Overblik: Se folketingsvalget i tal

NYE TAL: Var det mændene eller kvinderne, som stemte mest ved folketingsvalget i sommer? Var det de unge eller gamle? Og hvad var forskellen mellem personer med dansk oprindelse og indvandrere? Få det store overblik over folketingsvalget her.

Placeholder image

Ved folketingsvalget i sommer stemte unge mænd mindre end unge kvinder. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Valg og Partier på Københavns Universitet.

Og generelt stemte kvinderne mere end mændene ved folketingsvalget i sommer, selvom det traditionelt har været mændene, som har været mest flittige ved stemmeurnerne. 

"Samlet set ser vi allerede nu en markant forskel i valgdeltagelsen hos kvinder og mænd, og den vil blot blive større i de kommende valg, når de flittige kvindegenerationer fylder mere og mere i det samlede vælgerkorps, mens mændene i stigende grad bliver på sofaen," siger Kasper Møller Hansen. 

Han er en af de fire forskere, som står bag undersøgelsen, der går i dybden med valget. Vi har samlet et udpluk af konklusionerne herunder. 

Valgdeltagelse opdelt på aldersgrupper

  Procent N
18 år 83,7 48.954
19-21 år 77,1 156.507
22-29 år 79,1 398.800
30-39 år 85,0 434.545
40-49 år 87,7 539.247
50-59 år 88,6 519.830
60-69 år 91,1 480.173
70-79 år 90,0 337.320
80-89 år 78,2 142.919
90-99 år 57,7 30.726
100- år 42,2 752
Total 85,8 3.089.773

Tidligere undersøgelser har ifølge den nye rapport vist, at deltagelsen er høj blandt de 18-årige og derefter falder indtil starten af tyverne. Og det gør sig også gældende ved 2015-valget.

Forskerne peger på, at det kan forklares med, at de oftere end de lidt ældre unge bor hjemme hos deres forældre, og at der måske er en særlig begejstring over at kunne stemme kort tid efter, at man har fået valgret.

Valgdeltagelse opdelt på køn

  Procent N
Mand 84,7 1.513.788
Kvinde 86,9 1.575.985
Total 85,8 3.089.773

Historisk har mænd stemt hyppigere end kvinder, men sådan er det ikke længere. Kvinders valgdeltagelse er 2,2 procentpoint højere end mændenes, og forskellen er en smule større end ved det seneste Europa-Parlamentsvalg og en smule mindre end ved det seneste kommunalvalg.

I den nye rapport har de fire forskere fra Københavns Universitet også belyst, om der er uligheder i valgdeltagelsen mellem forskellige sociale grupper.


Valgdeltagelsen fordelt på færdiggjort uddannelse

 

Valgdeltagelsen er omkring 19 procentpoint højere blandt personer med lang videregående uddannelse end de grundskoleuddannede. Forskerne bag rapporten peger på, at det må betegnes som imponerende, at det er mindre end hver 20. med en lang videregående uddannelse, som ikke stemmer. Sammenligner man med udlandet ligger alle uddannelsesgruppers valgdeltagelse i Danmark højt. Det er altså de højtuddannede, der stemmer meget, og ikke de grundskoleuddannede, der stemmer lidt. 

Valgdeltagelse opdelt på personlig indkomst

De største forskelle befinder sig i de laveste indkomstgrupper, som dog også dækker langt størstedelen af befolkningen, mens der er begrænsede uligheder, når man bevæger sig over en personlig indkomst på 400.000 kroner.

Valgdeltagelse for personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere

  Procent N
Personer med dansk oprindelse 87,0 2.937.565
Indvandrere 66,1 110.897
Efterkommere 53,4 41.311
Total 85,8 3.089.773

Valgdeltagelsen blandt indvandrere er næsten 21 procentpoint mindre end hos personer med dansk oprindelse. Efterkommere stemmer endnu mindre, og i den gruppe er det kun lidt over halvdelen, som stemte. Og det er ifølge forskerne bemærkelsesværdigt, fordi efterkommere typisk er opvokset i Danmark, har gået i skole i Danmark og derfor kan tænkes at have bedre forudsætninger for at stemme end indvandrere

Valgdeltagelse fordelt på oprindelseslande (hovedgrupper)

  Procent N
Danmark 87,0 2.937.565
Gamle EU-lande 82,7 16.640
Nye EU-lande 72,6 8.543
Resten af nordiske lande 82,3 2.863
Andre vestlige lande 76,8 1.630
Ikke-vestlige lande 58,6 122.532
Total 85,8 3.089.773

Endnu en undersøgelse
Samme dag, som undersøgelsen fra Københavns Universitet er blevet offentliggjort, er Danmarks Statistik også kommet med sin grundige gennemgang af folketingsvalget 2015. Og også her er der samlet en række fakta om valget. 

Vi starter med mandatfordelingen sammenlignet med valgene tilbage til 1971. 

Ved valget 18. juni 2015 stemte 3.560.060 af i alt 4.145.105 vælgere, og valgdeltagelsen i hele landet blev således 85,9 procent mod 87,7 ved valget i 2011. I hele landet faldt valgdeltagelsen således med 1,8 procentpoint, og for Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland var faldet henholdsvis 2,1, 1,8 og 1,7 procentpoint.

Valgdeltagelsen fordelt på storkredse

Ved 2015-valget ligger Nordsjællands Storkreds højest ligesom ved 2011-valget. Ved begge valg ligger Bornholms Storkreds lavest. Alle storkredse har fald i valgdeltagelsen – størst for Københavns Omegns Storkreds med 2,8 og mindst for Sydjyllands Storkreds med 1,5 procentpoint.

Kommuner med højest og lavest stemmeprocent

Brevstemmeprocenten fordelt på storkredse

 

Den mest brevstemmende storkreds ved folketingsvalget var København, mens Vestjyllands Storkreds brevstemte mindst. 0,9 procentpoint flere brevstemte i 2015 sammenlignet med valget i 2011.

Kvindeprocenten

 

Ved valget i 2015 lå den totale kvindeprocent højest i Hovedstaden med 36,3. I Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland var kvindeprocenten 30,4 og 27,4. S, R, K, LA, Kristendemokraterne, DF og EL havde deres højeste kvindeprocent i Hovedstaden, mens SF og V havde størst andel kvindelige kandidater i Sjælland-Syddanmark. Alternativet havde højest kvindeprocent i Midtjylland-Nordjylland.

Og herunder kan man se, hvordan det er gået med de valgte kvinder gennem årene:

 

Opstillede kandidater fordelt relativt på partier og aldersgrupper

 

Gennemsnitsalderen for kandidaterne er steget med 1,2 år fra 2011 til 2015. Det er kun hos Liberal Alliance, at gennemsnitsalderen ikke er steget blandt de ni partier, der opstillede i både 2011 og 2015 – der er gennemsnitsalderen nemlig den samme i 2011 og 2015. Konservative havde den højeste gennemsnitsalder med 52,5 år. Derefter følger Dansk Folkeparti med 48,4 år, mens Radikale havde den laveste gennemsnitsalder med 44,3 år.

Personlige stemmeprocenter fordelt på landsdele

Fra 2011 til 2015-valget er den personlige stemmeprocent i hele landet uændret med 50,1. Den højeste personlige stemmeprocent har Midtjylland-Nordjylland med 50,8, derefter følger Sjælland-Syddanmark med 50,5 procent og til sidst Hovedstaden med 48,8 procent.

Kilde: Københavns Universitet og Danmarks Statistik.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser