På vej til Folketinget: Ole Birk Olesen

Fordi jeg vil gøre en forskel, markere mig mere i den offentlige debat og argumentere for liberale løsninger i stedet for socialdemokratiske løsninger. Jeg betragter Folketinget som den bedste talerstol i Danmark. Det er det sted, hvor man bedst kan komme ud til så mange som muligt med sine holdninger. Det vigtige er at komme ud med de ting, man står for, så man kan overbevise nogle andre, og vi med tiden kan få et andet styre.

Hvorfor blev du medlem af Liberal Alliance?

Fordi det er det eneste parti, der står for de liberale grundholdninger, som jeg står for. Jeg var tidligere medlem af Venstres Ungdom. Det var dengang, hvor Uffe Ellemann var formand, og Venstre stadig var et liberalt parti. Godt nok kalder partiet sig stadig Danmarks liberale parti, men det er det ikke. Så kom Liberal Alliance heldigvis, og de står for en masse af de liberale holdninger, som jeg har. De trækker entydigt i en liberal retning i samfundsdebatten, og derfor ville jeg gerne være med der.

Hvad er din vigtigste politiske mærkesag?

At skatten skal ned. Det er det punkt, hvor danskernes frihed er mest indskrænket i dag, idet vi får fratrukket så stor en del af vores indkomst via skatter, moms og afgifter. I dag er det jo sådan, at hvis man betaler topskat, så betaler man 68 procent af sin sidst indtjente krone tilbage på grund af skat, moms og afgifter. Det er efter min mening dybt uretfærdigt, og det er også ødelæggende for initiativlysten i Danmark. Vi skal maksimalt betale 40 procent i indkomstskat. Vi skal også have halveret selskabsskatten, så virksomhederne får lyst til at etablere sig i Danmark frem for i udlandet.

Hvem er dit politiske forbillede?

Det startede med Bertel Haarder. I gymnasiet begyndte jeg at læse hans bøger og blev meget inspireret af dem. Jeg var en videbegærlig ung gymnasieelev, der gerne ville vide mere om de synspunkter, jeg i forvejen havde, kende nogle flere argumenter for dem og få dem uddybet på alle mulige måder. Og så begyndte det med ham, fordi han var den liberale politiker, der skrev mest på det tidspunkt. I de senere år synes jeg dog, at han i sin praktiske politik er fraveget meget fra det, som han skrev i bøgerne.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Jeg tror, det er Mogens Lykketoft. Jeg har et indtryk af, at han for det meste tror på det, han selv siger, og at han er en intelligent og belæst mand, der er med i politik, fordi han vil noget. Ikke fordi han gerne vil mele sin egen kage, men fordi han faktisk vil noget med politikken. Jeg synes dog også, at han inden for de seneste år har måttet sluge nogle kameler i forhold til den økonomiske politik, som S og SF fremlægger. Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan genkende billedet fra Lykketofts tid som finansminister. Man gjorde faktisk nogle ting dengang, som selv den nuværende regering ikke har turdet gøre. Det var mere præget af saglighed, end den populisme vi ser i dag.

Hvis du skulle lave én ting om i dansk politik, hvad skulle det så være?

Man kunne måske ønske sig, at kildeskatten aldrig var blevet indført. Kildeskatten er den, der opkræver vores penge helt automatisk, så vi slet ikke lægger mærke til, at vi betaler skat. Det er næsten blevet skjult for folk, at de betaler enorme skatter, fordi vi tager pengene, inden de får lønnen udbetalt.

Hvad har været din mærkeligste oplevelse i valgkampen?

Der sker rigtig meget, og man kan næsten ikke huske fra time til time, hvad man skal, fordi man skal så meget. Men der er nogle af de paneldeltagere, jeg har mødt, som har været rimeligt mærkelige. Nogle gang tænker jeg, at det ville være bedre, hvis de slet ikke havde sendt nogen af sted til debatten, fordi det virker som om, at dem, de sender, nogle gange skræmmer flere væk, end de tiltrækker. Og det synes jeg egentlig er lidt mærkeligt, men sådan er det jo i nogle partier. Men det skræmmende er, at nogle af dem risikerer at blive valgt til Folketinget.

Hvis du bliver valgt, hvad vil du så gøre på din allerførste dag i Folketinget?

Jeg tror, jeg bliver nødt til bare at læne mig tilbage i en stol og registrere, hvad der sker og blive klogere på, hvad det er, jeg er kommet ind i. Det bliver noget med at finde sig til rette de første uger. Man skal jo lige se tingene lidt an. Når man så synes, at man har styr på tingene, så kan man kaste sig ud i det, og det vil jeg så gøre.