Politikerne forurener vores sprog

KRONIK: Overdreven sproglig ærefrygt kombineret med en trang til branding på buzzwords afholder politikere og presse fra at sige tingene på godt dansk, skriver cand.mag. i dansk og retorik Martin Lund.

Af Martin Lund
Cand.mag. i dansk og retorik og indehaver af Skriverådet

Den 3. december skrev jeg her på Altinget om en grim anglicisme Anders Samuelsen har slæbt ind i dansk politisk diskurs, nemlig de evindelige røde linjer.

Det er et af de mere identificerbare og tydelige eksempler på politikeres uheldige påvirkning af sproget. Men jeg vil påstå at politikerne over en bred kam er den mest effektive sprogforvansker af alle.

Ophavet er næppe særlig hyppigt politikeren selv, men snarere en påvirkning fra managementsproget i rapporter, på kurser og i embedsværk, engelsk læsestof, internationale medier og et ønske fra kommunikationsrådgivere og overordnede, eventuelt forstærket af selvcensur, om at udtale sig forsigtigt og koordineret.

Men politikeren er altså den der for alvor indstifter det dårlige sprog i den brede offentlighed.

Samtidig er der efterhånden langt mellem de folketingspolitikere som benytter sig af et ægte, ærligt og varieret sprog.

Det er ikke tilfældigt at jeg i samme åndedrag taler om ærlighed og sproglig variation, for det er netop politikernes talepunkter, politiske branding og nysprog som er med til at give et klaustrofobisk og indimellem forvanskende vokabular.

Dertil kommer at pressen er så sprogligt servil og grammatisk forsvarsløs at meget vrøvl pløjes direkte ind i spalterne, også når der ikke er tale om direkte citat.

Ja, lad os bare være ærlige: De fleste journalister mestrer ikke skriftsproget så sikkert som man kunne ønske sig, og har derfor ikke noget særlig stærkt forsvar over for syredryp på sprogets bærende konstruktioner. Desværre.

I denne og kommende tre artikler vil jeg forsøge at kategorisere de typer af verserende sprogforplumrende sprogbrug som jeg mener politikerne i høj grad har været med til at indstifte. Den indholdsmæssige hvidvaskning der kendes som newspeak eller nysprog, lader jeg ligge, for den har andre, blandt andet retorikprofessor Christian Kock, så fint blik for i forvejen. Derimod mener jeg at den mere grundlæggende forkludring af sproget er underbelyst.

Resten af denne artikel bruger jeg til at fabulere lidt videre om unødvendigt engelsk i dansk, mens de kommende tre artikler kommer til at handle om helt andre problemer.

Modebegreber
Trangen til at (vise at man kan) hægte sig på en international dagsorden, medfører en del unødvendigt engelsk i dansk.

”Disruption” kunne lige så godt hedde (teknologisk) ”omvæltning” eller ”omkalfatring”, men der er gået emnemæssig branding i den. Ved at sige og skrive ”disruption” føler man sig sikker på at indskrive sig i tidens store tema på den rigtige måde.

Når Lars Løkke Rasmussen, med en selvfølgelighed der rent sprogligt ligner en halshugget hønes videre færd, kalder et nyt råd for Disruptionrådet, er det mere end en foreløbig arbejdstitel; det er også bevidst branding.

’Rådet for gennemgribende teknologiske forandringer’ er bare ikke godt nok – selv om det ville give en mere nærværende mening for de fleste borgere.

Tankegangen gælder sådan set både politikere og chefredaktører. Og det er også i en uhellig alliance mellem embedsværk, politikere, bureauer og medier at helt unødvendige ord og udtryk som ”best practice”, ”taskforce” og ”mindset” vokser sig stærke og skubber ”bedste praksis”, ”arbejdsgruppe” og ”tankegang” ud på sidelinjen.

Det kan gå så galt at et journalistisk-politisk pseudofagudtryk som ”doorstep” (et improviseret pressemøde ved dørtærsklen til for eksempel et ministerium) er noget aviser pådutter den almindelige danske læser – og dermed også det danske sprog.

Man er åbenbart nervøs for ikke at bruge det rette fagsprog. Måske har man læst stakkevis af rapporter hvori der står ”best practice”, og så er man bange for at skille sig ud, ja, for at et normaliseret udtryk som ”bedste praksis” vil ’støje’ eller ikke udtrykker det præcise indhold.

Lad os nu kalde det hvad det er: sproglig angst og afmagt. Jeg forstår godt ømhedsfølelsen ved at bruge godt dansk i en ny sammenhæng hvor man måske er den første til at gøre det. Men ordene bliver hurtigt hårdhudede af at blive brugt, så det er udelukkende et spørgsmål om vane.

Håb forude
Sprogrevsere skal dog ikke være så nervøse for ensomme fremmedelementer. Vel er et ord som ”disruption” latterligt, men i latterligheden ligger netop håbet.

De der indfører sådanne buzzwords (jeg foreslår i øvrigt ”svirreord”), kan hurtigt blive trætte af dem igen. De skulle jo bare vise at de kunne indtage den moderigtige diskurs, og når denne stærke vilje er tilfredsstillet, kan man bedre komme med sit gode dansk, for så bevæger interessen sig fra svirreord og sproglig branding til perspektiv, dybde og identifikation.

Dette gælder både længere nede i den enkelte journalistiske artikel og på tværs af alskens tekster over tid.

Det gælder i øvrigt også mere merkantile områder: For 20-30 år siden gik ”foodprocessoren” sin sejrsgang, men den slags sejre er midlertidige; i dag taler vi hellere om en ”køkkenmaskine”.

De Nattergales negative branding af ordet ”foodprocessor” i The Julekalender fra 1991 har næppe været uden effekt i den sammenhæng.

Fru Sand ønskede sig en foodprocessor, Løkke et disruptionråd.

------

Kommatering med nyt komma efter skribentens ønske. 

Forrige artikel Kraka: Vi kan og skal øge produktiviteten Kraka: Vi kan og skal øge produktiviteten Næste artikel Journalist: Et dødt it-netværk kan være lige så slemt som en a-bombe i baghaven Journalist: Et dødt it-netværk kan være lige så slemt som en a-bombe i baghaven
  • Anmeld

    Steen Raaschou · fotograf

    Endnu en anglicisme

    der er så almindeligt, at man kanpt hører den: ROLLEMODEL (forebillede)

  • Anmeld

    Farmor

    Fru Sand ønskede sig en Foodprocessor, Løkke ønsker DISRUPTIONRÅD.

    Jeg ønske et forståeligt dansk, og dybdenorende journalister, så ALLE kan forstå, og danne sin egen mening.

  • Anmeld

    Torben Ljunggren

    "Ih hvor er det altså FEDT"

    Med jævne mellemrum dukker der nye modeord op, som forplumrer sproget. For tiden bruges ordene FED og FEDT i alle sammenhænge, især på DR, hvor de erstatter ord som flot, stor, god, mægtig, smuk, m.m.m. Ofte er det unge mennesker med et lille ordforråd, der tager dem til sig, men det høres især på DR, at man er med på moden. I programmer som "Hammerslag" og "I hus til halsen" bliver ordene "FED og FEDT" brugt konstant. Måske gør ejendomsmæglere sig umage, for at virke "folkelige"?

  • Anmeld

    Svend Pedersen · Pensionist

    Ikke kaste med sten..........

    Efter at have læst Martin Lunds indlæg, så har jeg næsten den opfattelse, at det udemærket kunne være ha m, der skrev politikernes indlæg. Læs det igen, at tæl antallet af fremmedord i hans indlæg. Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus.

  • Anmeld

    Leo Larsen · Pensionist (83 år)

    Kan det være manipulation?

    Efter at have læst artiklen, er det nærliggende at mene, her er tale om manipulation for en stor del af befolkningen. Resultatet er at indholdet ikke nyder respekt i store dele af borgerne!
    Brug dialogens normale forklaringer på, hvad målet er med en så disruptionsråd. Jeg tror mange overser, og hermed opstår en mistillid til alle politikere og embedsmandsvældet.

  • Anmeld

    Morten Lindbo

    Spørgsmål om tid

    Ordet “branding”, Martin Lund selv bruger flere gange, er fra 1994. Skal vi stoppe udviklingen, eller hvad er budskabet?

  • Anmeld

    Torben Wilken · Formand DNM

    Martin Lund skriver, men til hvem?

    ”Enhver synger med sit næb” og Martin Lund med sit, MEN hvem skriver han til?
    Ønsker han at tale til Hr. og Fru Danmark? Hvis målet er at ændrer ord vi anvender i det danske sprog, så har han tabt læseren efter de første afsnit totalt.
    At kunne skrive og tale så mængden forstår det er en disciplin der skal læres. Der gør skuespillere, for ellers kommen publikum ikke i teateret. Den tale der sætter tankerne i gang i hovedet, den bringer tankerne ud, huskes og kan anvendes i andre sammenhæng. Dirk Passer, Keld Petersen, Preben Kaas kunne det hver på sin måde. Selv monologer af rent vrøvl og en ”Mudderklirer” der viste sig at være en rigtig fugl.
    Martin Lund magter ikke at formidle. Han bruger i starten lange ord og det må man ikke. Ord opfattes i hjernen som et billede. Børn, små børn klare ord på 4 til seks bogstaver. Længere sætninger kun som et tonefald. Formaninger som trættende, det ved de fleste af erfaring på egen krop godt. Længere ord eller indskudte sætninger kobler læssere fra. Man kan rent faktisk fravælge læsere og lyttere, ved at starte med lange ord og vanskelige sætninger. Er de først tab, kommer de ikke tilbage.
    Martin Lund angriper det han selv benytter, fremmede ord og fagudtryk som kun ”Fr indviede forstår. Jeg har læst hele artiklen og i guder hvor er den slem. Tag nogle af de svære ord ud af deres sammenhæng og der opstår ingen mening. Svære ord skal forstås omgåede, ellers hopper man af.
    I et auditorium, et støre rum til undervisning, ville tilhørerne udvandre og så ville man udelukke indsigelser.
    Jeg lavede udklip af de værste og listen blev al for lang til denne kommentar

  • Anmeld

    Thomas R.

    Samtalehærværk

    Hej Martin. God klumme. Jeg kan tilføje, at det findes alle steder i centraladministrationens ledelseslag. Det medfører fremmedgørelse mellem menig medarbejder og chef, når chefen eftersnakker sin egen chef og ender med at sige noget, som ingen rigtigt forstår.
    Og du har ret: Hvorfor spørger jounalister aldrig, “æhm, minister, hvad betyder disruption?” Medierne vil åbenbart lade, dom om de er lige så kloge som politikeren.

  • Anmeld

    Otto Ravn · Pensionist

    Medier og politiker bør tale Dansk til danskerne

    Ét er de udenlandske ord, noget andet er de danske ord og måden de anvendes på, her er et par eksempler:
    Gad vide hvornår man begynder at "åbne i" da man jo er begyndt at anvender begrebet, at "åbne op" i én uendelighed i de danske medier (når man lukker noget kan det lukkes i eller lukkes op så der, giver det mening).
    På samme måde anvendes ordet "skidt" på en underlig måde.
    I TV og andre medier kan man høre politiker udtale, at noget f. eks. er "skidt for Danmark" ?? skidt er noget der ligger på gulvet det hedder, at det er "dårligt for Danmark".
    Seneste skud på stammen var en overskrift i nyheden om, at der havde været et "skælv" i Alaska...
    Jo-Jo forfatteren har en 'pointe' der er plads til forbedring.

  • Anmeld

    Finn Elholm

    Hvor er det godt, Martin Lund

    Den sproglige armod blandt politikere og journalister er så rammende og velformuleret beskrevet, at man bliver helt ør. Journalister og politikere (og andre) kommer til at virke Erasmus Montanus agtig komiske, når Martin Lund tager deres sproganvendelse under behandling. Tak for det. Praleengelsk dækker over sproglig armod og forstillelse.
    Dansk er et fint sprog for danskere. Glæder mig til at læse de næste klummer. (Der er brugt grammatisk komma - kan ikke finde ud af andet)

  • Anmeld

    Jack Jensen · Pensioneret typograf

    Tal dansk - vi bor i Danmark

    Der er mange eksempler, som man kan fremhæve.

    Migrant - empati - disruption - traume osv.

    Der findes danske ord, der beskriver præcist, hvad man mener.

    Så brug dem dog - i stedet for at forplumre det danske sprog - tak.

  • Anmeld

    Finn Jackie Pedersen · Translatør

    Til Torben Wilken: Længere ord eller indskudte sætninger kobler læssere fra

    Ja, og dårligt dansk med stribevis af stavefejl og dårlig sætningsopbygning kobler også læsere (sic!) fra.

  • Anmeld

    Jan Rathkjen · Faglig medarbejder

    Forfatterens egen brug af fremmedord

    Hvad menes der i artiklen med “managementsproget” Noget der åbenbart har gjort indvirkning på politikernes tale, men hvad betyder det. Vel også et fremmedord, der åbenbart har gjort indvirkning på forfatteren af artiklen

  • Anmeld

    Torben Wilken · Mandatar

    Jeg kom vist til at ramme en øm tå !!!

    Kære Finn Jackie Pedersen, jeg er da glad for at D e læste det hele og IKKE HOPPEDE AF. Tak i hvert fald for det.

    Når man vil forstås af mange, er skriftsproget ikke altid det rette og mest forståelige for ganske almindelige mennesker. Det ved vi som kommunikerer med mange forskellige mennesker hver dag. Hvem skal bedømme, hvad der er dårlig eller godt dansk. Som translatør oversætter De andre menneskers skrift. Gør De det korrekt ordret, bliver det ulæseligt. Det er minusset ved oversættelser. Hvert sprog har sin egen forståelse og forudsætning.
    De har læst det jeg har skrevet som translatør og tak for det. Men det er ikke skrevet for at blive oversat, men for at blive forstået. Her er Deres handicap.
    ja min stavning er til tider ikke 100 %. Man bliver jo ældre og ser ikke bedre af den grund. Det lære man at leve med. Trods alt så hoppede De ikke af, men De blev irriteret. meget irriteret og det er jeg ked af. Det var ikke min hensigt. Min hensigt var at videregive et langt liv erfaring med at blive forstået og her går min fremgang måde rent ind. Talesprog er ikke telegrafsprog, som jeg også har lært. Det er oftest mere morsomt end forståeligt.
    Hav nu en god week-end.
    Jeg møder mange tolke i min hverdag og det er virkelig problematisk med forskellen mellem det sagte og det oversatte der skal bruges til bedømmelsen. Politi- rapport - skriftsprog er dansk særsprog. Lovtekst noget helt tredje og jeg kunne blive ved. Muligheden for at forstå meningen er den samme og det var det jeg beskrev, bevidst med korte ord.
    Torben Wilken Mandatar

  • Anmeld

    Erik Petersen · Pensioneret lærer

    Godt, at "nydansk" tages op til behandling.

    Martin Lund!
    Tak fordi du tager emnet ,dansk sprogbrug, op. De mange unødvendige engelske ord, der erstatter danske letforståelige ord har gennem mange år irriteret mig, selv om jeg selv, på samme måde som du praktiserer i dit indlæg lige så umærkeligt lader mig indfange af tidens "trend" , mode, og selv anvender et stadig stigende engelsk ordforråd. Personligt prøver jeg at være opmærksom, og jeg var egentlig ganske godt tilfreds med mig selv, da en elev engang fortalte mig , at jeg talte gammeldags.
    Jeg vil se frem til dine næste indlæg, da politikerne på Christiansborg er slemme til også at benytte ord i overført betydning. Et eksempel er :"i tiden fremover". Hvad er der nu galt med ordet "fremtiden"? Det synes at være gledet helt ud af sproget. En del sprogforbistring sniger sig i den sammenhæng ind, da "man planlægger for tiden fremover." Man kan vel kun planlægge for fremtiden.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    Gode, gamle Holberg.

    Du har fat i noget rigtigt, Martin Lund.
    Når jeg indimellem lytter til ledende politikere, der ser sig nødsaget til at bruge mange "smarte", ofte engelsek ord, kommer jeg til at tænke på Holberg.
    *Det var vist ham der påstod, at man talte fransk til sine ligemænd, dansk til tjenestefolkene og tysk til hunden ?
    *Det var jo også ham, der lod Erasmus Montanus agumentere på latin overfor sin virkelighedsnære og fornuftige mor: "Du est en sten, Morlille". I sidste ende slap Erasmus nu ikke godt fra det. Han blev indhentet af virkelighedens snusfornuft.
    Når mange politikere anvender smarte, udenlandske udtryk, anser jeg det ganske enkelt som hovmodig afmagt.
    ....
    PS: Som gammel dansklærer håber jeg, at mine elever er blevet sat i stand til også at gennemskue de mange reklametekniske fif, der anvendes, når mange politikere anvender stærkt beskrivende (ofte negativt ladede) metaforiske udtryk. For DET er også slemt.

  • Anmeld

    Martin Lund

    Tak for opmærksomheden

    1) Jeg er ikke die hard-modstander af indlån, og, som sætningen her viser, heller ikke tilhænger af puritanisme. Fungerer en indholdsmæssig anglicisme på dansk og uden at forvirre eksisterende danske vendinger, bruger jeg den gerne. Et andet sprog kan ikke have patent på en metafor. Desuden bruger jeg naturligvis indlån såsom "deadline" og "keyboard" uden at skænke det en negativ tanke, men jeg ser gerne at vi holder det på et sundt niveau, og jeg ærgrer mig når fx Flemming Toft siger "stadions" hvor han for 25 år siden sagde "stadioner". Vil jeg begå mig i virkeligheden, er jeg nødt til at acceptere ord som branding, spin og tablet (dimsen, altså), ikke kun som korrekturlæser men også som skribent. Det jeg skriver om, er det der er svulstigt eller tankeløst, og som det ligger til højrebenet at gøre noget ved.
    2) Kære Torben Wilken. Jeg forsøger at skrive TIL nogle af dem jeg skriver OM. Det er derfor artiklen ligger på Altinget. Hr. og fru Danmark er ikke målgruppen. Og ja, enkelte afsnit og sætninger ville være uacceptable hvis det var meningen at føre den almindelige dansker ved hånden. Tak for gejsten!

  • Anmeld

    Peter Vind Hansen

    Pip pip

    Nu er danske forhold nævnt i kronikken men vi lever jo i en tæt international verden ikke mindst med nye teknologier som medier. Kan man forestille sig at hver gang verdens mægtigste mand sender et tweet at vores statsminister eller andre politikkere eller embedsmænd kommenterer tweetet med at ”nu har USAs præsident igen pippet” eller ”nu har Donald Trump sendt endnu et pip”?

    Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • Anmeld

    Finn Jackie Pedersen · Translatør

    Til Torben Wilken

    Kære Toben Wilken - Hensigten med mit meget korte indlæg var ikke at gå ind en teoretisk diskussion med Dem om oversættelse og tolkning. Det orker jeg ikke. Men De angreb i stærke vendinger Martin lund, som efter min mening skrev et glimrende indlæg i et sprog og på et niveau, som jeg ville mene Altingets læsere skulle kunne kapere. Da Deres angreb var formuleret på et mildt sagt dårligt dansk, hvilket desværre ofte er tilfældet med læserindlæg i Altingets spalter, fandt jeg det betimeligt at protestere. Husk den med stenen og glashuset-:)

  • Anmeld

    Helge Rasmussen · Prokrastinator

    Lad os kalde en skovl for en excavator!


    Politikeres sprogbrug er, - udtrykt på godt dansk:
    Den komplementære apoteose, som i sit abstrakte væsen kontinuerligt bliver ekstenderet til at implicere de mest afvigende og retrospektive skolastisk modstridende konsekvenser.

    Eller sagt på en anden måde:
    At nedgøre andres opfattelse, til fordel for ens egen, skråstreg, partiets.

    Hvorfor bruge det amerikanske Øvkæj, når vi har det gode gamle danske Ålleræit?

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Der er ikke tale om sprogforurening…..

    Der kan vel højest være tale om den lokale dialekt i parallelsamfundet som udgøres af Folketinget og centraladministrationen…

    God søndag ;-)

  • Anmeld

    Henny Mortensen · journalist

    Sprogafsmitning

    Det forfærdelige teknokratsprog har også fundet vej til kommunalpolitik: Byrådsmedlemmer slynger om sig med administrative udtryk, som giver indtryk af, at de er med på noderne. De vil ikke ligge under for embedsmændene, der fodrer politikerne med teknokratiske udtryk for helt almindelige hverdagsforeteelser. Og embedsmændene vil gerne fortælle politikerne om de "fine" udtryk, de har lært på den seneste konference, så de på den måde får fortalt politikerne hvem der virkelig ved noget om den her sag. Og endnu værre: Når politikere taler med journalisterne så går teknokratsproget igen og journalisterne begynder også at bruge udtrykkene for at sende et signal om at de er ligeså vidende som embedsmænd og politikere. Det seneste udtryk jeg er stødt på: "social infrastruktur". Hvad betyder det på dansk? Ingen kunne svare mig.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Tommy Jensen, Vollerup

    Du har fuldstændigt ret. De dialekter, de dialekter.
    Da jeg som ung lærer kom fra det sydsjællandske til København, sagde børnene ofte undrende:"Sig det lige igen....Hvad betyder det?" .....
    Da min opgave jo var at kommunikere og at undervise, så måtte jeg fralægge mig de værste dialektiske udtryk og termer.... for som dansklærer at tale og at udtrykke mig på 'rigsdansk'.
    Kan kun give de lokale i parallelsamfundet ideen videre.
    Googler man det kryptiske ord "disruption",...tja, så kommer der mange forklaringer, spørgsmål og lige så mange svar....afhængigt af afsender og modtager.
    Tror, jeg vil hygge mig med Holbergs "Den politiske Kandestøber" inden længe..... :-)

Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

COP24: Ud over ulandsbistand skal også private midler kunne tælles med i klimahjælpen til ulandene, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Bare det ikke er talgymnastik, lyder det fra ngo i Katowice, hvor forhandlingerne mellem rige og fattige lande spidser til.