Pia Kjærsgaard: Pressen og politikerne må danne fælles værn mod falske nyheder

Af Pia Kjærsgaard (DF)
Formand for Folketingets Præsidium

Mediernes dækning af valgkampen er nok den enkeltfaktor, der betyder mest for, hvor vi sætter vores kryds på valgdagen. Falske historier kan skævvride den demokratiske samtale og svække tilliden til samfundsinstitutioner.

Pia Kjærsgaard (DF)
Formand for Folketingets Præsidium

Det næste folketingsvalg er mindre end seks måneder væk. At gå ind i stemmeboksen, trække forhænget for, sætte sit kryds og være med til at vælge 179 medlemmer af Folketinget er kronjuvelen i vores folkestyre.  

Ved seneste folketingsvalg stemte 86 procent af befolkningen. Det er en meget høj stemmeprocent sammenlignet med andre lande.

Jeg ser det som et vidnesbyrd om et aktivt medborgerskab, hvor danskerne engagerer sig i politik. Legitimiteten i det repræsentative demokrati står og falder med en høj valgdeltagelse. Vælgerne skal opleve, at de folkevalgte taler deres sag og er i føling med dem.    

Jeg vil skrive til gruppeformændene på Christiansborg med henblik på at indgå en gentleman-aftale, hvor vi informerer hinanden, hvis nogen udsættes for læk og hacking.

Pia Kjærsgaard (DF)
Formand for Folketingets Præsidium

En fri og troværdig presse er et bindeled mellem det politiske system og vælgerne. Vi har haft journalister på Christiansborg lige siden 1918, da den lovgivende forsamling flyttede tilbage til Christiansborg efter branden i 1884.

Det er blandt journalisternes fornemste opgave at give borgerne mulighed for at vælge deres politiske repræsentanter på et oplyst grundlag og på den måde påvirke det danske samfund.

Mediernes betydning for demokratiet kommer nok allertydeligst til udtryk under en valgkamp, hvor journalister holder partiernes holdninger op mod hinanden og stiller politikerne kritiske spørgsmål.

Desværre er der kræfter i udlandet, som kan have interesse i at påvirke den demokratiske proces i Danmark ved at plante falske historier i nyhedsmedier eller sociale medier. På nettet kan historier blive spredt lynhurtigt. Uden at vide det, kan selv professionelle nyhedsmedier blive redskab for dem, der vil påvirke en debat eller rejse tvivl om samfundsinstitutioner. 

Ifølge den seneste redegørelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) gennemfører Rusland målrettede påvirkningskampagner i Vesten – og muligvis også i Danmark. Det er baggrunden for, at regeringen for nylig lancerede en plan med 11 initiativer, som skal styrke Danmark mod blandt andet meningsmanipulation. 

Folketingets Præsidium ønsker også at gøre sit til at beskytte det danske folkestyre mod påvirkning udefra. Vi følger udviklingen og vurderer truslerne mod udenlandsk indblanding i vores demokratiske processer. Sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og PET er vi i gang med at rådgive medlemmer og partier på Christiansborg om it-sikkerhed og påvirkningskampagner. 

Jeg har skrevet til gruppeformændene på Christiansborg med henblik på at indgå en gentleman-aftale, hvor vi informerer hinanden, hvis nogen udsættes for læk og hacking. Målet er at danne et fælles værn mod de kræfter, der eksempelvis bruger fortrolige og følsomme personoplysninger i politisk øjemed.  

Meget kan man gøre for at forhindre falske nyheder, men gode digitale leveregler og kritisk sans hos den enkelte er det bedste bolværk mod manipulation.

Jeg bruger selv Facebook og Twitter i min egen kommunikation, men jeg er skeptisk over for historier, hvor jeg ikke kender afsenderen. Mine advarselslamper blinker også, hvis en historie trækker for entydigt i en bestemt politisk retning. Hvis jeg er i tvivl om lødigheden af en nyhed, lader jeg være med at dele den.   

Med den teknologiske udvikling er der sket et skred i medievanerne de seneste 10-15 år. De store medier har ikke længere monopol på nyheder. Det er let at oprette hjemmesider og udgive nyheder.

Mange, især unge, får i dag deres nyheder på de sociale medier og er derfor mere udsat for falske nyheder. I modsætning til ældre borgere sætter de sig i mindre grad til rette foran TV-Avisen og TV 2 Nyhederne om aftenen. 

Mediernes dækning af valgkampen er nok den enkeltfaktor, der betyder mest for, hvor vi sætter vores kryds på valgdagen. Falske historier kan skævvride den demokratiske samtale og svække tilliden til samfundsinstitutioner.

Det skærper kravene til medierne om grundigt at tjekke fakta og historier, før de sætter dem i omløb. Den journalistiske puls slår for at komme først med en historie, men der har været flere eksempler på nyheder, der var plantet med manipulation for øje.

Politikens chefredaktør krøb for nogle uger siden til korset og indrømmede, at han var gået i en fælde og spredt plantede historier fra en ven, han ukritisk havde accepteret på Facebook. Det er sådan noget, der maner til forsigtighed og kildekritik hos redaktionerne.

Vi har en fælles interesse i, at meningsdannelsen sker med baggrund i troværdige fakta. Vær kritisk, tjek kilden, og vend skråen en ekstra gang, før du deler en historie. Også når den passer i dit politiske kram.  

Det bliver ekstra vigtigt, når statsministeren trykker på valgknappen.