Regeringen bruger usædvanlig forligsfinte med lovforslag om højere dagpenge
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har nu fremsat et lovforslag om at hæve dagpengene med op til 3.649 kroner, selv om Venstre og Konservative blokerer for ændringen. En "speget" måde at opsige et forlig på inden et valg, siger eksperter, der peger på, at en borgerlig regering vil få svært ved at rulle forslaget tilbage.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørRegeringen bringer med sit seneste lovforslag om dagpenge nogle utraditionelle spilleregler på banen, når det gælder politiske forlig på Christiansborg.
Sådan lyder det fra Helene Helboe Pedersen, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har fremsat et lovforslag om at hæve dagpengene med op til 3.649 kroner om måneden og betale for det ved at sænke en dimittendsatsen for de unge nyuddannede.
Forslaget stammer fra reformaftalen ”Danmark kan mere I” i januar, men er omfattet af dagpengeforliget med Venstre og Konservative, der er imod at sætte satsen op. Alligevel er forslaget nu fremsat og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at sætte det i kraft efter et valg.
Forslag på beskæftigelsesområdet fra reformaftalen "Danmark kan mere I" fra januar
I januar besluttede regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne at hæve dagpengesatsen i de første tre måneder med op til 3.649 kroner mod til gengæld at sænke dimittendsatsen for nyuddannede fra 13.805 kroner om måneden til 9.500 kroner.
Forslaget er dog forligsbelagt med dagpengeforliget fra 2017, hvor Venstre og Konservative var med og nu blokerer for ændringen.
Aftalepartierne besluttede samtidig at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft udenfor EU med i de næste to år, men heller ikke det forslag har flertal, da Dansk Folkeparti er imod. Samtidig ønsker Venstre og Konservative at sænke grænsen yderligere og gøre det permanent og stemmer derfor imod.
Desuden ønskede partierne at permanentgøre muligheden for at ledige kan tage en faglært uddannelse til 110 procent af dagpengesatsen. Det kræver også opbakning fra forligspartierne bag Beskæftigelsesreformen fra 2014 og er endnu ikke aftalt.
”Det er en meget specielt at have en lovtekst, hvor en minister bemyndiges til at implementere den efter næste valg. Hvis den nuværende regering beholder magten, vil de med forslaget her kunne sige, at forliget er opsagt, så ændringen kan træde i kraft. Men for en borgerlig minister kan det betyde, at han eller hun kan blive tvunget til at gennemføre det. For Folketinget kan også tolke en bemyndigelse, som noget man skal,” siger Helene Helboe Pedersen og peger på, at en regering normalt bare ville opsige forliget.
"Det har man ikke gjort her. Men de fremsætter et lovforslag, som svarer til at opsige det. Det er det en noget speget anvendelse af både lovtekst og forligsnormer," forklarer hun.
Kan lægge en borgerlig regering i spændetrøje
Selv hvis magten skifter efter et valg, kan en eventuel kommende, borgerlig beskæftigelsesminister altså blive tvunget til at lade de højere dagpenge træde i kraft.
Helene Helboe Pedersen peger i den forbindelse på, at både Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er med i aftalen bag forslaget fra januar. Den aftale kan de ikke bare bryde, hvis en ny, borgerlig regering ønsker at forhindre de højere dagpengesatser i at blive en realitet. Og her skal der 90 mandater til.
Arbejdsmarked
EU
