Politikere har i årevis fået ulovlig godtgørelse

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) vil nu gøre op med, at kommuner over hele landet gennem en lang række år ulovligt har betalt kørselsgodtgørelse til lokalpolitikere, der har optrådt i rollen som giftefogeder ved borgerlige vielser.

Med et nyt lovforslag har regeringen besluttet at ændre loven, så den ulovlige praksis nu bliver lovlig.

Det skal sikre, at lokalpolitikere fortsat har lyst til at påtage sig hvervet med at knytte forelskede sammen i ægteskab.

”Hovedparten af landets kommuner har i en lang årrække administreret i tiltro til, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der virker som giftefogeder, kan modtage godtgørelse for deres transportomkostninger. Med lovforslaget vil vi nu gøre denne praksis lovlig,” siger Karen Ellemann.

Politiske giftefogeder er vigtige
Uden en lovændring frygter hun, at opgaven som giftefoged udelukkende vil blive varetaget af administrativt ansatte, som med de nugældende regler er berettiget til kørselsgodtgørelse.

Og det vil være en skam, mener Ærøs borgmester, Jørgen Otto Jørgensen.

Hans kommune har gjort borgerlige vielser til en helt lille turist-industri med omkring 3.000 vielser årligt. Med så højt et antal står kommunens ansatte for langt hovedparten.

Men både Jørgen Otto Jørgensen og kommunens viceborgmester træder jævnligt selv til.

”Mit indtryk er, at mange er glade for det, og at det sender et godt signal, når det er politikere, der vier dem. Det er en vigtig ting at kunne tilbyde,” siger Jens Otto Jørgensen.

For hans eget vedkommende får lovændringen dog ikke den store betydning. Langt de fleste vielser foregår på rådshuset, som ligger lige ved side af hans eget hjem.

I god tro
Det står ikke helt klart, hvor ofte lokale politikere påtager sig opgaven som giftefoged.

Men ifølge Danmarks Statistik foretages der årligt over 16.000 borgerlige vielser. På den baggrund lyder vurderingen fra Social- og Indenrigsministeren, at der er tale om en opgave af ”ikke ubetydelig art.”

Ministeriet blev først opmærksom på praksissen med den ulovligt udbetalte kørselsgodtgørelse, da en kommune i 2014 kom for skade at ringe ind og spørge, om man nu rent faktisk måtte udbetale pengene.

Ind til da har hovedparten af kommunerne ifølge KL handlet ud fra en tro om, at rollen som giftefoged var at regne som en almindelig kommunal opgave, der var underlagt de almindelige regler for godtgørelse.

”Det var først, da ministeriet i 2014 tog konkret stilling til spørgsmålet, at kommunerne blev opmærksom på, at det ikke kunne betragtes som en opgave på lige fod med andre kommunale opgaver, og derfor stoppede kommunerne også med at udbetale kørselsgodtgørelse,” siger Natalia Lehnsdal, juridisk konsulent i KL.

Ingen tilbagebetaling
Regeringens og KL’s understregning af kommunernes ’gode tro’ er ikke nødvendigvis kun et spørgsmål om almindelig moral og sund omgang med skattepenge.

I princippet vil der også kunne rejses et spørgsmål om tilbagebetaling af midler, hvis de er udbetalt uden hjemmel i lovgivning.

”Men det kan sagtens være, at der ikke skal ske tilbagebetaling. Enten fordi man vurderer, at det ikke er rimeligt eller besværet værd. Eller at man vurderer, at pengene er modtaget i god tro, og betingelserne for at kræve pengene tilbagebetalt derfor ikke er opfyldt,” siger Steen Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.