Politikernes og sprogets røde linjer

KRONIK: Anders Samuelsen er kommet til at slæbe et misfoster ind i det danske sprog, skriver cand.mag. i dansk og retorik Martin Lund.

Af Martin Lund
Cand.mag. i dansk og retorik.
Indehaver af Skriverådet.

I august 2016 blusser et relativt nyt udtryk i det danske sprog op. Liberal Alliance med Anders Samuelsen i spidsen er i vælten med slet skjulte trusler om at vælte Venstres mindretalsregering hvis ikke der kan findes et kompromis om at sænke topskatten. Samuelsen taler om partiets politiske smertegrænse, som han også kalder en ”rød linje”.

Der findes i Infomedia med stigende hyppighed op gennem 00’erne forekomster af denne amerikanske betydning af ”rød linje”, men da altid i forbindelse med USA’s udenrigspolitik i Mellemøsten.

Fra cirka 2012-13 sker en mindre eksplosion i hyppigheden, men stadig hovedsageligt med reference til konflikterne i Mellemøsten eller i det mindste andre geopolitiske konflikter.

Samuelsens brug af udtrykket i august 2016 er ny og slynges via blandt andet Ritzau ud i alle danske dagblade og på tv. Andre politikere begynder også at tale om røde linjer for – bevidst eller ubevidst – at hægte sig på den sproglige dagsorden.

Mikrofonholdende reportere er begyndt at spørge politikerne om røde linjer, og klummeskribenter giver sig til at flette udtrykket ind i deres skriblerier for at vise at de også har læst den politiske morgenpost.

I løbet af ganske få døgn er udtrykket således banket ind i Infomedias tekstkorpus med et anseeligt antal forekomster, og ikke mindst har det etableret sig i den politisk-journalistiske boble som en pludselig gangbar sprogbrug. I første omgang skrives der dog næsten altid ”såkaldt(e)” foran ”rød(e) linje(r)”.

I en debat om Syriens diktator, Bashar al-Assad, i Deadline den 9. april 2017 er vi tilbage ved arnestedet for ”rød linje” i dansk sprogbrug, nemlig USA’s ”red lines”. Som det naturligste i verden (og i øvrigt med en udbredt inkongruens udgjort af metonymisk ental og til dette ental henvisende flertal) siger Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg: "Jeg synes at der må være nogle minimale røde linjer i en verden, så enhver diktator ikke ved at de har frit spil."

Og nu går det hurtigt. Den 17. april bruger Lykke Friis ”rød linje” idet hun udtaler sig som formand for Det Udenrigspolitiske Selskab, hvilket resulterer i Ritzau-overskriften: ”Lykke Friis: Dødsstraf i Tyrkiet er den røde linje for EU”. Og allerede den 21. april får en udtalelse fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen igen ”rød linje” op på overskriftsniveau. Hermed synes ”rød linje” at være endegyldigt cementeret i dansk sprogbrug, nu uden forbehold og endda med direkte indtog i overskrifterne.

Hvad er problemet?
Problemet med ”rød linje” brugt som metafor for grænse er naturligvis at ”linjer” på dansk er noget vi følger, altså forholder os langs med. Det kan være en linje på en uddannelse eller en linje i et diagram; uanset hvad, er pointen med linjer at det er noget vi følger. Når pointen derimod er eventuel overskridelse i en tværgående bevægelse, er ”linje” derfor metaforisk forvirrende og forplumrende for sproget. Derfor udgør det lige dele idioti og sproglig smagløshed at tale om røde linjer på denne måde.

En ”rød tråd” er også noget vi forholder os langs med, jævnfør begrebet ”den røde tråd”, som betyder sammenhæng. Og blandes dette gode danske udtryk sammen med anglicismen ”rød linje”, går sproget yderligere i skuddermudder. Det skete allerede den 19. okt. 2016 da kommunikationsrådgiver Lars Nielsen udsatte Deadlines seere for den komplette sprogforvirring ved at bruge ”rød linje” i betydningen ”rød tråd”. Siden er noget tilsvarende sket endnu et par gange.

Heldigvis er nogle politikere og journalister begyndt at omforme anglicismen ”rød linje” til ”rød streg”. Det er langt bedre, hvis det endelig skal være, for streger er så at sige i tråd med pointen. Streger markerer grænser – noget vi ikke må overskride. Engang var det nok at slå eller trække en streg i sandet; vi har nok glemt hvor håndfast en betydning dette udtryk egentlig bærer.

Men måske er ”rød linje” vitterlig på retur. Den 5. oktober 2017 optræder det hos Berlingske i en forkvaklet udgave hvor det er forklaret til pinlighed og derfor står og stritter noget overflødigt: ”Kompromiset indebærer dog samtidig en rød linje, der markerer, at Venstre ikke vil gå længere end hertil.”

Samtidig er det svært i efteråret at finde hits der ikke har at gøre med geopolitiske konflikter eller EU’s forhandlinger med Storbritannien, og dermed er meget farvede af konkrete engelske udtalelser, eller hits som refererer til politiske udmeldinger fra tidligere på året. Og i november falder fundene af ”rød linje” dramatisk i de store dagblade, hvilket dog kan have den mere indholdsmæssige årsag at den politiske spalteplads har været overladt til kommunalvalget, og at kommunalpolitikere ikke går og smider ultimatummer i hovedet på hinanden.

Om ”rød linje” bliver hængende i tovene, svækket af sine egne håbløse slag i luften, eller vender frygteligt tilbage, vil tiden vise.

------

Kommatering med nyt komma efter skribentens ønske. 

Forrige artikel Grøn iværksætter: Affaldssortering skal være sexet Grøn iværksætter: Affaldssortering skal være sexet Næste artikel Debat: Manglende faglighed er skyld i ældres underernæring Debat: Manglende faglighed er skyld i ældres underernæring
  • Anmeld

    Vagn Jelsøe · Vicedirektør

    Man kan også slå en streg

    På klassisk dansk hedder det vel at trække en streg i sandet. Selv om også denne metafor har sine svagheder i og med at sådanne streger er meget lette at viske ud igen, jf. det gamle udtryk "Intet er mere som skrift i sand end løfter om kærlighed".

Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

COP24: Ud over ulandsbistand skal også private midler kunne tælles med i klimahjælpen til ulandene, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Bare det ikke er talgymnastik, lyder det fra ngo i Katowice, hvor forhandlingerne mellem rige og fattige lande spidser til.