Organisationer: Danske esportsforeninger bør bygge bolværk mod sexisme og hadefuld tale

Da Rikke Niemann spillede Counter-Strike på en populær digital spilleplatform, spurgte en fremmed mandlig modspiller, om hun ville give ham et blowjob. Spørgsmålet faldt i livechatten og blev efterfulgt af flere grænseoverskridende spørgsmål, som det ville være uværdigt at gengive.

Flere gamere overhørte manden, men ingen sagde fra, og da Rikke Niemann indrapporterede ham den digitale spilleplatform, fik det ingen konsekvenser for ham.

For at undgå kønsnedsættende kommentarer og tilbud om sex, spillede en anden kvindelig gamer, Munni Chowdhury, i en periode kun onlinespil, hvor hun kunne gemme sig bag en mandlig avatar eller ændre sin stemme, så den blev to oktaver dybere.

De to unge kvinders oplevelser er langt fra enestående. På mange digitale gaming- og esportsplatforme er det i højere grad normen end undtagelsen, at piger, unge kvinder og transpersoner bliver chikaneret og diskrimineret på grund af deres køn.

International kampdag

Verden over tager medier og menneskerettighedsforkæmpere i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag temperaturen på ligestilling mellem kønnene. Og dem, der går forrest i ligestillingskampen hyldes.

Lad os i den anledning hylde dem, der arbejder for at bekæmpe sexisme og kønsdiskrimination i gamingmiljøerne og understrege, at vejen til ligestilling i de danske esportsforeninger, som er blandt dansk foreningslivs største og hurtigst voksende ungefællesskaber, er lang.

Vi tror på, at et øget kendskab til menneskerettighederne som værdisæt og normsættende værktøj kan spille en afgørende rolle i de danske esportsforeninger.

Den omfattende sexisme og kønsdiskrimination er højst sandsynligt årsagen til, at kønsfordelingen i de danske esports- og gamingmiljøer er så alarmerende ulige. Til trods for at 80 procent af unge kvinder gamer online, er kun fire procent af medlemmerne i Esport Danmarks foreninger 13-19-årige piger, ifølge DGI.

Sexisme og kønsdiskrimination er et alvorligt demokratisk problem, som vi på tværs af civilsamfund og esportsforeninger bør arbejde mere målrettet på at gøre op med.

Flere organisationer har startet vigtige initiativer, der bidrager til at engagere unge kvinder og piger i gaming og komme problemet med diskrimination til livs. Alle er de med til at bane vejen for at skabe mere inkluderende fællesskaber, hvor alle uanset køn og etnicitet føler sig velkomne.

Men flere aktører skal på banen, og mere omfattende og langsigtede indsatser bør søsættes. Derfor har Menneskerettighedsalliancen indledt samarbejde med Esport Danmark og DareGender. Vi mener, at der er brug for at etablere en uddannelsesindsats målrettet de danske esportsforeninger.

Et uformelt dannelsesrum

For mange af de frivillige unge gamere, som varetager esportstræningen i de danske esportsforeninger mangler redskaber til at tackle hadefuld tale og diskrimination.

Og der eksisterer ingen målrettede kurser eller uddannelsesforløb, der ruster dem til at gør op med den chikane og diskrimination, som især unge og piger oplever i gaming. Vi vil skabe sådanne uddannelsesforløb. Vi tror på, at et øget kendskab til menneskerettighederne som værdisæt og normsættende værktøj kan spille en afgørende rolle i de danske esportsforeninger.

Ved at uddanne og oplyse Esport Danmarks frivillige trænere i menneskerettigheder vil vi gøre dem bevidste om, hvornår en ytring er hadefuld, krænkende og diskriminerende. Med et større kendskab til menneskerettigheder vil de blive i stand til at identificere hadefuld tale og digitale krænkelser og lære, hvornår de har ret og pligt til at sige fra.

På den måde kan og vil de unge trænere forhåbentligt stille sig i spidsen for at skabe en foreningskultur, hvor alle er enige om, at man siger fra, når en fremmed mand beder en kvindelig modspiller om et blowjob eller i værste fald truer hende med voldtægt.

Gaming er et frirum fra skole, studier og familie, som byder på venskaber, sjov og fordybelse. Men det er i lige så høj grad et uformelt dannelsesrum med direkte betydning for unges udvikling af identitet, holdninger og adfærd. I det dannelsesrum kan esportsforeningerne med menneskerettighederne som kompas skabe en kultur, hvor alle uanset føler sig velkomne.