Psykiater til psykolog: Du graver dig ned i en tonedøv, gammeldags skyttegravskrig

Sundhedsstyrelsen psykiatrirapport

Det egentligt trælse ved Ditlevsens kronik er imidlertid, at den er så politisk tonedøv og ude af trit med tidens problemer.

For år tilbage så visse patientorganisationer det som deres vigtigste opgave at forsøge at bide psykiaterne i haserne. Det var lidt trættende og ikke specielt konstruktivt. De seneste år er der imidlertid kommet et fantastisk betydningsfuldt samarbejde mellem Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening (dvs Ditlevsens egen fagforening) og stort set alle patientforeningerne indenfor psykiatrien samt Psykiatrifonden: Psykiatrialliancen.

I stedet for at slås indbyrdes og lade politikerne i fred, så de med overbevisning kunne tænke: "vi behøver ikke at gøre noget, for de kan jo alligevel ikke blive enige," har man fundet frem til krav til det politiske system, som alle kunne bakke op. 

Ditlevsen har naturligvis læst denne rapport, siden han mener, at den bare kan fejes af bordet. En mere underbygget argumentation ville dog være velkommen.

Poul Videbech
Professor og overlæge i psykiatri

Sundhedsstyrelsen har ydermere ved en enorm kraftanstrengelse (og midt i en coronatid) lavet en fremragende rapport, som beskriver de problemer, der er i psykiatrien i dag, og hvad der bør gøres ved dem.

Dette bygger på viden fra de fremmeste eksperter blandt andet psykiatere og psykologer og de dygtigste repræsentanter for regioner, kommuner, patientforeninger, som er blevet enige. Ditlevsen har naturligvis læst denne rapport, siden han mener, at den bare kan fejes af bordet. En mere underbygget argumentation ville dog være velkommen.

Inspiration fra Lapland og Trieste?

I sin kronik henviser Ditlevsen til Åben Dialog i Vestlapland og med hensyn til for eksempel tvang i Italien i Trieste.

Det er rigtigt, at resultaterne i Åben dialog er opløftende og illustrerer, hvor meget man kan opnå i en psykiatri, der bruger væsentlige penge per indbygger i forhold til, hvad vi gør i dansk psykiatri. På den måde kommer han ironisk nok til at argumentere for Sundhedsstyrelsen plan.

Man kan nu engang ikke få en Lamborghini, hvis man kun vil betale for en Trabant. Hvad angår Trieste er det rigtigt, at man har afskaffet de psykiatriske afdelinger ved lov i Italien.

Det er let at forstå, for de var i sandhed forfærdelige, nedslidte og underbemandede. Desværre glemte man også at afskaffe de psykiatriske patienter, for problemerne bliver jo ved med at eksistere, selvom politikere lukker afdelinger.

Jeg har besøgt flere hospitaler i Italien på studietur. Ganske rigtigt, der er ikke psykiatriske afdelinger, men patienterne er nu indlagt på medicinske afdelinger – hvad skulle man ellers gøre af dem? I fængsel?

På disse medicinske afdelinger bruger man ikke tvang. Det er nemlig ikke nødvendigt, fordi patienterne er svært sløvede på grund af de store doser psykofarmaka, de får. De kan faktisk hverken sige buh eller bæh.

Jeg kom til at fornærme mine italienske værter, fordi jeg forskrækket udbrød "Hvis vi har en patient i den tilstand i Danmark, så sidder der en narkosesygeplejerske ved siden af," for patienterne sov bogstaveligt talt i ugevis. Hvis en af dem kom til at kaste op, ville han formentligt blive kvalt, for der var ikke en narkosesygeplejerske klar til at intubere.

Jeg vil helst tro, at Ditlevsen er tragisk uvidende om psykiske sygdommes kompleksitet og psykiatrihistoriske forhold og meget nødig, at han taler mod bedre vidende

Poul Videbech
Professor og overlæge i psykiatri

Efter at have sovet nogle uger virkede den antipsykotiske medicin, patienten var ude af sin psykose og kunne nu vækkes og udskrives til distriktspsykiatriske centre. Disse centre var til gengæld fremragende med væresteder og værksteder, hvor man kunne reparere cykler og lave andet nyttigt arbejde, så man kunne blive rehabiliteret – opnå recovery.

Der var også gode behandlere og tilbud om psykoterapi. Der kunne vi godt lære noget af italienerne. Men faktisk havde vi også sådanne centre i Danmark for år tilbage, jeg har selv arbejdet på flere af dem. Men gæt hvad? Mange af dem blev afskaffede på grund af ønsket om besparelser.

Så jo, mange gode mennesker ønsker en bedre og mere menneskekærlig psykiatri. Sundhedsstyrelsen har vist vejen, men det koster penge at udvikle psykiatrien, også selvom det måske ikke lige frem bliver en Lamborghini, vi får. Det er derfor politikerne tøver, og ikke fordi de mener, at der er noget videnskabeligt underbygget alternativ.

Når man som Ditlevsen fremfører de ovennævnte synspunkter, så kan det altså få alvorlige konsekvenser i forhold til usikre patienter og politikere, hvis de slog an. Jeg vil helst tro, at Ditlevsen er tragisk uvidende om psykiske sygdommes kompleksitet og psykiatrihistoriske forhold, trods hans akademiske uddannelse, og meget nødig, at han taler mod bedre vidende. 

For så er det er smart gratis markedsføring af egen praksis, som sigter mod at påvirke beslutningstagerne til at skaffe flere kunder i butikken.