Karsten Lauritzen: Christiansborg ville blive tvangslukket, hvis Arbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg

En øget hastighed har forpestet den politiske arbejdskultur på Christiansborg med stress, fejl og individualisering. Hvis ikke tempoet sættes gevaldigt ned, vil det skade både politikere, det parlamentariske arbejde og demokratiet generelt, mener Karsten Lauritzen, der adresserer problemet i ny debatbog.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Caroline Boas

Det går alt for stærkt i dansk politik. Så stærkt at politikerne slides ned, bliver syge med stress og begår flere fejl i deres parlamentariske arbejde.

Det mener den tidligere Venstre-politiker og skatteminister Karsten Lauritzen, som i en ny bog samler op på erfaringerne fra 15 år i politik.

Den tidligere toppolitiker nøjes dog ikke med at pege fingre ad alt det, der er galt med moderne politik, men kommer også med flere bud på, hvordan man - måske - kan rette op på en politisk kultur, som hverken er god for demokratiet eller de folkevalgte, der tjener det.

Ny Bog af Karsten Lauritzen

Karsten Lauritzen har skrevet bogen ”Lad det gå langsomt: Et opgør med en usund politisk kultur”.

I bogen ser den tidligere skatteminister og mangeårige folketingsmedlem tilbage på sit politiske liv og slår ned på de symptomer, der gør den politiske kultur usund.

Lauritzen kommer derefter med sine bud på, hvordan det parlamentariske arbejde i Danmark kan ændres og skabe en bedre politisk arbejdskultur.

Bogen udkommer den 30. maj 2023.

"Vi bliver nødt til at tage tempoet ud af politik," siger han, da Altinget træffer ham på en lille kaffebar i hjertet af København.

Hvordan man gør det, kommer vi tilbage til. Lad os starte med bogen, som har været undervejs, siden Karsten Lauritzen forlod Christiansborg til fordel for jobbet som branchedirektør hos DI Transport tilbage i februar 2022.

”Det var noget, der opstod i min tid som skatteminister. Det er faktisk bare gået meget langsomt med bogprojektet. Det har også været et terapeutisk projekt for mig, efter jeg stoppede i politik, da jeg pludselig fik politik lidt på afstand og så det udefra.”

Der er med Lauritzens egne ord tale om en selvbiografisk debatbog. Med udgangspunkt i nordjydens eget politiske liv bliver læseren ført gennem årene fra ungdomspolitikken i VU til mødet med Christiansborg, da han vælges ind i Folketinget som blot 24-årig i 2007, og derfra videre frem gennem karrieren og ministertiden.

Læs også

Gennemgående for hver politisk oplevelse og erindring, Lauritzen deler ud af, fremhæves, hvordan arbejdsgangen og livet som politiker på Christiansborg har ændret sig i retning mod det dårlige. Lauritzens diagnose efter mange år som folkevalgt er, at der eksisterer en højst usund kultur blandt politikerne og i det politiske arbejde, som medfører flere fejl, øget fokus på den enkelte, mere stress og ultimativt en alt for høj hastighed.

Som han selv skriver i bogen: "Hvis Arbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg i den politiske verden, er det overvejende sandsynligt, at det ville resultere i, at Christiansborg ville blive tvangslukket."

Ifølge Lauritzen er der mange årsager til, at det er endt sådan. Men et stort problem er, at det politiske system har udviklet sig til én stor gordisk knude, der synes uoverskuelig svær at løse.

Hvis man haster på Borgen, så er der andre dele af samfundet, der synes man skal haste. Så som politiker er man præget af samfundet, men sætter også retninger og påvirker det

Karsten Lauritzen

”Jeg tror egentlig ikke, der er modvilje til at sætte hastigheden ned. Jeg tror bare, det er blevet sværere. Når Mette Frederiksen i sin åbningstale siger, at hun gerne vil lave færre lovforslag, så tror jeg på det. Men det kommer bare ikke til at ske, for systemet er ikke samarbejdsvilligt. Så man ledes til at tænke: Er det personerne, der skal ændre sig, eller er det systemet? Og systemer er bare svære at ændre, ligesom kulturer er udfordrende at rykke ved.”

Lauritzen er ikke den første til at slå ned på arbejdskulturen på Christiansborg. Med bogen skriver han sig ind i rækken af folketingsmedlemmer som Alex Vanopslagh og Jacob Mark, der også i bogformat italesætter den stress og utilpashed, de har været ramt af som følge af livet i toppolitik. Dertil har Venstres formand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen været sygemeldt med stress siden februar.

Det er blevet mere synligt, at livet i moderne politik kommer med en høj pris.

”Det er et vink med en vognstang, at man skal gøre noget anderledes. Ingen tvivl om det. Når der er stress i samfundet, så er der stress på Christiansborg. Hvis man haster på Borgen, så er der andre dele af samfundet, der synes man skal haste. Så som politiker er man præget af samfundet men sætter også retninger og påvirker det,” siger Karsten Lauritzen.

Hønen eller ægget?

Sammenhængen mellem stress på Christiansborg og resten af samfundet leder samtalen videre til stress og hastværk i embedsværket. Det forventes af embedsmænd, at de reagerer prompte på lovforslag fra politikerne, nye politiske udspil og generelt er beredt på hasteopgaver uanset tidspunkt.

Der er mange knapper, man kan skrue på, men jeg tror, at man skal binde sig til den båd, der sejler langsomt. Både embedsværk og politikere

Karsten Lauritzen

Tempotyranniet plager altså ikke kun folkevalgte. Man ledes til at spørge: Hvad er hønen, og hvad er ægget?

”Der er nogle sager, som politikerne skubber på, og så er der nogle sager, hvor embedsmændene skubber på. Jeg tror, man skal indføre nogle kollektive mekanismer, som gør, at det går langsommere. For eksempel har Folketingets forretningsorden skrevet ind, at det skal tage minimum 30 dage at behandle et lovforslag. Det kunne man jo ændre til 60. Der er mange knapper, man kan skrue på, men jeg tror, at man skal binde sig til den båd, der sejler langsomt. Både embedsværk og politikere.”

Du foreslår i bogen, at en mulig løsning på den høje hastighed og dertilhørende stress og fejlmængde kan findes hos vores nabolande, hvor de folkevalgte i højere grad er specialiserede. Hvordan det?

”Jeg tror grundlæggende, at hvis man løfter hinandens faglige niveau, så bliver det også lettere for en regering og centraladministration at få de rette ting igennem. Det danske folketing er bygget op omkring, at man skal være generalist. Det fungerer anderledes i Sverige og Norge. Her har de folkevalgte et hovedområde, som afspejler sig i de 1-2 udvalg, de er en del af. Jeg tror, det ville hjælpe en del, hvis vores folkevalgte også blev mere specialiseret. Det vil begrænse deres arbejdsområder samt klæde dem bedre på til at styre dagsordenen.”

I sine 15 år på Christiansborg oplevede Karsten Lauritzen et skift i den hastighed, som det politiske arbejde blev foretaget i. Nu til dags ønsker nordjyden ikke at være en del af politik, da tempoet er blevet alt for højt og ubehageligt.
I sine 15 år på Christiansborg oplevede Karsten Lauritzen et skift i den hastighed, som det politiske arbejde blev foretaget i. Nu til dags ønsker nordjyden ikke at være en del af politik, da tempoet er blevet alt for højt og ubehageligt. Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Men det er ikke kun øget fokus og specialisering, som Lauritzen ser som vejen til et bedre parlamentarisk arbejde. Man skal også huske, hvilken rolle man har i demokratiet.

”Som folketingsmedlem er ens rolle at være parlamentariker og lovgive. Man udøver ikke myndighed. Jeg er selv faldet for dette masser af gange, hvor jeg har blandet mig i enkeltsager og tænkt, at jeg udøver det myndigt. Det gør man altså ikke som folketingsmedlem. Det er der nogle andre, der gør. Hvis man vil det, så skal man gå efter at være minister eller komme i regering.”

Hvem skal så minde de folkevalgte om, at de ikke skal udøve myndighed?

”Jeg tror, befolkningen ikke bare skal interessere sig for tredelingen af magten, men også for rollefordelingen i Folketinget. Og jeg tror, at Folketinget skal være meget bevidste om at italesætte, hvad deres kerneopgave overfor en regering er. Og så skal regeringen respektere, hvad der er et folketings opgave og dermed ikke, for eksempel, haste en lovgivning igennem.”

En anden ting, der har ændret sig, er rollen som udvalgsformand.

"Ser man bare de 15 år tilbage, hvor jeg startede på Christiansborg, så var der dengang nogle stærke formænd og -kvinder, der satte en retning for udvalgene. Det er blevet meget udvandet nu. En udvalgsformand i dag er i højere grad en mødeleder, og det er synd. Det må gerne ændres, hvis det stod til mig,” siger Karsten Lauritzen.

Opgør med individualiteten

De sociale medier er ikke til at komme udenom, når snakken falder på stress og hastværk på Christiansborg. Karsten Lauritzen foreslår, at der indføres et regelsæt for, hvordan man bør begå sig og anvende sociale medier som folkevalgt. Han henviser til, at sådanne regelsæt allerede findes i embedsværket og andre steder i centraladministrationen.

Man skal som politiker ville noget, og derfor er politik konkurrencepræget. Men det kan godt være for kompetativt. Og det er det i dag

Karsten Lauritzen

Men ønsket om et begrænse brugen af sociale medier handler ikke kun om tage tempoet ud af politik, hvor de sociale medier i dag konstant frister med muligheden for at kommentere, interagere og iscenesætte sig selv. Nej, ifølge Lauritzen vanskeliggør sociale medier også selve det demokratiske arbejde.

”Magten er flyttet væk fra Folketingssalen. Man siger, at hvis du vil fortælle en hemmelighed på Christiansborg, så skal du fortælle den fra Folketingssalens talerstol. Det burde faktisk være mega vigtigt, hvad der foregår dernede. Så jeg ser gerne, at man gør Folketingssalen til hjertet i det parlamentariske arbejde frem for tweets, Instagramopslag og anden individuel ageren på sociale medier.

Og netop øget individualisering synes at være elefanten i rummet, når det kommer til, hvorfor det parlamentariske samarbejde i og på tværs af partierne synes at være blevet vanskeligere.

”Den måde, som Folketinget fungerer på i dag, understøtter ikke faglige fællesskaber på tværs af partiskel. Det ses også i den måde, som partierne fungerer på. Man skal som politiker ville noget, og derfor er politik konkurrencepræget. Men det kan godt være for kompetativt. Og det er det i dag," siger Lauritzen.

Kort om Karsten Lauritzen
  • Født i 1983 i Løgstør.
  • Opvokset i en landmandsfamilie, hvor faren også var borgmester i Løgstør Kommune.
  • Lauritzen arvede ikke farens landmandsgen, men derimod hans politiske interesse, som førte til et aktivt politisk liv fra en tidlig alder.
  • Fra 2005-2007 formand for Venstres Ungdom.
  • Folketingsmedlem for Venstre 2007-2022.
  • Skatteminister 2015-2019.
  • Siden februar 2022 branchedirektør hos DI Transport.
  • Privat er han gift og har et barn.

Konkurrencen blandt partierne og politikerne er taget til de sidste 15 år i toppolitik, understreger han.

"Man kan nærmest sammenligne det med sport på topplan. Her ser man, at hvis en fra holdet møder op en halv time før til træning, så går der en uge, og så er hele holdet mødt op til træning en halv time før. Man vil nødigt se, at andre bliver bedre end en. Derfor skruer man op for konkurrencen og dermed også hastigheden.”

Fra toppolitik til topstilling

På kaffebaren står nu to tomme vandglas og indikerer, at samtalen nærmer sig enden. Næste møde kalder i hans kalender, for selvom Karsten Lauritzen er ude af det hæsblæsende hamsterhjul på Christiansborg, er der stadig fuld fart på arbejdsdagen, når han bevæger sig rundt i Dansk Industris regi.

Karsten Lauritzens er langt fra den eneste, der har taget springet fra Christiansborg til en topstilling i en interesseorganisation. Senest er Radikales Sofie Carsten Nielsen også skiftet til en direktørstilling i Dansk Industri.

Hvorfor Lauritzen valgte at tage springet, er indlysende for ham selv.

”Da jeg forlod politik, så var det for at prøve noget nyt. Jeg havde været på Borgen i 15 år, og lært enormt meget, men nu skal jeg ud at lære noget andet. Og så kunne jeg mærke, at jeg var slidt af politik og den hastighed, jeg så og oplevede gennem årene.”

En hastighed, der ikke er i det private arbejdsliv?

”Jo, det er den, men den er der på en anden måde. Hvis man sætter ting lidt i system, så kan du planlægge bedre. Et folketingsmedlems kalender ændrer sig 1000 gange, en ministers kalender ligeså. Forskellen på det private erhvervsliv er, at meget vel er kalenderen også tætpakket, men den ligger fast. Det er meget mere forudsigeligt, det jeg skal i dag, end det jeg skulle i politik.”

Karsten Laurtizen forlod dansk politik i 2022, hvor han tiltrådte som branchedirektør hos DI Transport. Her deltager han med sit barn ved ministeroverdragelsen i Transportministeriet i december 2022.
Karsten Laurtizen forlod dansk politik i 2022, hvor han tiltrådte som branchedirektør hos DI Transport. Her deltager han med sit barn ved ministeroverdragelsen i Transportministeriet i december 2022. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Hvordan?

”Det er tilrettelagt i nogle rammer. Man skal arbejde meget, men også på et tidspunkt, hvor man kan være effektiv. Man gør plads til et familieliv i weekenden. En god arbejdsplads er en, hvor der er god work-life-balance."

Så det går mere langsomt for dig nu?

”Næh, det vil jeg ikke sige. Men nu arbejder jeg ikke længere i weekenderne. Jeg ved ikke, om det går langsommere, men jeg arbejder på en anden måde. Jeg prøver.”

Tempoet er altså stadigt højt for den tidligere skatteminister. Det får han også understreget, da han afbryder mit sidste spørgsmål ved at konstatere, at han bliver nødt til at haste videre.

I en manøvre, som kun garvede politikere og erfarne erhvervspersoner behersker, formår Lauritzen at svare på spørgsmålet om, hvorvidt han kunne finde på at vende retur til politik igen, mens han pakker sine ting sammen og tager overtøj på.

”Det har jeg ingen planer om. Men jeg er 39 år og min pensionsalder er 72,5, så jeg ved det ikke," griner han og afslutter, "men visse ting skal gøres anderledes. Den hastighed, der er i politik lige nu, den synes jeg ikke er særlig behagelig at være i.”

Og med dét var den tidligere politiker allerede hurtigt videre. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Lauritzen

Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)
ba.scient.adm. (Aalborg Uni. 2014)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

0:000:00