Professor Asbjørn Sonne mener, at hovedløs aktivering vil vende tilbage. KL vil sætte den enkelte borger i centrum og dermed undgå at komme tilbage til situationen fra 90'erne. Det gjorde man regeringen opmærksom på. (Foto: colourbox.com)

Professor: Hovedløs aktivering er på vej tilbage

4. februar 2010 kl. 14:35
AKTIVERING: Asbjørn Sonne mener, det er uundgåeligt, at vi er på vej tilbage til 90'ernes hovedløse aktiveringer. KL har gjort regeringen opmærksom på sagen.
| Flere
90'ernes hovedløse aktivering er på vej tilbage, forudser professor ved Syddansk Univeristet Asbjørn Sonne. Det synspunkt gjorde han klart ved KL's beskæftigelsestræf "Borgeren i centrum" på Nyborg Strand onsdag.

"Med den hastighed, ledigheden stiger i øjeblikket, vil man ikke kunne opstøve eller opdyrke - set fra borgerens synspunkt - tilstrækkeligt meningsfulde, formålstjenlige aktiveringspladser. Men det vil nok alligevel ikke få kommunerne til at ryste på hånden, for incitamentet er at få folk i aktivering," siger Asbjørn Sonne til Altinget | Arbejdsmarked og forsætter:

"Med det system, vi har nu, så tror jeg ikke, vi undgår at sende folk ud i hovedløs aktivering. Det kraftigste incitament, vi har opbygget i det nuværende system, er rettidig aktivering," siger Asbjørn Sonne.

Har gjort ministeren opmærksom
I KL siger direktør for velfærd og service, Torben Kjærgaard, at man er opmærksom på problemet. Som led i den runde beskæftigelsesministeren har haft med arbejdsmarkedets parter, hvor DA, LO og KL var inviteret, drøftede KL's formand Erik Fabrin (V) og formand for arbejdsmarkedsudvalget Erik Nielsen (S) emnet med ministeren.

"Der tilkendegav vi dette synspunkt, og vi har siden sendt vores forslag til beskæftigelsesministeren. Her er hovedforslaget, at vi skal kunne gå mere differentieret til værks over for borgerne. Det er en af hovedårsagerne til, hvordan vi kan undgå hovedløs aktivering," siger Torben Kjærgaard.

Hvis man skal undgå situationen fra 90'erne, mener Torben Kjærgaard, at man skal gå fra masseaktivering til i stedet at kigge på den enkelte borgers behov.

"Ledigheden er i øjeblikket konjunkturbestemt, og derfor skal vi geare os med en fremtid, hvor vi har mangel på arbejdskraft. Den kan komme, før end vi regner med det, og derfor skal vi have nogle værktøjer, som giver muligheder for at handle mere målrettet, end vi har i øjeblikket. Så jeg tror ikke, vi vender tilbage til aktiveringsfabrikkerne, men risikoen er der," siger Torben Kjærgaard.

Kommunernes økonomi er grunden
Men netop den aktuelle lavkonjunktur peger Asbjørn Sonne på som en af grundene til, at man ikke ved, hvordan en aktivering vil påvirke de ledige.

"Vi ved fra andre undersøgelser, at søgeaktiviteten er størst umiddelbart lige inden aktivering. Det er så at sige en skræmmeeffekt - eller motivationseffekt. Men hvordan den kommer til at se ud i en situation, hvor man ser ud til at miste jobåbninger frem for at skabe dem, det ved vi ikke. De undersøgelser, der er lavet, er fra midten af halvfemserne og frem, hvor konjunkturerne kun er gået fremad," siger Asbjørn Sonne.

Asbjørn Sonne har allerede set de første eksempler, men vurderer, at det først vil få politiske bevågenhed, når den "almindelige" dansker rammes.

"Derfor kan man sagtens forstille sig, at det vil blive politiseret - især hvis den typiske, gennemsnitlige LO-medarbejder på 42 år og to børn ikke kan få arbejde, og der bliver lavet case-historier på det. Så er det ikke længere bare en 22-årig, som hellere vil spille på tromme eller på interrail," siger Asbjørn Sonne.
 
Altinget | Arbejdsmarked

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK