Wammen varmer op til anden halvleg: Nu kan regeringens økonomiske politik komme til at gøre ondt

Ansatte kommer glidende i en lind strøm gennem hoveddøren, hilser på vagten i forbifarten og bipper sig længere ind i den sagnomspundne røde bygning, der har Christiansborg som nærmeste nabo. Klokken er ni om morgenen i Finansministeriet. Nicolai Wammen (S) kommer smilende ind ad døren.

Finansministeren har lige afleveret sin søn i vuggestuen. Han genner os høfligt op i Struensee-værelset, hvor de historiske tapeter skal danne bagtæppe for en snak om, hvordan han ser sin opgave som kassemester halvvejs gennem valgperioden. 

”Vi er i en ny situation,” indleder han målrettet, mens vi skænker kaffe. 

Efter to år med pensionsgaver til Arne, hjælpepakker til et coronaramt erhvervsliv og levering på røde valgløfter om penge til folkeskole, sygeplejersker og minimumsnormeringer lægger regeringen og Wammen nu an til at – om ikke smække låget på statskassen i, så stramme op. Med en skarptskåret finanslov og økonomiske reformer.

Nu er det tid til fokus på anden del af regeringens projekt - retfærdig og ansvarlig.  

”Hvis vi skal blive ved med også på den lange bane at have det samfund, vi gerne vil have, er vi nødt til at lave nogle reformer, også strukturelle reformer,” siger ministeren, som varsler udspil fra regeringen i løbet af efteråret.

Nicolai Wammen er kendt som den flinke, vellidte, joviale politiker. ”En blød bamse,” som en partileder engang har beskrevet ham. Men Wammen er fuldt bevidst om, at han som finansminister i en socialdemokratisk regering også skal være andet end det. Økonomisk ansvarlig. Hård, om man vil. 

”Man behøver ikke være et dumt svin for at være en hård hund,” lyder et hyppigt brugt mantra fra Wammen.

For finansministeren og regeringen er det vigtigt, at ordet reform ikke bliver slået i hartkorn med arbejdsudbudsreformerne under den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, som blev kritiseret for at ramme socialt udsatte og svage ledige på dagpenge og førtidspension. Det skal være ”moderne” reformer. Men Wammen erkender, at de ikke alle kan gennemføres, uden at nogen vil føle sig ramt. 

”Jeg tror ikke, at man kommer uden om reformer, hvor der er nogen, der synes, at de har skullet betale en pris for, at vi som samfund kan stå stærkere,” siger han med alvor i øjnene. 

Gaver til støttepartier bliver mindre 

På bordet står små flasker håndsprit sammen med kaffen og colaerne, men ellers er coronaen ikke længere til at få øje på. Den er dog ikke glemt, og da slet ikke her i Finansministeriet, hvor man gennem det forudgående halvandet års bragende krisestyring har sendt et helt ekstraordinært stort antal milliarder af kroner ud til danske virksomheder og borgere. 

”Vi har stadigvæk en række udfordringer, og vi har også usikkerhed i, at der kan komme et nyt tilbageslag på grund af corona,” siger Nicolai Wammen og folder hænderne foran sig. 

Men for regeringen er undtagelsestilstanden forbi. De ekstraordinære coronatiltag skal udfases, og så skal kursen sættes for det tiårige reformprogram, som statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede ved sin tale til Folketingets afslutningsdebat i juni. Det skal sikre penge til, at regeringen kan levere på de velkendte dagsordener om at sikre velfærden i en tid, hvor stadig flere ældre borgere får brug for hjælp, samt på målet om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Den ramme, vi har at gøre godt med til nye initiativer i år, er mindre, end den vi havde sidste år.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

På den korte bane betyder opstramningen konkret, at regeringen vil udfase resterne af de generelle corona-hjælpepakker til virksomheder og selvstændige. Det forhøjede håndværkerfradrag skal afskaffes. Og så vil Wammen have en mindre pose penge med til at indfri støttepartiernes krav, når finansloven skal forhandles på plads. 

”Ser man helt overordnet på dansk økonomi, er der meget fart på. Så hvor vi sidste år trådte på speederen for at sætte gang i hjulene og sikre danske arbejdspladser og virksomheder, er der ikke brug for at træde på speederen mere, når vi skal lave finanslov her i efteråret,” siger han. 

Allerede nu efterlyser støttepartierne ellers flere penge til børn i folkeskolen, borgere med handicap og løn til sygeplejersker. Og så har man ikke engang nævnt Enhedslistens særkrav om blandt andet gratis tandlæge til unge og forsøg med kortere arbejdsuger til offentligt ansatte. 

”Jeg er bare nødt til i al stilfærdighed at sige, at den ramme, vi har at gøre godt med til nye initiativer i år, er mindre, end den vi havde sidste år,” siger Nicolai Wammen med rolig, lav stemme. 

Anker og afgrunden spøger stadig 

Ifølge Finansministeriets egne prognoser styrer Danmark mod en solid vækst i de kommende år. Men krisepolitikken har kostet på mindst én måde. Da den første nedlukning ramte i foråret sidste år, advarede Finansministeriet om, at året kunne ende med et underskud på statsfinanserne på op mod svimlende 200 milliarder kroner. Så galt gik det dog ikke.

Et år senere lyder vurderingen fra Finansministeriet, at bundlinjen for coronaåret 2020 vil ende med et underskud på knap 30 milliarder. Både fordi udgifterne til hjælpepakker ikke blev helt så høje, som der var givet mulighed for, og fordi der kom væsentligt flere penge i statskassen end forudset. 

”Coronaen gav os et ordentligt nyrehug. Vi valgte så en både ansvarlig og retfærdig tilgang til coronakrisen, hvor vi i den grad har holdt hånden under danske arbejdspladser og danske virksomheder og har investeret os gennem krisen. Nu har vi en stærkere økonomi, end da krisen ramte,” siger Nicolai Wammen. 

Den fortælling er vigtig for regeringen. Nu er Socialdemokratiet klar til at sørge for, at krisepolitikken ikke også kommer til at koste på partiets troværdighed som økonomisk ansvarligt. For selv om alle partier i Folketinget har været med i hovedparten af de mange store beslutninger under corona, har der i Socialdemokratiet været en stærk bevidsthed om at undgå svække sin troværdighed. Og ikke uden grund.

Både Venstre og Konservative har forsøgt at genopdyrke den gamle fortælling om, at socialdemokraterne er bedre til at bruge skatteborgernes penge end at sikre, at der kommer flere penge ind, ved at sidestille regeringen med Anker Jørgensens i de sene 70’ere. Et ry, der martrede partiet i årtier, og en fortælling, man stadig frygter i Socialdemokratiet. 

Rossen og den røde magnet 

”Hvis ikke vi passer på, går den i rød,” lød det engang fra Socialdemokratiets daværende chefstrateg Martin Rossen. Rossen henviste til en tavle på sit kontor, hvor han pædagogisk havde skitseret ”retfærdighed” og ”ansvarlighed” som grundpillerne i det reviderede socialdemokratiske projekt, som skulle gøre Mette Frederiksen til statsminister.

For at forstå Nicolai Wammens opgave i dag, skal man forstå tavlen på Rossens kontor. Her satte han farvede magnetbrikker i enten grøn, gul eller rød ud for de forskellige politikområder, alt efter hvordan partiet klarede sig. Strategien blev lagt af Rossen og Mette Frederiksen i fællesskab og gik ud på, at Socialdemokratiet nu især skulle brandes på retfærdighed og ansvarlighed.

Målet var dels at lukke den gamle flanke om økonomisk uansvarlighed over for de borgerlige, dels at lægge afstand til den i manges øjne asociale reformpolitik, som blev ført under den tidligere socialdemokratiske regering med Helle Thorning og ‘Blå Bjarne’ for bordenden. De to grundværdier fra Martin Rossens tavle har i en årrække gennemsyret socialdemokraternes politikudvikling, kampagner og kommunikation. Således også da Mette Frederiksen i dagene efter folketingsvalget i 2019 arbejdede på at få et flertal til at pege på sig som ny statsminister.

Hvis ikke vi passer på, så går den i rød.

Martin Rossen
Forhenværende stabschef i Statsministeriet og rådgiver for Mette Frederiksen

Storsmilende kom hun dengang gående gennem Vandrehallen på Christiansborg med Nicolai Wammen og Martin Rossen ved sin side på vej ind til møde med Enhedslisten, SF og Radikale for at forhandle om det såkaldte forståelsespapir, der kunne danne grundlag for en ny regering.

Det var dag seks i forhandlingerne, og på dagsordenen denne onsdag var regeringens økonomiske politik. Med Nicolai Wammen stående to skridt bag sig, fortalte Mette Frederiksen pressen om målet med forhandlingerne.

Og dermed opridsede hun også den opgave, der senere skulle blive hans, i én sætning: ”For mig handler det om, at vi skal finde nogle balancer mellem, at vi selvfølgelig skal føre en ansvarlig økonomisk politik og også gerne gøre dansk økonomi stærkere, samtidig med at vi ønsker at bekæmpe den stigende ulighed og skabe et løft af vores velfærdssamfund,” sagde Frederiksen.

Det lød næsten let, da Mette Frederiksen opsummerede pejlemærkerne for regeringens økonomiske politik dengang i sommeren 2019. 

Nu kommer reformerne

Men let er det ikke, erkender Nicolai Wammen i dag. 

”Vi vil lave et reformarbejde, som rækker ti år frem. Nu har vi fået Danmark godt og sikkert gennem coronakrisen, og hvad er så de næste udfordringer, vi står med? Det er at gøre Danmark rigere, klogere og grønnere – og dét på en retfærdig måde. Det er ikke nogen nem opgave,” siger han. 

Alt tyder på, at vi kommer til at mangle tusindvis af hænder både i det private erhvervsliv og i nogle af de velfærdsjob, I gerne vil prioritere: Sygeplejersker, pædagoger, sosuer, lærere. Hvordan vil I skaffe de hænder på længere sigt? ”Det er en af de helt store udfordringer, vi står med,” siger Nicolai Wammen.

Hvis vi ikke nu, hvor der i den grad kommer kul under kedlerne, kan få folk i arbejde, og vi i fællesskab som samfund kan få de her mennesker løftet ind på arbejdsmarkedet – hvornår så?

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

Finansministeren vil ikke på nuværende tidspunkt (16. august 2021 red.) løfte sløret for det konkrete indhold af efterårets reformudspil. På den korte bane forventer han dog, at der bliver frigjort betydelig arbejdskraft, når ansatte ved coronatestcentrene vender tilbage på det almindelige arbejdsmarked. Og så er hans indtryk, at den aktuelle efterspørgsel i høj grad er en ketchupeffekt, fordi mange virksomheder nu pludselig tør ansætte folk igen. Regeringens reformplaner sigter mod udfordringerne på den lidt længere bane.

De såkaldte ‘andengenerationsreformer’ skal sikre, at især flere unge og folk med indvandrerbaggrund kommer i arbejde. 

”Vi har 50.000 unge i dag, som hverken er i uddannelse eller arbejde. Det er en katastrofe for den enkelte unge, og det er en katastrofe for Danmark,” siger Nicolai Wammen. Ifølge Wammen er det netop i en tid med gode økonomiske konjunkturer, at der skal rækkes en hånd ud efter den gruppe borgere. 

”Hvis vi ikke nu, hvor der i den grad kommer kul under kedlerne, kan få folk i arbejde, og vi i fællesskab som samfund kan få de her mennesker løftet ind på arbejdsmarkedet – hvornår så?” 

Målet er at løse nogle af samfundets mere komplekse sociale problemstillinger frem for ’blot’ at få flere i arbejde gennem mere klassiske arbejdsudbudsreformer, som typisk har handlet om at øge incitamentet til at arbejde ved sænke skatten og begrænse eller beskære overførselsindkomster.

Bukserne revner 

Det er et åbent spørgsmål, hvor hård valuta den slags reformer kan omveksles til. Nicolai Wammens eget ministerium er vant til at regne bundlinjeeffekter af almindelige arbejdsudbudsreformer, men regnemodeller for andengenerationsreformer er endnu ikke på plads. Men hård valuta er der brug for, hvis regeringen skal overholde sine løfter til befolkningen – uden at gældsætte landet ud over det ansvarlige, eller at gå imod sine egne løfter om ikke at øge skatterne.

Det er i hvert fald vurderingen fra forgængeren Bjarne Corydon, der i dag har meldt sig ud af partiet og er chefredaktør for Børsen. Han mener ikke, at det er muligt at føre en fortsat ansvarlig økonomisk politik uden at gribe til de velkendte arbejdsudbudsreformer. 

”Grundlæggende er problemet, at den økonomiske matematik ikke holder. Man kan ikke reducere 70 procent på klima samtidig med de ting, man vil gøre på velfærd, uden den slags reformer, man ellers har afskrevet. It’s not doable,” som Corydon tidligere har udtrykt det til Altinget. 

Det betyder ikke, at det kun er de redskaber, som ligger i Bjarnes værktøjskasse, vi ser for os.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

Nicolai Wammen smiler, da han hører Corydons navn, og tager en slurk af sit glas med Solita-appelsinjuice, mens citatet bliver læst op. Så knapper han kapslen af en flaske Cola Zero, men lader den stå. Han vender kapslen mellem fingrene og lytter opmærksomt. Har Corydon ikke en pointe, når han siger, at ”bukserne revner, hvis man skal finansiere sin politik rigtigt”? Der går et kort øjeblik, før svaret kommer. 

”Det er jo velkendt, at Bjarne ikke er en stor fan af regeringens økonomiske politik. Det er hans valg. Men i al stilfærdighed må man bare sige, at vi har formået – sammen med rigtig mange andre gode kræfter og ikke mindst takket været danskernes indsats – at få Danmark rigtig godt igennem coronakrisen. Og vi har nu på den baggrund tænkt os at sætte kursen for et reformarbejde, der rækker de næste ti år frem,” siger Nicolai Wammen. 

”Så vi er dybt optaget af at lave reformer, også strukturelle reformer, men det betyder ikke, at det kun er de redskaber, som ligger i Bjarnes værktøjskasse, vi ser for os.” 

Nogen vil opleve, at de skal betale 

Det lyder lidt luftigt, at ”der kommer en god løsning til efteråret”. Hvem kommer de reformer til at vedrøre? Kommer de til at gøre ondt på nogen? 

”Når jeg siger, at vi ikke generelt kommer til at bruge de gamle arbejdsudbudsreform instrumenter, så er det også et udtryk for, at det ikke er det, vi kommer til at se som de primære værktøjer,” siger finansministeren. 

”Men jeg er ikke i tvivl om, at der vil være nogle, som kommer til at give udtryk for, at de føler sig ramt af det, vi spiller ud med.” 

Vil der være nogen, der vil opleve at få færre penge i overførsler? 

”Vi vil komme med forslag til, hvordan vi kan reformere det danske samfund. Det gælder inden for erhvervslivet, det gælder inden for uddannelse, det gælder inden for beskæftigelse. Og der vil selvfølgelig være nogle mennesker, som synes, at de kommer til at skulle bidrage til den fælles løsning. Det er der ingen grund til at lægge skjul på. Det betyder bare ikke, at der ikke er mange andre håndtag, som man kan tage i brug,” siger Wammen. 

Han anerkender dog fuldt ud, at tidligere tiders reformer, herunder af pensionsalderen, gennemført af både blå og røde regeringer har været med til at bane vejen for et ekstra arbejdsudbud på 60-70.000 personer på den lange bane. Og han lægger heller ikke skjul på, at regeringen har et konkret udestående med at løfte arbejdsudbuddet med yderligere 10.000 for at trække modsat af Arne-pensionen, som der allerede på kort tid er kommet tusindvis af ansøgninger til. 

”Men for os handler det ikke om at løse udfordringerne, som de var i 90’erne, 00’erne eller 10’erne. Men om udfordringerne, som de er i 20’erne og 30’erne,” siger Nicolai Wammen. 

”Jeg tror også, at mange økonomer vil sige, at de gamle håndtag til at øge arbejdsudbuddet nok har vist det meste af deres potentiale. Og at det kloge nu er at kigge i nogle andre baner for at sikre arbejdsudbuddet. Så det, vi diskuterer her, er ikke, om vi vil skaffe flere hænder – men hvordan vi gør det klogest,” siger Nicolai Wammen. 

Maskinmester i magtens ministerium 

Finansministeriets arbejdsområde er både high politics og dyb teknik. Det giver en finansminister mange skruer at dreje på, når der skal findes løsninger og skabes rum til nye politiske muligheder. I den mere tekniske ende af skalaen står ministeriets yndlingslov, budgetloven, over for en revision senere på efteråret.

Både Det Økonomiske Råds formandskab og EU’s regler giver rum til at lempe lidt på muligheden for at køre med underskud. Nicolai Wammen kender argumenterne til hudløshed, men er endnu ikke klar til at melde noget ud om regeringens mere konkrete præferencer. Ikke udover at hans mål er at bruge de kommende år på at bringe underskuddet på de offentlige finanser ned, og ikke at gøre det større. 

Jeg er ikke i tvivl om, at der vil være nogle, som kommer til at give udtryk for, at de føler sig ramt af det, vi spiller ud med.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

”Den økonomiske politik, som denne her regering fører, er jo, at vi i de kommende år vil se, at hvor vi kørte underskuddet til grænsen, så bevæger vi os nu væk fra grænsen, fordi vi er på vej ind i mere almindelige tider,” siger Nicolai Wammen. 

På et eller andet tidspunkt skal regeringen også løfte blikket fra 2025, hvor den nuværende økonomiske strategi udløber – og kigge længere ind i fremtiden. Ifølge Wammen indgår en ny økonomisk 2030-plan ikke i efterårets reformprogram. Det må vente, til de økonomiske ”kontinentalplader” er faldet mere til ro oven på coronaen, understreger finansministeren. 

Med prærogativet om at definere de økonomiske rammer og fingrene langt nede i materien på udviklingen af nye politiske initiativer er Finansministeriet og dets ministre både kendt og berygtede for at have stor magt over regeringens politik og Slotsholmens maskinrum.

På tandem med Frederiksen 

I den optik er Nicolai Wammens indtog i Finansministeriet speciel, fordi Mette Frederiksen på forhånd havde erklæret, at hun ønskede at stække ministeriet magtmæssigt. I stedet er der blevet oprustet i Statsministeriet, og det i en grad, så Mette Frederiksen i dag ser ud til at sidde endnu tungere på regeringens interne koordinering, end Anders Fogh Rasmussen (V) gjorde i sin tid som statsminister. Ifølge Nicolai Wammen er det imidlertid ikke sket på hans bekostning. 

”En statsminister og en finansminister kører på en tandemcykel. Der er et ekstremt tæt samarbejde, og det er også afgørende vigtigt for, at en regering kan fungere godt,” siger han, men forklejner ikke sin egen rolle: 

”Det siger sig selv, at under coronakrisen har Finansministeriet og dermed også finansministerposten været et centralt omdrejningspunkt. Det er åbenbart for enhver, at vi har en stærk statsminister, men jeg tror heller ikke, der er mange, som følger dansk politik, der har undgået at bemærke, hvor mange opgaver der bliver lagt her i det her lokale, og som også bliver løst,” siger han og lader blikket glide rundt i Struenseeværelset.

En statsminister og en finansminister kører på en tandemcykel. Der er et ekstremt tæt samarbejde.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

Syntes du også, før I kom i regering, at Finansministeriet skulle have mindre magt? 

”Det kommer an på, hvad man mener med mindre magt. Førhen har der været en opfattelse af, at Finansministeriet så sin rolle meget som et nej-ministerium. Jeg har gerne villet ændre det, så vi også bliver set som et hvordan-ministerium. Det betyder, at jeg som finansminister stadig siger nej mange gange om dagen, men jeg forsøger også at være meget konstruktiv i forhold til, hvordan andre ministerier kan få håndteret deres sager på en konstruktiv måde,” siger Nicolai Wammen. 

Finansministeriet arbejder i øjeblikket på at blive bedre til at regne gevinster ved grønne investeringer med i modellerne, og Wammen mener selv, at han personligt har været med til at ændre kulturen i huset. Der skal stadig være styr på bundlinjen, men en budgetbisse behøver ikke at være bisset. Hvilket bringer finansministeren tilbage, hvor vi startede. 

”Man behøver ikke være et dumt svin, bare fordi man er en hård hund,” siger han.