Overblik: Forstå den nye aftale om boligskat

Et "knæk" på ejendomsværdiskatten ved vurderingspriser på 7,5 millioner kroner og indefrysning af grundskyldsstigningen frem til 2021.

Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i den aftale, som VLAK-regeringen tirsdag har landet om fremtidens boligbeskatning med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale. 

Se hele aftalen her.

Herunder kan du se, hvad den nye aftale kommer til at betyde.

Frem mod 2021
Det nuværende boligskatteforlig udløber ved udgangen af 2020. Mens ejendomsværdiskatten ikke kan stige på grund af skattestoppet fra 2001, kan grundskylden derimod. Men fra 2018 vil alle eventuelle grundskyldsstigninger blive indefrosset automatisk.

Dermed bliver det beløb, en boligejer løbende skal betale, ikke større end det, boligejeren betaler i dag. Og det vil heller ikke være større i 2019 og 2020. Det indefrosne beløb skal først afregnes, når man sælger boligen.

Fra 2021 og frem
De nye boligskatteregler, der træder i kraft i 2021, består blandt andet af følgende elementer:

Lavere beskatningsgrundlag (forsigtighedsprincip)
Det er altid forbundet med usikkerhed at vurdere ejendomme og grunde. Den usikkerhed vil fremover komme boligejerne til gode. Derfor indføres et forsigtighedsprincip, så det beløb, boligejerne skal betale skat af, sættes 20 procent lavere end ejendoms- og grundvurderingen. Hvis et hus for eksempel vurderes til 5 millioner kroner, skal der kun betales skat af 4 millioner kroner.

Lavere boligskatter låst til boligens værdi
Boligejere får nye og mere retvisende ejendomsvurderinger i 2019. For at de – for manges vedkommende – højere vurderinger ikke skal betyde en højere boligskatteregning, sænkes både ejendomsværdiskattesatsen og den gennemsnitlige grundskyldspromille markant.

Ejendomsværdiskattesatsen forventes nedsat fra 1,0 til 0,55 procent af beskatningsgrundlaget, mens den gennemsnitlige grundskyldspromille forventes at falde fra 26 til knap 16 promille af beskatningsgrundlaget. Boligskatterne låses samtidig fast til boligens værdi, så boligejerens skat kun kan stige, hvis boligprisen stiger.

Progressiv ejendomsværdiskat for boliger vurderet til 7,5 mio. kr. eller over
I dag skal en boligejer betale 1 procent af sin boligværdi op til godt 3 millioner kroner. Er boligen mere værd, beskattes denne værdi med 3 procent. Denne højere sats – den såkaldte progressive ejendomsværdiskat – sænkes fremover til 1,4 procent. Den højere ejendomsværdiskattesats gælder for boliger, der er vurderet til 7,5 millioner kroner. På grund af forsigtighedsprincippet er grænsen for den progressive sats således et beskatningsgrundlag på 6 millioner kroner (7,5 millioner fratrukket 20 procent).

Automatisk indefrysning af stigende boligskatter
Den nye aftale betyder, at det beløb, man løbende betaler i boligskatter, ikke kan stige, så længe man ejer sin bolig. Hvis værdien af ens bolig – og dermed skatterne – stiger, indefryses hele stigningen i boligskatten automatisk, udover et bagatelbeløb på 500 kroner. Den indefrosne skat skal først betales, når man sælger sin bolig. På den måde bliver ingen boligejere beskattet ud af deres bolig.

Permanent skatterabat til boligejere
De nye boligskatter betyder, at godt seks ud af ti boligejere kan se frem til at skulle betale mindre i boligskat end i dag. Resten – knap fire ud af ti boligejere – får en særlig skatterabat, så ingen nuværende boligejere kommer til at betale højere samlet boligskat i 2021 end med de nuværende regler. Boligejerne beholder skatterabatten i kroner og øre – eksempelvis 5.000 kroner om året – indtil boligen sælges.

Skatterabatten for erhvervsejendomme – herunder lejeboliger – afvikles gradvist gennem en moderniseret stigningsbegrænsningsregel. Denne regel indebærer, at hovedparten af skatterabatterne for erhvervsejendomme er afviklede efter 20 år, og reglen giver lejerne tryghed om deres boligskat efter 2021.

Nem opkrævning af begge boligskatter over årsopgørelsen
I dag opkræves ejendomsværdiskatten over forskudssystemet, mens grundskyldsopkrævningen kommer fra kommunen. Fremover vil grundskylden – på samme måde som ejendomsværdiskatten – blive opkrævet løbende i året via forskudsopgørelsen og vil fremgå af boligejerens årsopgørelse. Det skal sikre en nemmere og enklere boligskatteopkrævning for både myndighederne og boligejerne, og boligejerne vil have det samlede overblik over deres boligskattebetaling samt indefrosne beløb på årsopgørelsen.

Kilde: Skatteministeriet