Overblik: Sådan vil regeringen fordele satspuljen

Regeringen vil afsætte penge til hurtigere indlæggelser i psykiatrien, til en styrket indsats mod vold på botilbud og til at bringe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af regeringens egen hjemmeside i forbindelse med onsdagens sættemøde forud for forhandlingerne om satspuljen for 2017.

Der er cirka en milliard kroner, der skal fordeles til indsatser målrettet samfundets socialt udsatte. I perioden 2017 til 2020 skal der i alt udmøntes 3,4 milliarder kroner.

Satspuljeforliget består af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale, SF og Konservative, og det er derfor disse partier, som skal blive enige om fordelingen af satspuljepengene.

Rød kritik
Regeringen foreslår også, at noget af indsatsen mod parallelsamfund skal finansieres gennem satspuljemidlerne. Tirsdag fremlagde regeringen et udspil, der skal bekæmpe radikalisering, og står det til regeringen skal cirka 250 millioner kroner findes i satspuljen.

Men det møder kritik hos flere af forligspartierne.

”Som udgangspunkt vil jeg gerne have det på finansloven,” siger Alternativets finansordfører, Josephine Fock, med henvisning til antiradikaliseringsindsatsen.

”Regeringen vil bruge satspuljen til alt muligt lige for øjeblikket, og at foruddiskontere, at de kan tage pengene fra satspuljen, har de sådan set ikke diskuteret med os,” siger hun.

Heller ikke SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, mener, at penge fra satspuljen skal bruges på antiradikaliseringsindsatsen.

”Der er nogle ting, som vi ikke vil være med til at bruge samfundets svagestes penge på. Så kan der være andre ting som social kontrol og kvinder på krisecentre, som man godt kan diskutere,” siger Lisbeth Bech Poulsen og fortsætter:

”Men det er her til forhandlingerne, at vi diskuterer det. Vi får ikke bare udstukket et notat fra Søren Pind og nikker til det.”

Også Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er kritiske i forhold til at finansiere antiradikaliseringstiltag gennem satspuljen. 

Ellemann: Fornuftig finansiering
Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), der deltager i satspuljeforhandlingerne, mener ikke, at det er forkert at hente penge i satspuljen til at finansiere regeringens antiradikaliseringsplan. Hun peger på, at satspuljeinitiativer bredt set handler om at sikre, at hjælpen til samfundets mest udsatte er effektfuld, virksom, hjælpsom og forebyggende.

”Derfor mener vi stadigvæk, at vores samlede udspil om antiradikalisering er fornuftigt finansieret i satspuljeregi,” siger Karen Ellemann.

Hun fortæller, at hele det samlede udspil om antiradikalisering handler om at forebygge, at mennesker bliver radikaliserede og at forbygge æresrelaterede konflikter og forbrydelser i det hele taget.

”Så den buket har i høj grad noget med forebyggelsen og noget med hjælp til samfundets svageste at gøre,” siger hun og fortsætter:

”Satspuljen er sådan set en del af finansloven, og det synes jeg altid man glemmer, når man diskuterer, hvordan satspuljemidlerne skal finansieres. Alt andet lige handler det hele om finanslov.”

Satspuljen stammer fra en aftale tilbage fra 1990, hvor politikerne blev enige om at lade ydelser som pension og kontanthjælp stige langsommere end lønningerne.

Satspuljen er en del af finansloven og vedtages derfor endeligt sammen med denne.