den grad er noget, som deler befolkningen.

Sådan lyder det fra valgforsker Kasper Møller Hansen på baggrund af en måling fra Epinion.

Undersøgelsen fra juni spørger danskerne, om de rigeste pensionister selv skal betale for den offentlige ældrepleje om 25 år.

Det svarer 30 procent, at de er enige i, og 44 procent svarer, at de er uenige. 

Det taler ind i den samme diskussion, der har været her over sommeren. Og tallene kan tyde på, at danskerne endnu ikke klar til at bryde med den danske velfærdsmodel.

Bent Greve
Professor i samfundsvidenskab, RUC

”Spørgsmålet rammer ind i en meget klassisk diskussion, der kun bliver mere og mere aktuel i den kommende tid på grund af det voksende pres på den offentlige sektor. Hvordan skal vores ældreplejen finansieres? Det er et spørgsmål, der splitter danskerne," siger Kasper Møller Hansen.

De seneste måneders debat om finansiering af fremtidens ældrepleje begyndte i maj, hvor Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen åbnede for debatten om, der i fremtiden vil være nogle danskere, der skal betale for sin egen ældrepleje.

Unge holder fast i samfundskontrakt

Da Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, i sommerferien foreslog en opsparingsordning til ældrepleje i stil med ATP-pensionen, tog det fart med kritik fra oppositionen, partifæller og dele af fagbevægelsen.

Ifølge professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, Bent Greve, tyder tallene på, at danskerne har svært ved at tage stilling til, hvad der skal ske med finansieringen af ældreplejen.

”Ingen af os ved jo, om vi får brug for hjælp fra ældreplejen, før vi står i situationen. Det er et af de emner, som mange danskere har svært ved diskutere, fordi de jo ikke kan forudse fremtiden.”

Alligevel var Bent Greve overrasket over, at en større del af de unge er uenige i, at de rigeste pensionister selv skal betale.

”De her tal indikerer, at der blandt de unge er et ønske om, at generationskontrakten fortsat skal vare ved, og at de i virkeligheden bakker mere op om velfærdsstaten, end man skulle have troet.”

Generationskløft eller -opgør

Undersøgelsen viser, at det er de 56-årige og derover, der er mere positivt stemt for, at de rigeste skal betalte for den offentlige ældrepleje om 25 år.

Men ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen kan det også forklares med, at de ikke selv vil blive ramt økonomisk.

”De ældre har måske en opfattelse af, at man har ret til at få den ældrepleje, fordi de har betalt skat gennem langt liv - det vi kalder for generationskontrakten," siger han og tilføjer:

"Men så er det jo naturligt at spørge sig selv, hvor langt solidariteten rækker til den næste generation?”

Ifølge meningsmålingen er de 18-37-årige mere uenige i, at det er de rigeste, der selv skal betale for ældreplejen i fremtiden.

Selvom det er et politiske spørgsmål, hvad der skal ske med finansieringen af fremtidens ældrepleje – skat, brugerbetaling eller opsparing – så mener Kasper Møller Hansen, at der ligger et generationsopgør i spørgsmålet.