Ordførerne bedømmer forebyggelsesindsatsen

De relevante ordførere fra SF, V, K og DF giver nu svar på tiltalen. Svarene viser, at der er stor intern uenighed om de seneste års indsats politikerne imellem og endnu større uenighed om, hvad der skal til i fremtiden.

SF: "Nul investeringer"
SF's ordfører for forebyggelse, Karl Bornhøft, er langt fra tilfreds med den nuværende regerings indsats på området. Han betegner indsatsen som "helt uden vilje til investeringer". Det er dog ikke kun denne regering, der får kritik. Under tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) var det heller ikke overvældende med forebyggelsesinitiativerne, hvis man skal tro Karl Bornhøft.

"Den seneste reelle investering i forebyggelse ligger tilbage i 1996, hvor man tilførte penge til alkoholforebyggelse. Ellers har der bare været tale om, at man har flyttet pengene fra ét sted til et andet," siger Karl Bornhøft.

SF er siden hen blevet enige med Socialdemokraterne om at løfte indsatsen på området, såfremt partierne kommer til magten ved næste valg. Det indgår således i deres fælles "Fair Løsning", at der skal sættes 2 mia. kroner ekstra af til forebyggelsesområdet. Dertil kommer, at partierne vil øremærke 300-500 mio. kroner ekstra om året, der skal gå til kommunernes indsats på området.

Den seneste reelle investering i forebyggelse ligger tilbage i 1996, hvor man tilførte penge til alkoholforebyggelse. Ellers har der bare været tale om, at man har flyttet pengene fra ét sted til et andet.

Karl Bornhøft
Ordfører for forebyggelse, SF

Karl Bornhøft vil endvidere gerne løfte sløret for nogle af de konkrete initiativer, danskerne vil kunne forvente af en regering med SF. Her nævner han eksempelvis undtagelserne i rygeloven for små værtshuse som et forhold, partiet vil ændre på. Derudover fremgår det også af "Fair Løsning", at partiet blandt andet vil sørge for mere idræt i skole og billigere sund mad.

V: Mangler viden
Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, anerkender, at der altid er plads til forbedringer på forebyggelsesområdet. En af de væsentligste udfordringer fremadrettet ligger dog, ifølge ordføreren, på at få klarlagt, hvad der egentlig virker.

"Man kan aldrig forebygge nok. Det er en proces, der vil forsætte. Men det er også et svært område, for hvad er forebyggelse egentlig? Det er svært bare at finde ud af, hvad der virker. Vi mangler simpelthen forskning og viden om mange af elementerne i forebyggelsespolitikken," siger Birgitte Josefsen og peger blandt andet på kræftfaktorer og fedmebekæmpelse som eksempler herpå. Hun siger, at regeringen forsat vil have fokus på området, men vil ikke løfte sløret for hvilke konkrete initiativer, man barsler med.

Konservatives sundhedsordfører, Vivi Kier, indrømmer, at regeringen ikke fremadrettet har øremærket særlige penge til forebyggelsesindsatsen. Men hun kan dog ikke helt genkende Karl Bornhøfts udlægning af de seneste års politik på området.

"Vi har bestemt løftet forebyggelsesdelen, og det gælder især, hvad angår vaccinationer. Jeg har fra første dag kæmpet for, at vi skulle gøre brug af eksempelvis HPV-vaccinationerne," siger hun og peger på andre initiativer, som regeringen har stået bag:

"Vi har lavet kræftpakkerne og hjertepakkerne. Senest har vi indført kræftplan 3, så vi har altså taget ansvar for den opgave, det er at sætte penge af til forebyggelse," siger hun.

DF vil have mere til børnene
Hos Dansk Folkeparti tilslutter man sig på enkelte punkter SF's ønske om flere initiativer på området. Partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt, har eksempelvis savnet en større forebyggende indsats over for børn og unge.

"Jeg ville gerne have haft flere retningslinjer på sundhedsplejerske-området. Det kunne være flere værktøjer, der kan hjælpe til tidligere at opdage livsstilssygdomme og psykiatriske lidelser hos børn og unge," siger Liselott Blixt.

Hun anerkender oppositionens ønske om at afsætte flere specifikke midler på området, men nægter at gå med S og SF ad "forbudsvejen".

"Når vi kan se, at der er noget, der gavner, så vil vi gerne være med til at sætte penge af. Problemet ved S og SF's tilgang er bare, at det handler for meget om forbud. Det tror vi ikke virker. Vi har brugt mange penge på rygestop og lignende, og de penge har været som smidt ud i den blå luft," siger hun.

Den tolkning er Karl Bornhøft ikke enig i. Står det til ham, så skal en stor del af forebyggelsesindsatsen nemlig handle om at ændre folks opfattelse af forbud og regler.

"Forbud er jo noget, vi bruger i alle andre af livets forhold. Bare ikke når vi snakker om sundhed. Vi kan eksempelvis godt forbyde folk at køre over for rødt i trafikken. Det skal kunne indgå i sundhedsdebatten, så det ikke altid kun bliver et absurd spørgsmål om det frie valg," slutter Karl Bornhøft.