Samira Nawa: Formanden for Indfødsretsudvalget udøver sindelagskontrol

Han vil for eksempel vide, ”om ministeren finder det yderst betænkeligt”, at en ansøger til dansk statsborgerskab tilføjer et palæstinensisk flag til sin Facebook.

Han vil have ministeren til at kommentere, at en ansøger havde et debatindlæg i Altinget under titlen ”Skal jeg virkelig smide tørklædet for at blive integreret?”

Og han vil vide, om det er problematisk, at en ansøger ”på sin offentlige facebookprofil bragte et billede af Palæstinas flag med teksten »Free Palestine«”

Det er ret vildt, at formanden for Indfødsretsudvalget udøver sindelagskontrol på den måde. For det er jo en helt essentiel grundpille i vores demokrati, at folk kan mene noget andet end en selv.

Diktatorlignende tilstande i udvalget

Heldigvis plejer det kun at være Dansk Folkeparti og andre på den yderste højrefløj, der stemmer imod tildelingen af statsborgerskab i folketingssalen.

Udvalgets medlemmer kan sidde i noget, der mest af alt minder om et diktatorvælde og afvise ansøgere ud fra fuldstændig usaglige kriterier som hår- og hudfarve, yndlingsfilm, livret eller hvad der nu falder dem ind af absurditeter

Samira Nawa (R)
Medlem af Folketinget

Og derfor kan de kommende statsborgere på lovforslaget ånde lettet op med hensyn til deres fremtid. De skal – 7, 9, 13 – nok komme i mål. 

Straks værre ser det ud for de ansøgere, der søger om dispensation for de gældende regler. For her kan de enkelte medlemmer af Indfødsretsudvalgets holdninger faktisk få reel betydning.

For eksempel kan det være, at en ansøger har kognitiv funktionsnedsættelse og derfor ikke kan bestå de skrappe danskprøver for at opnå statsborgerskab. 

I så fald kan vedkommende søge om dispensation. Sagen vil herefter blive behandlet ’bag lukkede døre’ i Indfødsretsudvalget, hvor det er op til udvalgets medlemmer at bestemme, om ansøgeren kan få dispensation. 

Det betyder altså, at udvalgets medlemmer kan sidde i noget, der mest af alt minder om et diktatorvælde og afvise ansøgere ud fra fuldstændig usaglige kriterier som hår- og hudfarve, yndlingsfilm, livret eller hvad der nu falder dem ind af absurditeter. 

Og har Mikkel Bjørn lyst til at sortere ansøgere fra med udgangspunkt i deres indlæg i Altinget eller deres Facebook-billeder, kan han gøre det – og slippe afsted med det. 

Bombe under retsstaten

Ansøgerne har sågar ikke engang krav på en begrundelse for deres afvisning og har heller ikke mulighed for at klage over afgørelsen. 

Ens skæbne er på den måde ene og alene lagt i hænderne på udvalget, der kan skalte og valte, som de har lyst. 

I den forbindelse er det værd at huske, at det er mere end ti procent af befolkningen, der er uden dansk statsborgerskab. Et tal, der er steget fra 1,9 % i 1980. 

På den måde er der tale om rigtig, rigtig mange mennesker, der potentielt kan blive ramt af denne retsløse og vilkårlige proces, hvor et lukket udvalg afgør deres fremtid.

Der er ganske enkelt tale om en bombe under retsstaten, som vi må få afmonteret så hurtigt som muligt.