Ellemanns orlov genantænder følsom diskussion om stress på Christiansborg: "Man bliver urolig for demokratiet"

Henrik Dams kedelige rekord

De seneste år har en række toppolitikere følt sig nødsaget til at sætte karrieren på pause i kortere eller længere tid. En lang række af dem har desuden brugt deres egne erfaringer som et indspark i debatten om arbejdspresset på Christiansborg.

Det seneste eksempel er SF’s Jacob Mark. I forrige uge udkom han med bogen 'Fartblind', hvor han beskriver forløbet frem til sin stresssygemelding, der endte med at vare i otte måneder.

"Når jeg bliver stresset, får jeg dårlig samvittighed, og så sætter jeg tempoet op," sagde han i et interview med Altinget.

Samme skæbne overgik Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh.

I et interview med Berlingske har han beskrevet, hvordan han efter måneder med stress og angstanfald endte med at tage en "restitutionsperiode" fra det politiske arbejde.

"Til sidst fik jeg angst over bare at skulle ned og handle. Min krop var så presset, at jeg fik alle mulige mærkelige betændelser," sagde Vanopslagh til avisen.

Der var telefonmøder fra mandag til fredag klokken 7 i kredsen af toprådgivere og den politiske ledelse, hvor man gennemgik mediebilledet og lavede en mediestrategi for dagen

Andreas Thyrring
Tidligere rådgiver i Venstre

Listen over politikere, der har været ramt af stress i de senere år, er lang.

I klubben finder man blandt andre de tidligere ministre Simon Kollerup, Pernille Rosenkrantz-Theil, Ida Auken, Kirsten Brosbøll, Villy Søvndal, Henrik Sass-Larsen, Karsten Lauritzen, Gitte Lillelund Bech og Karen Ellemann-Jensen.

Men også profilerede folk som Morten Messerschmidt, Carolina Magdalene Maier, Alex Ahrendtsen, Eva Flyvholm, Maja Panduro, Dennis Flydtkjær, Naser Khader og Stig Grenov.

I september sagde den nu forhenværende formand for Folketinget, Henrik Dam Kristensen, at han "desværre" havde en "kedelig rekord".

"Jeg er den formand, der har måttet sygemelde flest folketingsmedlemmer på grund af stress," sagde han til Altinget.

I interviewet pegede han især på de sociale medier som en helt afgørende årsag.

"Du skal være på hele tiden, det er som om, at hvis du ikke er på de sociale medier konstant, så er du der slet ikke som politiker," lød det.

I 2019 svarede 19 ud af 49 folketingsmedlemmer i spørgeskemaundersøgelse foretaget af A4, at de i perioder har oplevet at være stresset i "høj" eller "meget høj" grad på grund af deres arbejde.

Dårlig søvn og ustabile relationer

Andreas Thyrring har en fortid i Venstre og som rådgiver for Jakob Ellemann-Jensen. I dag er han partner i Ulveman & Børsting.

I hans øjne er det især de evige magtkampene, der tærer på kræfterne.

"Politik handler om at vinde, bruge og fastholde magten. Der er en evig kamp både internt i partierne og mellem partierne. Det er opslidende arbejde," siger han.

Dertil kommer, at der oftest skal arbejdes hårdt, længe og med stor offentlig bevågenhed.

"Der er hele tiden noget på spil."

Han kommer med et eksempel fra sin egen tid i Venstre:

"Der var telefonmøder fra mandag til fredag klokken syv i kredsen af toprådgivere og den politiske ledelse, hvor man gennemgik mediebilledet og lavede en mediestrategi for dagen."

"Inden da havde man læst aviserne enten sent om aftenen eller om morgenen, hvor man også lige tjekker andre SoMe-kanaler. I valgkampen er der også et mediestrategimøde klokken 22.30," fortsætter Andreas Thyrring.

Det er i høj grad et billede Carolina Magdalene Maier kan genkende fra sin egen tid i politik. Fra 2015 til 2019 var hun medlem af Folketinget for Alternativet.

Den tidligere gruppeformand oplevede selv, at hun var for dårlig til at sige nej til den konstante strøm af henvendelser fra medier, kolleger og organisationer.

"Tanken om, at man skal genvælges hver fjerde år ligger i baghovedet på alle politikere hele tiden," siger hun og fortsætter:

"Derfor er der en forventning om, at man skal være til rådighed 24 timer i døgnet, og at man prioriteter det politiske hele tiden. Man kan hurtigt ende i et loop, hvor man ikke får særlig meget søvn, hvor man aflyser aftaler hele tiden, og hvor man bliver super ustabil i de nære relationer. Hvis det bliver ved sådan for længe, så kan det jo gå galt," siger Carolina Magdalene Maier, der i dag er medlem af Radikale.

Også Konservatives Mette Abildgaard er stemplet ind i debatten om stress på Christiansborg. Det gjorde hun på Twitter.

"Jeg har tit været tæt på, men har aldrig været helt nede med stress," skriver hun og fortsætter:

"Syv år i Folketinget har lært mig, at jeg ikke kan passe mit arbejde, hvis jeg ikke passer på mig selv."

Politik er i stykker

Ifølge Jakob Torfing er det oplagt at koble historierne om politikernes mistrivsel og stress med det faktum, at antallet af lovforslag, samråd og sager stiger voldsomt fra år til år.

"Opgaverne står i kø," siger han og fortsætter:

"De bunker af sagspapirer, de skal læse, vokser og vokser. Det viser tal, hvor man måler i kilo, hvor meget politikerne skal læse. Der er et svimlende antal møder, man skal deltage i. Der er udvalg, forligskredse og partiforeninger. Der er så mange, der river og flår i politikerne," siger han.

Det er ingenlunde en analyse, som RUC-forskeren står alene med.

I maj 2021 sagde Konservatives Rasmus Jarlov til Berlingske, at der på Christiansborg hersker "en syg arbejdskultur".

I et opslag på Facebook skrev den forhenværende erhvervsminister, at kulturen – udover stress og sygemeldinger – også er lig "elendige beslutninger".

Kort tid efter fulgte Radikales daværende leder, Sofie Carsten Nielsen, op med en endnu mere dyster analyse:

"Politik er gået i stykker," sagde hun i sin tale på Folkemødet i 2021.

I et debatindlæg i Altinget skrev hun, at dansk politik i for mange år har handlet om "enkeltsagerne" og "jagten på likes".

Pointen var den samme i politologen Sigge Winther Nielsens omdiskuterede debatbog "Entreprenørstaten", der udkom i maj 2021.

I bogen argumenterer han for, at der på Christiansborg er kommet for meget fokus på den slags politik, der gør sig godt på avisernes forsider og i ministrenes talepapirer, men som sjældent batter noget i virkelighedens verden.

Juniorministre og talspersoner?

Jacob Torfing fra Roskilde Universitet anerkender blankt, at problemet ikke løses med et fingerknips.

"Det kræver løsninger på forskellige niveauer," siger han.

Et bud kunne dog være, at folketingsmedlemmerne får endnu flere medhjælpere.

"Der har været meget kritik af spindoktorer og særlige rådgivere. Men jeg mener, man skal vende det om, hvis politikerne skal overleve i dag og have tid til politikudvikling. Der er brug for flere, der spiller på deres hold og kan agere buffer for omgivelserne," siger Jacob Torfing.

Spørger man Andreas Thyrring er det oplagt at starte en diskussion om, hvorvidt Danmark skal indføre "juniorministre" eller "talspersoner i ministerierne", som man kender det fra andre lande.

"Det kan være en måde at uddele opgaver og ansvar på, så man som minister eller partiformand kun har fokus på det vigtigste. Og det er ikke nødvendigvis de enkelte sager, der fylder meget i medierne," siger han.

Carolina Magdalene Maier opfordrer til, at partilederne "sætter sig sammen og laver nogle aftaler for det politiske samarbejde".

"Det er fint, at vi har nogle politikere, der gør opmærksom på problemet. Men det er ikke et individuelt ansvar for den enkelte. Det rykker ikke noget, hvis der ikke bliver taget kollektive skridt," siger hun.