Online politi skaber digital tryghed på nettet

Hver morgen tjekker en håndfuld betjente ind i den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet for at gå på patrulje. Men deres arbejdssted er ikke gaden, og deres redskaber er hverken stav eller pistol. Deres tid går med at være på sociale medier og spille computerspil, og de er en del af Politiets Online Patrulje.

Det kunne umiddelbart lyde ubetydeligt eller en smule latterligt, men betjentene repræsenterer faktisk et nybrud i forståelsen af digital og fysisk tryghed, og deres arbejde kan blive banebrydende for forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

Onlinepatruljen gik live i april, og det er en enhed, som efter eget udsagn ”vil patruljere på sociale medier, hvor de kan indgå i dialog med særligt børn og unge, forebygge uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet samt gribe ind, hvis der foregår lovovertrædelser.”

Patruljen er blandt andet til stede på Facebook, Discord, Instagram, TikTok og i spillene Minecraft og Fortnite, hvor de spiller med, taler og lytter til brugerne.

Det er flere, som reagerer med alt fra en mild undren til en lettere indignation over, at det da ikke kan være meningen, at politibetjente skal sidde og spille spil, og at de hellere skulle gøre gaderne trygge.

De digitale udgaver af krænkelser, hadforbrydelser, ekstremisme, trusler og forsøg på identitetstyveri skal håndteres og forebygges på lige fod med deres offline versioner.

Eske Vinther-Jensen

Samme type af kritik blev den tidligere direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderowitz, udsat for, da han optrådte på TikTok for at nå de unge med budskaber om vacciner. Kritikken overser den egentlige pointe, og især et par ting er værd at bide mærke i.

Politiet har indtil onlinepatruljen i praksis behandlet vores liv på sociale medier som en del af privatsfæren, hvor myndigheder ikke har en synlig rolle.

Det er nu forandret, og dermed er den principielle skelnen mellem offline og online indsatser opløst. Sætningen, "ah det er vel ikke så alvorligt, det er jo bare sket på sociale medier," er ikke længere meningsfuld.

De digitale udgaver af krænkelser, hadforbrydelser, ekstremisme, trusler og forsøg på identitetstyveri skal håndteres og forebygges på lige fod med deres offline versioner. Politiet tager vores tryghed og sikkerhed på sociale medier alvorligt.

Sociale medier har også primært været set som instrumenter i efterforskning eller potentielle gerningssteder, men ikke steder for tryghedsskabende og forebyggende tilstedeværelse.

Den nye patrulje kan derfor ses som det digitale svar på natteravne, nærpoliti eller gadeplansmedarbejdere, der skaber online tryghed, stiller sig til rådighed for børnene og de unges spørgsmål og griber ind, hvis det er nødvendigt.

Politiet skaber en relation til de unge med det håb, at hvis de eller deres venner kommer i problemer eller oplever noget ubehageligt, vil de tage kontakt. Dermed bliver sociale medier både et rum for forebyggelse og en del af vores hverdag, hvor man ikke længere overlader borgerne fuldstændigt til sig selv.

Metoden er også interessant, fordi Politiet forsøger at være i øjenhøjde og tager udgangspunkt i, at brugerne og især de unge er eksperter i deres eget online liv.

Ingen løftede pegefingre over, at de bruger for meget tid på at spille Fortnite, og at man der risikerer at støde på ekstremistiske holdninger, men derimod en politibetjent, man kan spille med. Politiet ved, at det kan være meget grænseoverskridende for børn og unge at skulle ringe til dem.

Men hvis onlinebetjente er nogen man støder på i det ’digitale gadebillede’, bliver det meget lettere at sende en besked og dermed kontakte dem på en mere enkel og uforpligtende måde.

Med andre ord er der langt mere i Politiets Online Patrulje end ’bare at spille spil’. Der er en seriøs tilgang bag, som kan få stor betydning for andre myndigheders indsats på sociale medier. Politiet nøjes ikke længere med at have en hjemmeside og en facebookside, hvor de fortæller om deres arbejde.

De er til stede der, hvor borgerne er og på deres og de enkelte sociale mediers egne præmisser.