Regeringen mildner indgreb mod fonde

KOVENDING: Skatteministeren har lyttet til kritikken fra fondsverdenen og vil nu kun afskaffe den ene af to særlige skatteregler for fonde. Men eksperter dumper også det nye udspil.

På næste års finanslov ville V-regeringen fjerne to skattefordele for danske fonde. Nu trækker regeringen i land på den ene.

”Vi har lyttet til den kritik, der er kommet fra fondene. Fondene yder vigtige bidrag til almennyttige formål inden for bl.a. forskning og kultur, og vi har på intet tidspunkt ønsket at sende en milliardregning af sted til dem. Derfor er det en fornuftig løsning, vi har fundet her,” siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) i en pressemeddelse.

Det er den såkaldte transparensregel, der bliver bevaret. Det er en regel, der sikrer, at fonde skattemæssigt er ligestillet, uanset om de driver deres virksomhed i selve fonden eller i et datterselskab.

Derimod vil regeringen stadig fjerne det såkaldte konsolideringsfradrag. Det betyder, at fonde fremover får et skattefradrag på 100 procent, når de udlodder til alment velgørende formål. I dag får de et fradrag på 125 procent.

At regeringen fastholder at barbere det fradrag, mødes med skarp kritik fra Henriette Kinnunen, chefjurist i den borgerligt liberale tænketank CEPOS. 

"Når man fjerner fradraget, fratager man fondene incitamentet til at uddele penge til alment velgørende formål. Det er ikke fondene, det går ud over. Det er derimod dem, der drager fordel af det - og det vil sige foreninger, forskningen, kulturlivet og så videre," siger Henriette Kinnunen til Altinget. 

Professor Rasmus Feldthusen fra Center for Virksomhedsansvar ved Københavns Universitet er enig. 

"Det er selvfølgelig positivt, at man vælger at bevare transparensreglen. Men det er overraskende, at man fastholder at fjerne hele konsolideringsfradraget, uden at man fremlægger nye, gennemregnede tal," siger han og fortsætter:

"Det har jo vist sig, at der var grundlag for at stille spørgsmålstegn ved Skatteministeriets beregninger. Og nu gennemfører man dette indgreb uden at vide, hvilket skatteprovenu det vil give og uden at vide, om man kunne have nøjedes med bare at afskaffe noget af konsolideringsfradraget."

Billigere at lade virksomheder gå i arv
Ved at afskaffe transparensreglen og konsolideringsfradraget ville regeringen skaffe penge til at gøre det billigere for familievirksomheder at gå i arv.

Selvom regeringen fjerner det ene af to ben i finansieringen, er det stadig formålet.

”Fondene uddeler omkring 8,5 milliarder kroner årligt, og i det lys er det rimeligt nok, at de bidrager med en mindre del af finansieringen af skattelettelserne. Skatteforholdene gør, at fondene fortsat har gode muligheder for at udvikle og præge det danske samfund. Sådan skal det naturligvis også være,” siger skatteministeren.

"Regeringen har skabt mistro"
Både Rasmus Feldthusen og Henriette Kinnunen påpeger imidlertid, at regeringen i forbindelse med finansloven har ønsket at gøre det lettere og mere attraktivt for en virksomhedsejer at overdrage sit firma til en fond. 

"Det, regeringen har gjort i forhold til beskatning af fondene, står i skærende kontrast til, at de med samme finanslov gerne vil have flere fonde. Og det bestyrker da ikke en virksomhedsejer, som står i overvejelser om at stifte en fond og lægge firmaet ind i den," siger Rasmus Feldthusen. 

Ifølge Henriette Kinnunen har regeringen skudt sig selv i foden ved at skabe mistro blandt fonde og virksomhedsejere. 

"Regeringen har bevist, at den er parat til pludseligt og uden varsel at ændre på fondenes beskatning. Så nu kan virksomhedsejere, som overvejer at stifte en fond med god ret frygte, hvilket politisk regime de går ind i," siger hun. 

Ifølge Henriette Kinnunen bør regeringen bevilge sig selv en gevaldig tænkepause. 

"Stop hele denne pakke nu. Træk vejret dybt, nedsæt et udvalg og få lavet noget gennemtænkt lovgivning på området," lyder hendes råd til regeringen. Og hun slutter: 

"Hvis I vil sikre, at I ikke får flere fonde, så er I godt på vej."

Regeringens forslag er sat til førstebehandling i Folketinget fredag.

,

Forrige artikel Vælgere stemmer nej i Glostrup: Vi kan godt klare os selv Vælgere stemmer nej i Glostrup: Vi kan godt klare os selv Næste artikel Vælgerne stemte nej til at ændre retsforbeholdet Vælgerne stemte nej til at ændre retsforbeholdet
Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

BREXIT: Et flertal i det britiske underhus har stemt for en lov, der betyder, at den nye Brexit-aftale først kan godkendes, når al nødvendig lovgivning er på plads. Det betyder også, at den britiske premierminister Boris Johnson er nødt til at bede EU om en forlængelse.