Tre grafer viser Frederiksens og Socialdemokratiets udfordringer med vælgerne

Siden toppen af vælgerbølgen under første coronanedlukning er det nærmest kun gået én vej for Mette Frederiksen (S) og Socialdemokratiet: Ned. Altinget gennemgår tre grafer, der illustrerer udfordringerne.

Mette Frederiksens opbakning er faldende, og der skal sættes vind i alle sejl, hvis skuden skal vendes. (Arkivfoto)
Mette Frederiksens opbakning er faldende, og der skal sættes vind i alle sejl, hvis skuden skal vendes. (Arkivfoto)Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nickolaj Storgaard Oksen

For et år siden slog statsminister Mette Frederiksen (S) og Socialdemokratiets popularitet rekorder, og hun var nærmest urørlig som danskernes fortrukne kaptajn gennem pandemien.

I dag er situationen en anden, og utilfredsheden med statsministeren har aldrig været højere.

Det viser en ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR.

Altinget gennemgår tre figurer, der viser udfordringerne for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der ellers oplevede massiv fremgang, da den første bølge af corona raserede Danmark i foråret 2020.

Utilfredsheden på sit højeste

Første måling illustrerer udviklingen i tilfredsheden med Mette Frederiksens som statsminister.

Den viser, at i starten af coronapandemien mente kun fem procent af danskerne, at statsministeren gjorde det dårligt. Det tal ligger i dag på 33 procent af befolkningen. 

Artiklen fortsætter efter grafen

Andelen af vælgere, der mener, at Mette Frederiksen gør det godt, er også i kraftigt fald, men ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er niveauet "ikke usædvanligt for en statsminister".

Der har, siden S-regeringen overtog magten i sommeren 2019, aldrig været en større andel af vælgerne, der mener, at statsministeren gør det dårligt. Og den udvikling er gået hurtigt.

"Det er en konsekvens af minksagen, SMS-sagen og eftervirkningerne af et ringe kommunalvalg. Det er klart, hun aldrig når tilbage op på den popularitet, hun havde engang. Men det bliver spændende at se, hvor meget af modstanden mod hende, der sætter sig fast," siger Erik Holstein.

En stor del af modstanden mod statsministeren skal ses i lyset af hendes fremtrædende rolle i de verserende sager som sms'er og lovhjemmel, vurderer Erik Holstein, der samtidig også peger på, at en "relativt stor del af befolkningen er frastødt af hendes ledelsessti":

"Jeg tror ikke, at hun ændrer stil. Det ville ligne hende dårligt. Hun burde selvfølgeligt tænke over, at modstanden er ved at blive markant. De fleste kan godt lide en statsminister, der er sikker og ved, hvor hun vil hen, men der er selvfølgeligt også tidspunkter, hvor man skal vise lidt større ydmyghed, og det er ikke hendes stærkeste side."

Socialdemokraterne mister opbakning

Det er ikke kun statsministerens popularitet, som har lidt et knæk. S-formandens parti, Socialdemokratiet, mister også måling efter måling opbakning. I følge det seneste politiske indeks fra Epinion har partiet en vælgertilslutning på 26 procent, det er langt fra toppen i foråret 2020, hvor partiet kunne mønstre mere end hver tredje vælger.

Artiklen fortsætter efter grafen.

"Vælgereffekten som den sikre corona-kaptajn er væk for partiet. De ligger dog ikke under valgresultatet, og det er på trods af, at de har fået massivt dårlig medieomtale i flere måneder nu. Så hvis det her er bundniveauet, så tror jeg godt, de kan leve med det."

Det kan måske være svært at forstå, hvorfor partiet fortsat kan nyde så stor opbakning, når skandalesagerne ramler om ørene på regeringen, og alle målinger viser en nedadgående kurve i opbakningen.

"Dét skal også ses i lyset af, at deres politik stadigvæk nyder bred opbakning. Kombinationen af en venstredrejet økonomisk politik og en hård udlændingepolitik spænder bredt i befolkningen."

Det store spørgsmål er, om nedturen fortsætter: Hvad skal der til for, at Socialdemokratiet kan stoppe blødningen? Her spår Erik Holstein hjælp fra en uventet kant.

"Jeg tror ikke, at de vinder meget tabt terræn under eksempelvis forårets reformforhandlinger, men de kan jo få hjælp fra anden side: De borgelige er begyndt at gå til angreb på Arne-pensionen, og det er et fremragende emne for socialdemokraterne at slås om. Hvis dét bliver en dominerende dagsorden, så hjælper det nok."

Færre vil have Mette Frederiksen som statsminister

Et stigende antal danskere ønsker ikke Mette Frederiksen som statsminister. Og tager man igen udgangspunkt i coronakrisens start, er Mette Frederiksen faldet fra at have 51 procent af befolkningens opbakning som statsminister til 36 procent i december 2021.

Artiklen fortsætter efter grafen.

"Selvom tallet må bekymre hende, kan hun også være rimeligt betrygget over, at hun trods alt ikke ryger ned i rene katastrofemålinger, som det er sket for andre partiledere under beskydning. Hun har stadigvæk mange støtter, men hun er i høj grad blevet en, der deler vandene."

Den seneste måling viser dog, at der er flere, som vender sig væk fra både statsministeren - og hendes normalt oplagte modkandidat til posten, V-formand Jakob Ellemann-Jensen. 

"Situationen er et udtryk for en vis atomisering af det politiske billede. Der er mange i rød blok, der ikke føler sig dækket ind af Mette Frederiksen - det er særligt de radikale vælgere. Det er et tegn på, at der ikke i nogen af blokkene er helt klar opbakning til én statsministerkandidat."

I starten af valgperioden var der kun tre procentpoint forskel på statsministeren og Jakob Ellemann-Jensen, hvorefter Mette Frederiksen endte med at efterlade V-formanden på perronen, og i april 2021 var forskellen mellem de to oppe på 35 procentpoint.

"Det er meget deprimerende tal for Jakob Ellemann-Jensen. Det, at det går dårligere for Mette Frederiksen, har jo ikke betydet, det går bedre for ham på nogen måde. Man skal ikke afskrive folk, men en opbakning på 12 procent er bare et uacceptabelt tal for en, der godt vil udfordre Mette Frederiksen i næste valgkamp"

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00