Peter Loft: Pointen i min dårligt anmeldte bog er vigtig. Løser politikere og embedsværk deres opgaver ordentligt?

Så hvis min måske nok noget deprimerende beskrivelse af tingenes tilstand i den politiske verden er – om ikke retvisende, så i det mindste – relevant, så synes jeg, at Altinget burde gøre mere for at fremme den uafbrudte 14 dages diskussion, som min bog desværre fejlede i at skabe.

Blev vi klogere? 

Altinget har selv omtalt de stigende problemer med arbejdsmiljøet i ministerierne, hvor man må forstå, at der nærmest drives rovdrift på medarbejderne, fordi vi konstant befinder os i en krisetilstand, der fordrer ny regulering her og nu. Vi kan alle konstatere, at mængden af lovregulering stiger med raketfart – og efterhånden har gjort det i årtier.

Politikere bliver nødt til at kere sig om at finde brugbare og langtidsholdbare løsninger i stedet for ideligt at bryste sig af deres hurtige handlekraft.

Peter Loft
Advokat, fhv. departementschef

Offentlige skandalesager er ved at blive hverdagskost, og den ene store møgsag følger umiddelbart i den forriges kølvand – uanset om det gælder uhensigtsmæssige eller ulovlige politiske beslutninger, fejlagtige oplysninger til Folketinget, elendige it-systemer, der sprænger enhver økonomisk og tidsmæssig ramme uden udsigt til nogensinde at komme til at fungere, eller overtrædelser af helt banale, men fundamentale regler om eksempelvis bogføring, habilitet eller almindelig redelighed.

Vi har oplevet tre bemærkelsesværdige skandalesager, som alle har givet anledning til store undersøgelser og adskillige spekulationer.

Men blev vi klogere, så vi i fremtiden kan undgå nye sager?

Støjberg blev straffet for sin ulovlige beslutning, men ulovlighederne ville aldrig være opstået, hvis embedsmændene havde overholdt deres forpligtelser ifølge Kodex VII.

Minksagen endte med, at ingen havde skylden for de fejl, der blev begået, selvom kritikken af de involverede embedsmænd var massiv.

Og FE-sagen er mørklagt i en grad, så vi aldrig vil finde ud af, hvordan fejlene kunne opstå, og hvem der stod bag.

"Vilde problemer"

I de seneste år har vi døjet med de samme store problemkomplekser uden at finde brugbare løsninger.

Bureaukratiet fortsætter med at vokse og gøre varme hænder kolde, selvom stort set alle regeringer siden Schlüter har sat sig som mål at bekæmpe det.

Vi mangler allerede arbejdskraft, og problemerne hermed ser kun ud til at blive større. Men løsningerne lader vente på sig.

Med stigende velstand stiger også forventningerne til de offentlige ydelser. Men en løsning på, hvordan man enten finansierer disse øgede forventninger eller får produktiviteten i de offentlige tilbud til at stige, har ingen præsenteret – og tilsyneladende heller ikke ledt efter.

De udeblevne løsninger forklarer politikere og embedsmænd med, at der er tale om "vilde problemer", som der ikke umiddelbart findes en løsning på. Men måske er det netop her, at årsagen til mange af de begrædelige forhold ligger begravet.

Politikere og embedsmænd er gode til at bringe allerede kendte løsninger i anvendelse. Man skruer på de knapper, man kender. Men hvis de ikke virker, så er årsagen altså at finde i problemets karakter – og ikke i evnerne, risikovilligheden og iderigdommen hos dem, hvis arbejde det er at finde løsningerne.

Djøf har to gange nedsat udvalg, der skal se på problemerne i centraladministrationen. Det første udvalg konkluderede, at alt er godt. Det andet fandt frem til, at hvis man undersøgte lovligheden bag en beslutning og huskede at skrive et mødereferat, så ville problemerne nok blive løst. Jeg er ikke helt så optimistisk.

Løsninger tager tid

Politikere bliver nødt til at kere sig om at finde brugbare og langtidsholdbare løsninger i stedet for ideligt at bryste sig af deres hurtige handlekraft.

Embedsmænd er nødt til at fokusere på, at det, der produceres i ministerierne, er lovligt, fagligt velfunderet og gennemarbejdet.

Peter Loft
Advokat, fhv. departementschef

Store problemer finder sjældent deres løsning over natten. Og halvfærdige, hurtigt sammenflikkede løsninger, der til forveksling ligner dem, der uden held blev benyttet sidste gang, har stadig ingen effekt eller i hvert fald ikke den ønskede effekt.

Embedsmænd er nødt til at fokusere på, at det, der produceres i ministerierne, er lovligt, fagligt velfunderet og gennemarbejdet; at de præsenterede løsninger kan forventes at have de ønskede effekter, samt at der tilrettelægges en hensigtsmæssig administration, der også fører til de ønskede mål.

Dette selvom det betyder, at de ikke kan levere inden daggry, og at man kan blive nødt til først at fokusere på problemer i stedet for at gå direkte til løsningerne. Politikerne udstikker målet; embedsmændene finder vejen dertil. Og ting tager tid.

Hvad enten Jakob Nielsen er enig med mig eller ej, så håber jeg, at han og Altinget vil fortsætte med at skabe debat om, hvorvidt vi synes, de centrale politikere og embedsmændene løser deres opgaver, som vi ønsker det.