Nyvalgt folketingsmedlem: Christiansborg er en yngleplads for stress-diagnoser

Flere ressourcer kunne komme i form af mere partistøtte til at ansætte flere rådgivere, eller at vi simpelthen hæver antallet af folketingspolitikere fra de nuværende 179. På den måde kunne der være flere til at dele arbejdet.

Begge dele er urealistiske og formentlig ikke en optimal løsning. Jeg tror nemlig ikke, at det kan lade sig gøre at mætte forventningerne – næsten uanset, hvor mange ekstra hoveder der udfører arbejdet.

Vi skal derfor gøre forventningerne til folketingspolitikere mindre. Her har Bertel Haarder og Carolina Magdalena Maier skrevet gode indlæg i Altinget om, hvordan politikere kollektivt må tage en våbenhvile fra kampen om mediernes gunst og opmærksomhed. Det er helt centralt. Samtidig illustrerer det også, at forventningerne er samfundsskabte. At forventningerne både kommer fra os selv, men i høj grad også fra samfundet. Det kræver kollektive løsninger.

Stress er glemt i sundhedspolitikken

Det er ikke kun folketingspolitikere, der vil drage fordele af kollektive løsninger. Tæt på en tredjedel af alle voksne danskere lever med et højt stressniveau ifølge Den Nationale Sundhedsprofil. Alligevel er “folkesygdommen” ikke et højt prioriteret problem i sundhedspolitik.

Det bør være en rettighed at tage en pause. Det kræver, at det danske arbejdsmarked bliver mere elastisk

Christina Olumeko (ALT)
Folketingsmedlem

Stress ses stadig som et individuelt problem, som vi selv skal løse. Vi lærer de stressramte, at de skal tage sygeorlov, vinterbade og læse nogle gode råd om stress. 1, 2, 3, og så er vi tilbage på sporet igen. Men stress er mere end det. Stress er et symptom på et samfund, der forventer for meget.

De stressramte danskere har ikke formået at leve op til samfundets krav om selvrealisering, kompetenceudvikling, selvstændighed og omstillingsparathed. Om vækst.

Det er værst for faggrupper med høj menneskelig kontakt såsom socialrådgivere og gymnasielærere og for mennesker uden for arbejdsmarkedet. Gymnasielæreren, der føler, at det alene er deres skyld, at Amalie fra 1.d bliver mobbet, får søvnbesvær og hjertebanken.

Stress er ikke noget, man fjerner alene. Mennesker har brug for fællesskaber. Fællesskaber, hvor forventninger ikke er noget, man møder alene, men noget man møder sammen. Det kræver, at vi får en kultur, hvor forventninger i højere grad er kollektive. Hvor det ikke er gymnasielærerens skyld, at Amalie fra 1.d mobbes, men et ansvar som hviler på hele klassen og ledelsen. 

Danmark mangler en vigtig debat

Samtidig har vi brug for at lave vores arbejdsliv grundlæggende om. Det skal være nemt at tage en pause i løbet af arbejdslivet. Ikke bare den pause, vi tager for at blive rask fra længerevarende stress, men den pause, vi skal kunne tage, før vi overhovedet får stress. Vi skal fra symptombehandling til forebyggelse.

Derfor bør det være en rettighed at tage en pause og mærke efter om, man er dette rette sted, og om forventninger og ressourcer matcher hinanden på jobbet. Det kræver, at det danske arbejdsmarked bliver mere elastisk. 

Store ideer som borgerløn, forsøg med kortere arbejdsuger og pensions-pauser i løbet af livet er vigtige forslag. Men vi har slet ikke den debat i Danmark endnu. 

I første omgang skal vi derfor erkende, at stress er et samfundsproblem. Stress i Folketinget er et eksempel, som bør få alarmklokkerne til at ringe.