9. februar 2023 kl. 16.23, opdateret 9. februar 2023 kl. 18.15

Politikere, eksperter og embedsmænd i opråb efter Ellemanns sygemelding: Vi er nødt til at skrue ned for tempoet i politik

Det vil både skade demokratiet og arbejdsmiljøet, hvis regeringen og Folketinget ikke løfter foden fra den politiske speeder, lyder det fra Peder Hvelplund og Rasmus Jarlov. Vi mangler selvrespekt og rygrad over for regeringen, siger Jarlov og kalder valget af Søren Gade som folketingsformand for "en fejl".

Rasmus Jarlov har tidligere sagt, at der hersker en "syg arbejdskultur på Christiansborg."Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Da Jakob Ellemann-Jensen (V) mandag gik på sygeorlov på ubestemt tid, efter han i sidste uge røg på hospitalet med et ildebefindende, forklarede han sig med, at han har haft "usædvanligt travlt gennem længere tid".

Selvom vicestatsministeren befinder sig i den absolutte politiske top, er der ikke meget, der tyder på, at han sidder alene med oplevelsen af et accelereret arbejdspres og et stigende krav om at være på både morgen, middag og aften.

Sådan lyder den samlede diagnose fra Konservative, Enhedslisten, en ekspert i politikeres arbejdsvilkår og formanden for Djøf, der repræsenterer embedsmændene, som arbejder i landets styrelser og ministerier.

De mener derfor, at der er brug for at sætte langt større bremseklodser på den politiske lovmølle, som alt for ofte kværner med et tempo, der risikerer at gå udover kvaliteten af de beslutninger, politikerne ender med at tage. Men også trivslen og helbredet for de mennesker, der er en del af det politiske kredsløb.

Konservatives Rasmus Jarlov medgiver overfor Altinget, at der på grund af regeringsdannelsen er blevet skruet voldsomt ned for blusset i Folketinget det seneste halve år.

Men, understreger han:

"Der er ikke ret meget i starten af regeringsperioden her, som tyder på, at det bliver bedre. Og det synes jeg heller ikke, der var i 2022, inden der blev udskrevet valg," siger han og fortsætter:

"Regeringen har ikke nogen grundlæggende forståelse af, at det er vigtigt, at arbejdsgangene foregår på en ordentlig måde. Derfor bliver det heller ikke bedre," siger han.

Samme toner kommer fra Peder Hvelplund. Han er gruppeformand for Enhedslisten.

"Der et meget stort arbejdspres på Christiansborg. Både regeringen og Folketinget har et ansvar for at skabe en kultur, der ikke hele tiden ansporer til et højere tempo og mere pres. Det siger jeg både ud fra et hensyn til vores demokrati og arbejdsmiljø."

Han foreslår blandt andet, lovgivningsprocessen bredes bedre ud over året.

"Der er perioder, hvor der er ekstremt meget lovarbejde, der skal afvikles meget hurtigt. Vi kunne også gøre mere for at planlægge de politiske processer i bedre tid. Og så skal vi også have en kultur, hvor det er ok at sige nej til nye opgaver hele tiden."

Læs også

Ellemanns orlov genantænder følsom diskussion om stress på Christiansborg: "Man bliver urolig for demokratiet"

Jarlov: En fejl at udnævne Søren Gade

I februar 2022 forsøgte Folketingets præsidium at gøre noget ved problemerne, der nu igen er blevet aktuelle.

I et nyt kodeks opfordrede præsidiet til, at der indkaldes til møder i god tid, og at dagsordenen for et møde skal være kendt på forhånd. Samtidig opfordres ministrene til at hæve standarden, når partierne inviteres til forhandlinger.

For eksempel ved at "lave en plan for de forventede forhandlingsmøder og sørge for, at der er tid nok til forberedelse for parterne mellem de forskellige møder".

"Der er ikke noget, der har sat igennem endnu," siger Peder Hveplund.

Han fremhæver, at regeringen lagde ud med at hastebehandle lovforslaget om at afskaffe store bededag. Også høringsfristen var skåret ned til et minimum.

Fleksibiliteten og grænseløsheden er gået for vidt
Sara Vergo
Formand for Djøf

Rasmus Jarlov har også godt noteret de nye retningslinjer. Men i hans øjne handler det først og fremmest om, at de enkelte folketingsmedlemmer skal ranke ryggen og sige fra.

"Hvis man syntes, at arbejdet i Folketinget var vigtigt, ville man jo ikke acceptere at have dårlige vilkår til at udføre det. Så det er jo mangel på selvrespekt, og det er mangel på rygrad til at sige nej," siger han.

Derfor er det et stort problem, at regeringspartierne har et flertal i Folketinget, lyder det fra Jarlov.

"Regeringspartierne vil altid give regeringen det, som regeringen beder om. Derfor ender det med, at Folketinget ikke står fast på, at der skal være ordentlige tidsfrister, og at man skal have papirerne i ordentlig tid."

Rasmus Jarlov "giver ikke så meget for præsidiet", når det kommer til at løse problemerne. Det skyldes blandt andet, at Folketingets formand Søren Gade (V) repræsenterer et regeringsparti.

"Nu har vi jo igen valgt en formand for Folketinget, som kommer fra et regeringsparti, hvilket er en fejl, fordi vi burde have en formand, der kom fra et oppositionsparti. Hans vigtigste opgave er at være modvægt over for regeringen, når de ikke giver Folketinget ordentlige arbejdsvilkår, og det tror jeg ikke på, at et ledende medlem af et regeringsparti har i sig," siger han.

Ikke regeringens forlængede arm

Søren Gade afviser Rasmus Jarlovs bekymringer:

"Det er da trist, at han har de bekymringer. Men det er heldigvis ikke alle bekymringer, der bliver til virkelighed," siger han.

Han noterer sig, at der i regeringsgrundlaget står, at regeringen vil overholde høringsfristerne.

"Det kommer jeg selvfølgelig til at holde øje med. Jeg er ikke regeringens forlængede arm. Jeg er folketingsmedlemmernes tillidsmand, og hvis Rasmus Jarlov ikke har tillid til mig, så kan han jo stemme imod mig næste gang," siger han.

I kampen for at styrke politikerens arbejdsforhold, vil han tage udgangspunkt i sin forgængers kodeks.

Her er hovedtrækkene i Folketingets nye kodeks

Kodeks for møder i Folketinget:

Indkald til møder i god tid og respekter mødefri dage, faste tidspunkter og en rimelig arbejdsdag.
Dagsordenen for et møde skal være kendt på forhånd, og materiale skal sendes i god tid – senest 24 timer før.
Ved afvikling af virtuelle møder skal man logge på og vise, at man er til stede ved at tænde for kameraet.

Kodeks for forhandlinger mellem regeringen og Folketingets partier:

Lav en plan for de forventede forhandlingsmøder og sørg for, at der er tid nok til forberedelse for parterne mellem de forskellige møder.
Planlæg møder på tidspunkter, hvor deltagerne normalt kan deltage fysisk.
Skab et fælles udgangspunkt for forhandlinger ved tekniske og faglige gennemgange som optakt til forhandlinger. Ordfører, partiansatte og udvalgets sekretariat bør have mulighed for at deltage i faglige møder i den indledende fase af en forhandling.
Ministeren skal skabe klarhed om regeringens ønsker til forhandlingerne.
Materiale skal sendes i god tid – senest 24 timer før.
Når ny viden opstår, bør aftaler genbesøges.

Du kan læse hele kodekset her.

Kilde: ft.dk

Men han vil også "kigge ind i brugen af sociale medier" og "strukturen på Folketingets udvalg".

"Vi skal have nogle eksperter ind. Først i præsidiet og senere i et seminar eller en høring. Og så er der hele udvalgsstrukturen. Nogle politikere sidder i otte eller ti udvalg. Det er noget, vi skal kigge på i udvalget for forretningsorden."

Søren Gade er selv formand for udvalget for forretningsorden.

Nu er det nu

Lene Holm Pedersen er professor ved institut for statskundskab og forskningsleder i Vive – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. I 2016 skrev hun en rapport om arbejdsvilkårene for landets politikere.

Hun er enig i, at der er brug for at sætte en bremse på beslutningsmotoren. Hun fremhæver minksagen som det absolutte skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, når politikerne mister vejgrebet.

"Det virker som om, at en regering nogle gange kan have interesse i at køre tingene op i tempo, fordi det så er nemmere at få tingene igennem. Man får genereret en stemning af, at 'nu er det nu', selvom tingene måske ikke er ordentligt gennemtænkte," siger hun.

Budskabet var det samme, da Jacob Torfing, professor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet, talte med Altinget tidligere på ugen:

"Der er så høj en omdrejningshastighed, at man bliver urolig for demokratiet og dansk politik, i forhold til om der er tid til at tænke over sagerne og lave velovervejede politiske beslutninger."

Kigger man på det formelle folketingsarbejdet, er billedet det samme.

Det er især størrelsen på bunkerne med udvalgsbilag, der har fået vokseværk i det seneste årti. I folketingssamlingen 2012-2013 tilgik der 11.782 bilag til folketingets udvalg. I 2021-2022 var tallet 13.027.

Men også antallet af spørgsmål, der sendes fra folketingsmedlemmerne til ministrene, har fået et nøk opad.

Studerer man tallene, tyder meget dog på, at den markante stigning i 2020-2021 udtrykte et efterslæb fra corona-krisen.

På samme måde blev der i den forrige valgperiode fremsat et historisk højt antal beslutningsforslag.

Grænseløsheden er gået for vidt

Det er ikke kun ministre og folketingsmedlemmer, der er under pres. Også landets embedsmænd rapporterer om det, de kalder "det grænseløse arbejde".

"Fleksibiliteten og grænseløsheden er gået for vidt," siger Sara Vergo, der er formand for Djøf.

Hun henviser til en undersøgelse, foreningen selv har lavet.

Her svarer 74 procent af de adspurgte, at det forventes, at de skal stå rådighed uden for arbejdstiden. Af dem svarer otte ud af ti, at det har en negativ indvirkning på deres trivsel.

"Reformtempoet er stigende, og der er flere og flere politiske idéer, som sættes i gang. Hvis de personer, der skal levere de faglige indspark, ikke har ordentlige vilkår, så bliver det en skøjten på overfladen med de politiske beslutninger, der bliver truffet. Og det er virkelig uheldigt," siger Sara Vergo.

Søren Gade anerkender problemerne, om end de ikke er lette at løse, da det – i hans øjne – i høj grad handler om kultur.

"Vi havde problemer under den forrige regering. Vi har problemer under den nuværende regering. Og vi kommer også til at have problemer under den næste regering. Det er noget, vi skal løse bredt politisk," afslutter han.

Politik har aldrig været vigtigere