Regeringen har overtaget højrefløjens nyliberalistiske vrangforestillinger om dagpenge

Socialdemokraternes angreb på unge arbejdsløse rammer lønmodtagerne bredt og ikke bare akademikere, som der åbenbart er erklæret fri jagt på i regeringstoppen. Det er formentlig kun i Finansministeriets abstrakte regnemodeller, at nedskæringen fører til en øget beskæftigelse. 

Placeholder image
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Regeringen mener ikke, at løsningen er at skære i dagpengene til dimittender og risikere, at unge helt fravælger dagpengesystemet."

Sådan lød det klokkeklare budskab fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i folketingssalen i februar sidste år. Det er blot halvandet år siden.
Tirsdag løb regeringen så fra det løfte og gik til frontalangreb på netop dagpengene til unge arbejdsløse.

Unge nyudlærte og nyuddannede skal, hvis regeringen får sin vilje, skæres voldsomt i de dagpenge, de får, mens de søger arbejde. 4000 kroner mindre skal de have at leve for om måneden. Og efter Lars Løkke halverede dagpengeperioden til to år, sætter Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard nu trumf på og forkorter perioden helt ned til ét år for unge arbejdsløse.

Konsekvenserne bliver omfattende. Lige nu er ungdomsarbejdsløsheden lav. Men vi ved, at kriser og lavkonjunkturer er tilbagevendende. Vi ved, at det oftest tager tre-fem år at få genoprettet økonomien. Og vi ved også, at når arbejdsløsheden stiger, så er det ofte de nyuddannede og nyudlærte, der har sværest ved at komme i arbejde.

Næste gang en krise rammer vil vi med den forkortede dagpengeperiode med stor sandsynlighed opleve tusinder af unge, der falder ud af dagpengesystemet. De vil stå i en desperat situation, og desperate lønmodtagere er guf for arbejdsgivere, som Nemlig.com, Wolt og andre, der lever af, at der er arbejdere, der er desperate nok til at acceptere deres elendige arbejdsforhold.

Regeringens dagpengekommission har tidligere kaldt dimittenddagpengene for "en fødekæde til a-kassesystemet, der sikrer, at det er attraktivt for personer under uddannelse at forsikre sig".

Pelle Dragsted (EL)

Samtidig er socialdemokraternes nye angreb på dagpengene med til endnu engang at underminere den danske model. Hvorfor skal unge dog melde sig ind i en fagforening og en A-kasse, hvis de ikke længere sikres mod social deroute? Hvorfor betale kontingent, når man ikke får en social tryghed til gengæld?

Regeringens dagpengekommission har tidligere kaldt dimittenddagpengene for "en fødekæde til a-kassesystemet, der sikrer, at det er attraktivt for personer under uddannelse at forsikre sig". 

Det var også præcis, hvad Peter Hummelgaard advarede mod for blot halvandet år siden i folketingssalen. Dengang var det meget sigende Liberal Alliance, der havde foreslået at skære i dimittend-dagpengene. Men nu er bekymringen for tilslutningen til dagpengesystemet åbenbart forduftet.

For at få angrebet på unge arbejdsløse til at glide ned har regeringen overtaget en række af de myter og falske fortællinger om dimittenddagpengene, som det ellers tidligere var højrefløjen, der turnerede rundt med.

For det første fortællingen om, at dimittenddagpengene kun bruges af en mindre flok halvdovne akademikere. Virkeligheden er, at en fjerdedel af dagpengemodtagerne er nyudlærte eller nyuddannede dimittender. Det er altså hver fjerde dagpengemodtager, der bliver gjort fattigere med regeringens indgreb. Og det er langt fra kun akademikere. Hver femte metalarbejder på dagpenge er på dimittenddagpenge. Det samme gælder hver fjerde arbejdsløse HK’er og hver tredje ledige pædagog. Angrebet rammer altså lønmodtagerne bredt og ikke bare de akademikere, som der åbenbart er erklæret fri jagt på i regeringstoppen.

Så er der myten om, at dimittender får fordoblet deres indkomst, når de går fra SU til dagpenge. Også forkert. Virkeligheden er, at selvom ydelsen er højere, så taber de fleste økonomisk råderum, fordi de samtidig mister retten til studiebolig og til en række rabatter på transport, a-kassemedlemskab etc. Nordeas økonomer har således beregnet at man faktisk bliver fattigere, ikke rigere, når man går fra SU til dimittendsats. 

Unge nyuddannede er allerede stærkt motiverede for at komme hurtigt i job, fordi man er klar over, at ens "værdi" på arbejdsmarkedet falder måned for måned efter afsluttet uddannelse.

Pelle Dragsted (EL)

Der kan også rejses alvorlige spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet har nogen effekt på beskæftigelsen at skære i ydelserne. Unge nyuddannede er allerede stærkt motiverede for at komme hurtigt i job, fordi man er klar over, at ens "værdi" på arbejdsmarkedet falder måned for måned efter afsluttet uddannelse. Man har da heller ikke kunnet registrere noget fald i dimittendledigheden, siden man sidst skar i dimittendsatsen. 

Det er formentlig kun i Finansministeriets abstrakte regnemodeller, at nedskæringen fører til en øget beskæftigelse. Regnemodeller, som blandt andre Folketingets økonomer da også har sat alvorlige spørgsmålstegn ved troværdigheden af. 

Det er selvfølgelig positivt, at regeringen også lægger op til at øge dagpengesatsen i de tre første ledighedsmåneder for mennesker, der har været længe i arbejde. Og også virkelig godt, at den såkaldt gensidige forsørgerpligt fjernes, så mennesker på førtidspension og folkepension ikke skal være afhængige af deres ægtefælles indkomst.

Men angrebet på de unge arbejdsløses dagpengeret og den trussel, det udgør for tilslutningen til dagpengesystemet og fagforeningerne, ødelægger desværre glæden over de positive elementer i regeringens udspil. Vi skal ikke omfordele den sociale uretfærdighed. Vi skal genoprette den sociale tryghed. For alle.

Omtalte personer

Pelle Dragsted

Rådmand, medlem, Magistraten (EL), Frederiksberg Kommune, bestyrelsesmedlem, Frederiksbergs Boligfond
BA i historie (Københavns Uni. 2001)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser