Ny rapport foreslår ændringer i EU’s rekrutteringssystem og stempler ind i dansk udfordring

Den berygtede og notorisk svære rekrutteringsproces til et job i en af EU-institutionerne er blevet set efter i sømmene, og konklusionen er, at selv om man får gode medarbejdere, så har systemet også en række svagheder.

Det er Revisionsretten, som har til opgave at holde opsyn med, om EU's penge bliver brugt forsvarligt, der har gennemgået systemet og fundet frem til en række kritikpunkter, der i sidste uge udmøntede sig i en rapport.

Den viser, at der blandt andet er problemer med rekrutteringen af specialister. I EU-systemet har nogle faggrupper specielle optagelsesforløb, der retter sig mere i en fagrelevant retning end generalistforløbet, men udformningen af prøverne møder kritik i rapporten, fordi for mange højtspecialiserede kandidater ryger ud tidligt i forløbet, hvor prøverne endnu ikke er fagspecifikke.

Der er også problemer med overhovedet at tiltrække specialister nok, fordi kommunikationstiltagene for netop den gruppe ikke er effektive nok. Faktisk viser rapporten ingen sammenhæng mellem udgifter til kommunikation og antal ansøgere. 

Vi ville være meget tilfredse med en bevægelse i retning af, at man ikke stopper folk, inden de når at bevise, hvad de kan.

Henning Thiesen
Formand, Djøf

Langstrakt og effektløs
En anden udfordring for Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) er, at de medarbejdere, der kommer igennem optagelsesprocessen, ikke klarer sig bedre end dem, der bliver ansat gennem andre, mere simple kanaler. Det har en rundspørge blandt ledere i institutionerne vist. 

En concours, som forløbet hedder, tager til gengæld typisk mere end et år at gennemføre, og det koster i gennemsnit Unionen cirka 185.000 kroner per bestået kandidat, viser rapporten.

Det er det omfattende prøveforløb, deltagerne skal igennem, der gør processen både omfattende og dyr. Det hele starter med en logik-test, som skærer cirka 78 procent af ansøgerne fra, og inden den har cirka 17 procent allerede opgivet at gå i gang. Altså når kun cirka fem procent videre til anden fase.

Færre og færre danskere i EU
Hvert år melder mere end 50.000 personer i Europa sig til EU’s optagelsesprøver. Det er kun 1.000 af dem – altså cirka to procent – der består og kan begynde deres karriere i EU-systemet.

For danskere er tallene endnu mere nedslående, for her kommer kun mellem en halv og en hel procent af ansøgerne hele vejen igennem processen, og det er især udformningen af optagelsesprøverne, der giver problemer for danskerne.