For første gang i 12 år: Praktiserende læger risikerer at sprænge udgiftsloft i regionerne

”På mange punkter er de praktiserende læger godt stillet i forhold til resten af sundhedsvæsenet,” skriver han til Altinget.

Han minder om, at honorarerne jo ikke bliver sat ned næste år – men man springer den normale pris- og lønstigning over indtil overskridelsen er indhentet. Så ulempen ligger faktisk hos resten af sundhedsvæsenet, hævder han.

”Derfor tager det noget tid, inden vi får pengene hjem, og det presser os endnu mere i resten af sundhedsvæsenet. Et sundhedsvæsen, som ikke er blevet kompenseret fuldt ud for den høje inflation, som vi har haft indtil nu."

Hjælp til at prioritere dem med behov

PLO-formand Jørgen Skadborg ærgrer sig over, at regionerne og PLO ikke er blevet enige om, hvordan lægerne bør håndtere den høje aktivitet og dermed dæmpe de stigende udgifter. 

”Vi havde håbet, at vi kunne blive enige om at foretage en bevidst og aftalt prioritering af, hvor aktiviteten i almen praksis resten af året skal begrænses. Men det er desværre ikke lykkedes,” siger han. 

Vi havde håbet, at vi kunne blive enige om at foretage en bevidst og aftalt prioritering af, hvor aktiviteten i almen praksis resten af året skal begrænses. Men det er desværre ikke lykkedes

Jørgen Skadborg
Formand, PLO

Han understreger, at lægerne naturligvis skal leve op til deres overenskomstmæssige forpligtelser, og at patienten skal kunne få den nødvendige hjælp. Men at der ikke er en aftale om prioritering, kan føre til dårlige beslutninger af lægerne:

”Dermed risikerer vi, at en række praktiserende læger individuelt foretager nogle valg og dispositioner, der kan være uhensigtsmæssige og ramme skævt," skriver han.

”For mig er det centrale, at når der er knappe ressourcer, så skal det altid være dem med de største behov, der bliver prioriteret. Det gælder fx de ældste, de socialt udsatte, borgere med misbrugsproblemer, de multisyge og de kronisk syge. Vi ville egentligt gerne aftale en prioritering, men det var desværre ikke muligt,” skriver Jørgen Skadborg.

Et noget andet billede af virkeligheden tegner Heino Knudsen som reaktion på PLO-formandens udtalelser. For ifølge ham, har regionerne igennem dialog med PLO forsøgt at hjælpe lægerne med at prioritere.

”Vi har fremsat en række forslag til initiativer, der resten af året skulle understøtte, at udgiftsvæksten reduceres lidt, så de samlede udgifter ligger inden for den økonomiske ramme. Vores fokus har været på løsninger, der ikke rammer patienterne, men disse tiltag har PLO ikke ønsket at aftale,” skriver han til Altinget.

Og hvad angår de socialt udsatte borgere, så mener Heino Knudsen ikke, at de praktiserende læger har levet op til flere af deres forpligtelser i overenskomsten.

”Det omhandler f.eks. en større opsøgende indsats over for sårbare borgere, der har til hensigt at reducere uligheden i sundhed,” skriver han i sit svar.

Økonomiramme er fair nok, men...

Jørgen Skadborg er ikke imod, at man har et loft for de praktiserende lægers samlede indtjening. Men grænsen bør nok sættes højere de kommende år:  

”Det er fair nok, at man vil styre økonomien for almen praksis, ligesom man gør på en række andre områder. Men jeg tror, man i de kommende år bør hæve rammen for at efterkomme en større efterspørgsel. For hvis vi med øget aktivitet i det nære sundhedsvæsen kan holde bare en lidt højere andel af vores patienter væk fra sygehusene, vil det være en investering, der så rigeligt bliver tjent hjem. Det er meget billigere at behandle patienter i primærsektoren end på sygehusene. For slet ikke at tale om de menneskelige gevinster, det vil give for en masse borgere, at de slipper for at skulle en tur på sygehuset.”

Det undrer os derfor, at lægerne nu ikke er i stand til at varetage den nødvendige behandling inden for rammerne

Heino Knudsen (S)
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Er det ikke rimeligt - i en tid hvor sundhedsvæsenet i flere regioner kæmper med økonomien - at I så også skal holde for, og at rammen ikke bliver udvidet?

”Mit ærinde er ikke at få en "akutpakke" til det nære sundhedsvæsen, sådan som vi har set det for sygehusene, når de ikke har kunnet følge med inden for den afsatte økonomi. Jeg påpeger blot, at det fremadrettet vil være klogt at styrke det nære sundhedsvæsen. Det mener jeg er nødvendigt, hvis de højt specialiserede supersygehuse ikke skal sande til i patienter, i takt med at vi lever længere og derfor får mere behov for hjælp fra sundhedsvæsenet”

Han understreger, at det for ham ikke kun handler om almen praksis men om hele det nære sundhedsvæsen - eksempelvis flere praktiserende speciallæger.

Heino Knudsen peger på, at vilkårene ikke er mindre gunstige for de praktiserende læger end andre steder:

”Vi har aftalt en økonomiramme med PLO. Det er ikke anderledes end det øvrige sundhedsvæsen,” skriver han.

Han mener også, at Skadborgs ønske om at udvide økonomien for almen praksis af hensyn til de flere ældre og kronisk- eller psykisk syge allerede jævntligt bliver indfriet. Han peger på, at der siden 2018 er aftalt en vækst på en milliard kroner, og at almen praksis dermed er ”prioriteret markant”.

”Det undrer os derfor, at lægerne nu ikke er i stand til at varetage den nødvendige behandling inden for rammerne,” skriver han.

Hvem står bag den høje aktivitet?

PLO og Jørgen Skadborg kommer selv med en række bud på de største årsager til de høje udgifter.

Udover vægttabsmedicin, flere blodprøver og demografien, peger han på en generel øget aktivitet i sundhedsvæsenet efter coronapandemien. Og så på nye udbrud:

Vi ser efter corona ekstra meget aktivitet overalt i sundhedsvæsenet, ikke mindst på hospitalerne, men også hos bl.a. speciallæger og psykologer. Det mærker vi også i almen praksis.

Jørgen Skadborg
Formand, PLO

”Vi ser efter corona ekstra meget aktivitet overalt i sundhedsvæsenet, ikke mindst på hospitalerne, men også hos bl.a. speciallæger og psykologer. Det mærker vi også i almen praksis. Derudover var der i første del af 2023 et udbrud af streptokokinfektioner, der i sig selv har givet en meraktivitet, som svarer til 0,24 pct. af vores økonomiske ramme. Lige nu har vi et udbrud af kighosteepidemi," skriver han. 

Heino Knudsen forholder sig ikke til hvilke lægemidler eller sygdomme, som kan forklare den høje aktivitet. Til gengæld peger han på et ændret mønster hos de praktiserende læger:

”Vi kan konstatere, at der i første halvår af 2023 er sket en stor stigning i udgifterne på 6,4 % svarende til knap 300 millioner kroner. Vi kan se, at noget af stigningen fx skyldes, at borgere i stigende grad har flere kontakter på samme uge, at de samme borgere bliver tilset oftere til almindelige konsultationer og opfølgninger, og at der er sket en stigning i årskontroller pr. borger,” skriver han.