Politisk røre over københavnsk stormoské

1. september 2009 kl. 12:15 | Opdateret 1. september 2009 kl. 15:20
MOSKÉ: Nyheden om, at den nye, 50 mio. kr. dyre stormoské i København i vidt omfang støttes økonomisk fra Iran, har vagt både undren og harme hos politikerne.
| Flere

Den op mod 50 millioner kroner dyre stormoské i København skal ikke alene opføres for penge indsamlet blandt danske muslimer.

Moskébyggeriet, som foreningen Ahlul Bait og dens frontfigur, imam Sayyed Mohammad Medhi Khademi, står bag, støttes i vidt omfang også økonomisk fra Iran. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Pengene stammer ikke fra det iranske styre, forsikrer arkitekten over for avisen, men hvem de rige iranere er, ønsker han ikke at oplyse.

DF: Stop byggeriet!
Både Socialdemokraterne og Venstre mener, at økonomien bør lægges åbent frem, mens Dansk Folkeparti vil have Københavns Kommune til at stoppe byggeriet.

"Når Iran er inde i billedet, kan der meget vel være tale om penge fra personer og grupper, der har tilknytning til det iranske styre, som er og bliver et skoleeksempel på islamisk fundamentalisme," siger Martin Henriksen (DF) i en pressemeddelelse. 

Han vil rette henvendelse til justitsministeren og integrationsministeren og bede dem stoppe byggeriet, hvis ikke lokalpolitikerne i København selv reagerer.

"Det er populisme af værste skuffe, når lokalpolitikerne uden at have undersøgt økonomien, og hvem det er der står bag foreningen Ahlul Bait, giver tilladelse til Danmarks første stormoské," siger han. 

SF: Arnested for ekstremister
Det er dog ikke blot Dansk Folkeparti, der er fortørnet over udviklingen i sagen. SF's folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem, Serdal Benli, skriver i en pressemeddelelse: 

"En moské i København er i sig selv ikke et problem - tværtimod en berigelse for Københavns mangfoldighed. Men at moskéen støttes af penge fra diktatoriske regimer og dermed på sigt vil blive brugt som agitationscenter for formørkede tanker og arnested for ekstremisme er forkasteligt og absurd," skriver han og fortsætter:

"Derfor kan vi ikke tillade og tolerere økonomisk støtte fra præstestyret Iran, der senest for to måneder siden nedkæmpede et folkeligt ønske om demokrati og ytringsfrihed og hvor krænkelse af menneskerettigheder og  kvindeundertrykkelse er dagligdag."”

K: Naive lokalpolitikere
Samme toner lyder fra De Konservatives nye integrationsordfører, Naser Khader:

"Vi skal ikke risikere, at demokratihadende islamister får en base, hvorfra de kan sprede deres destruktive budskab. Derfor skal der være fuld åbenhed om, hvem der har tænkt sig at finansiere den nye moské i København," skriver han i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vi må som minimum kræve fuld åbenhed om, hvem pengemændene er, og hvorfra de har deres rigdom. Det siger sig selv, at Danmark ikke kan forsvare at få opført en moské for udenlandsk kapital, der er tjent på udemokratisk eller umenneskelig virksomhed."

Naser Khader advarer mod, at Danmark nu lægger jord til en religiøs strid i Mellemøsten:

"Sunnimuslimerne i Saudi Arabien og shiamuslimerne i Iran konkurrerer i hele verden om at bygge moskéer. Og med pengene og moskéerne følger deres ideologier. Det er denne kamp, der nu også ser ud til at brede sig til dansk jord," siger Naser Khader og fortsætter:

"Det er ideologier, der både rummer had til demokratiet, til ytringsfriheden og til ligestillingen, og som vi skal være særdeles opmærksomme på ikke får yderligere rodfæste i Danmark. Derfor er det ufatteligt naivt, at politikerne i København ikke har undersøgt om, hvem der står bag moskéen. For ingen giver 50 millioner kroner udelukkende for andres brune øjnes skyld - der ligger andre tanker bag."

R: Vi har ikke noget imod udenlandske investeringer
De Radikales "moské"-ordfører, Jørgen Poulsen, ser imidlertid ikke noget problem i, at iranere skulle støtte byggeriet af en moské i Danmark.

"Jeg tror heller ikke, der findes så forfærdeligt mange synagoger i Jerusalem, der ikke er finansieret af rige amerikanere. Der spørger man jo ikke om, hvor de har pengene fra," siger han til Altinget.dk

Han sætter samtidig spørgsmålstegn ved sin tidligere partikammerat Naser Khaders udtalelser:

"Det må jo være fordi, han ikke kan lide indholdet, når han begynder at foruddiskutere, hvad der skal prædikes. Hvis der prædikes ekstremisme, har vi andre love for det. Så længe de følger landets love, så er det det, man skal tage efter," siger han og fortsætter:

"Det samme gælder Pinsemissionens kirke i Langtbortistan, den skal jo selvfølgelig også følge landets love."

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK