Udflytning af patientsikkerheds-styrelse får blandet modtagelse

DECENTRALISERING: Den kommende Styrelse for Patientsikkerhed skal have hver tredje medarbejder placeret i Aarhus. Tidligere tilsynschef advarer, DF roser, mens SF peger på andre byer end Aarhus.

SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl, finder det af flere grunde mere oplagt, at de 100 medarbejdere blev placeret i Kolding eller Randers.
SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl, finder det af flere grunde mere oplagt, at de 100 medarbejdere blev placeret i Kolding eller Randers.Foto: Colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Styrelsen er ikke dannet endnu. Men når den nye Styrelse for Patientsikkerhed bliver etableret ved indgangen til 2016, så skal 100 af styrelsens medarbejdere i løbet af det følgende år placeres i Aarhus. 

Det står klart, efter regeringen har fremlagt sin udflytningsplan.

Ifølge Sundhedsministeriet får den nye styrelse en bemanding på i alt 300 medarbejdere, hvoraf de 100 får arbejdsplads i Aarhus.  

”Vi glæder os meget til at få kolleger, der bor og arbejder i Aarhus. Regeringen ønsker bedre balance i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser, og derfor har vi nu besluttet at oprette den nye afdeling i Aarhus,” siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse. Her nævner hun ikke eventuelle fordele eller ulemper for patientsikkerheden, når en tredjedel af styrelsen udflyttes. Men dem vender vi tilbage til.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal blandt andet tage sig af patientklager, tilsyn med sundhedspersoner og forebygge spredning af sygdomme. Læs mere om den her.

Aarhus-afdeling skal primært behandle klager
Ifølge sundhedsministeren vil Aarhus-afdelingen af den nye styrelse primært skulle sagsbehandle patientklager, som ligger i Patientombuddet, der hele tiden har været planlagt til at være en del af Styrelsen for Patientsikkerhed. Sundhedsministeren meldte i august ud, at den kommende Styrelsen for Patientsikkerhed skal oprettes ved årsskiftet.

Regeringen har med den nye styrelse ønsket at samle patientsikkerhed og tilsyn med autoriserede lægepersoner efter en årrække med stribevis af uheldige sager, hvor dårlige læger ikke er blevet stoppet i tide.

Tilsynet har hidtil ligget i Sundhedsstyrelsen. Målet er, at man ved at samle patientsikkerhed i én styrelse har bedre muligheder for at koordinere og dele viden, der hurtigere kan udpege sundhedspersoner og behandlinger, der skader patienterne.  

Den kommende ledelse i Styrelsen for Patientsikkerhed vil stort set kun have patientsikkerhed og tilsyn som ansvarsområde. Håbet er samtidig, at det vil give ledelsen ro til at kunne fokusere på tilsynet, i modsætning til i Sundhedsstyrelsen, hvor der var mange andre ansvarsområder også.

Dokumentation

Dele af den nye Styrelse for Patientsikkerhed bliver placeret i Aarhus med 100 arbejdspladser. 

Kilde: Bedre balance - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder


0:000:00