Analyse af 
Søren Elkrog Friis

Regeringen på strategisk tilbagetog før slaget om kontanthjælpsloftet

Med udmeldingen om, at et opgør med kontanthjælpsloftet ikke er en bunden opgave, stikker beskæftigelsesministeren hånden i en hvepserede. Det gør han både for at dække en sårbar flanke til oppositionen, men måske også som et fingerpeg om, at regeringen ser flere perspektiver i at imødekomme støttepartierne ved en genopretning af dagpengesystemet.

Humøret var højt, da Peter Hummelgaard og Pia Olsen Dyhr holdt 1. maj-taler hos 3F i Kastrup, men der er lagt op til en hård konfrontation, når regeringen om kort tid indleder forhandlinger om et nyt ydelsessystem. 
Humøret var højt, da Peter Hummelgaard og Pia Olsen Dyhr holdt 1. maj-taler hos 3F i Kastrup, men der er lagt op til en hård konfrontation, når regeringen om kort tid indleder forhandlinger om et nyt ydelsessystem. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Forholdet mellem regeringen og støttepartierne er allerede lunkent, men dalede yderligere et par grader i weekenden, da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i Jyllands-Posten bekendtgjorde, at regeringen ikke føler sig forpligtet til at indgå et forlig, som gør op med de lave sociale ydelser.

Dermed er der på temmelig utraditionel vis lagt en gevaldig dæmper på forventningerne forud for Ydelseskommissionens anbefalinger, som ventes offentliggjort sidst i maj*.

For støttepartierne er Ydelseskommissionen vejen til det opgør med kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, som udgjorde et følsomt tema under valgkampen i 2019 - og under den efterfølgende regeringsdannelse var et af de tunge lodder i vægtskålen. 

Fakta

Det står der i forståelsespapiret

I det fælles forståelsespapir, som udgør grundlaget for den regeringsdannelsen i juni 2019, har Socialdemokratiet aftalt følgende med Enhedslisten, SF og Radikale:

"En ny regering vil bekæmpe fattigdom, og vil derfor indføre en fattigdomsgrænse, så udviklingen kan følges. Blandt andet med henblik på at bekæmpe fattigdom nedsættes endvidere en ydelseskommission, som efter senest 12 måneder skal foreslå anbefalinger på ydelsesområdet. Anbefalingerne skal afhjælpe problemerne med børnefattigdom og understøtte, at flere kommer i beskæftigelse og at ydelsessystemet indrettes mere enkelt. Anbefalingerne skal også anvise en erstatning for kontanthjælpsloftet, således at det afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Indtil kommissionen har fremlagt sine anbefalinger ydes en målrettet hjælp til de berørte børnefamilier."

Kontanthjælpsloftet sætter en begrænsning for, hvor meget man samlet kan modtage i sociale ydelser fra det offentlige - og skal derigennem sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Efter længere tids vaklen i spørgsmålet, slog Socialdemokratiet før valget fast, at kontanthjælpsloftet skulle afskaffes, hvis de kom i regering. Dog gennem en reform af ydelsessystemet, som sikrer flere penge til børnefamilier, men stadig ikke gør det muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.

Konkret luftede socialdemokraterne dengang tanker om at kompensere de højeste huslejer gennem højere boligstøtte, da kontanthjælpsloftet i dag betyder, at en kontanthjælpsmodtager på Lolland har flere penge mellem hænderne end makkeren fra København, når de faste udgifter er betalt.

Vil ikke ofre al politisk kapital
Men én ting er valgkamp. Hvad er det egentlig, regeringen og støttepartierne har lovet hinanden?

I det fælles forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne står der, at Ydelseskommissionens anbefalinger "skal afhjælpe problemerne med børnefattigdom og understøtte, at flere kommer i beskæftigelse og at ydelsessystemet indrettes mere enkelt", samt "anvise en erstatning for kontanthjælpsloftet, således at det afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang".

Derfor kan det næppe tolkes som andet end en åbenlys provokation - eller overlagt magtdemonstration, at regeringen på tærsklen til forhandlingerne melder ud, at de ikke ser det som en bunden opgave at lave et forlig om et nyt ydelsessystem.

Hummelgaard undsiger dog ikke fuldstændig aftalen med støttepartierne, men understreger, at det ikke er regeringens prestigeprojekt, og at man ikke vil sætte al politisk kapital ind på at afskaffe de lave ydelser, hvis der ikke er vilje blandt Folketingets partier.

Men man kan sige, at han smider en ny betingelse på banen ved at gøre deltagelse fra blå blok til en forudsætning for et forlig.

"De reelle behov ude i virkeligheden taler klart for, at fornuftige og voksne partier skal sætte sig sammen og indgå et forlig, der rækker ud i fremtiden," lyder den spiddende kommentar fra Hummelgaard i Jyllands-Posten.

Det politiske pendul
At gå efter et bredt forlig om kontanthjælpssystemet kan give god mening, når man ser på historikken.

Fakta

Kampen om kontanthjælpsloftet
Fogh indførte kontanthjælpsloftet i 2004. Thorning gik til valg på at fjerne fattigdomsydelserne og fjernede kontanthjælpsloftet i 2011. I 2015 genindførte Løkke det moderne kontanthjælpsloft sammen med DF, LA og K.

Formålet er at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Kontanthjælpsloftet sætter en begrænsning for, hvor meget man samlet kan modtage i sociale ydelser fra det offentlige. 

Reelt fastsætter loftet en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i særlig støtte og boligstøtte. Altså ydelser udover selve kontanthjælpen.

225-timersreglen betyder, at man skal arbejde minimum 225 timer om året for at oppebære ret til fuld kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp.

Radikale, SF og Enhedslisten har længe krævet kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen afskaffet. Socialdemokratiet går også ind for at fjerne kontantshjælpsloftet, men ønsker dog ikke at rulle systemet tilbage. De ønsker i stedet en reform af ydelsessystemet, som sikrer flere penge til børnefamilier, men ikke gør det muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.

Som kompromis ved regeringsdannelsen i 2019 blev Socialdemokratiet og støttepartierne enige om at nedsætte en Ydelseskommission, som senest et år efter regeringsdannelsen skulle komme med anbefalinger til et nyt ydelsessystem.

For at holde hånden over børnefamilier i mellemtiden vedtog regeringen og støttepartierne et midlertidigt børnetilskud, som giver børnefamilier på kontanthjælp eller integrationsydelse et månedligt tilskud på mellem 500 og 700 kroner ekstra.

Ydelseskommissionens anbefalinger er flere gange blevet udsat.

 

Siden fødslen under Fogh-regeringen i 2004 har kontanthjælpsloftet udgjort en slags politisk pendul, der svinger hver gang, regeringsmagten skifter.

Indført af Fogh, fjernet af Thorning-Schmidt, indført igen af Løkke og nu måske på vej ud igen. Et bredt forlig kan skabe stabilitet om ydelsessystemet, men regeringen er pinligt bevidst om, at en aftale, som bygger bro fra Enhedslisten til Venstre, vil kræve politisk diplomati på højde med Oslo-aftalen.

Det midlertidige børnetilskud, som regeringen har vedtaget med støttepartierne for at holde hånden under børnefamilier, indtil et nyt ydelsessystem er på plads, udgør en skydeskive for oppositionen.

Ikke mindst Venstre har kørt hårdt på, at regeringen har sat ydelsen op for de indvandrerfamilier, som kontanthjælpsloftet ellers skaber et ekstra incitament for til at komme i job.

Ny dimension komplicerer
Socialdemokratiets rykken til højre i udlændingepolitikken har skabt en ny dimension i forhold til kontanthjælpsloftet, som ikke på samme måde udgjorde et dilemma for Thorning-regeringen.

Som Altingets politiske kommentator Erik Holstein sagde under valgkampen i 2019:

"S står i et dilemma: Partiet vil gerne forbedre forholdene for nogle af de børn, der vokser op i fattigdom. Men på den anden side kan socialdemokraterne ikke leve med en situation, hvor en indvandrerfamilie med mange børn scorer enorme beløb i sammensatte sociale ydelser."

Et forlig alene med støttepartiene, som fjerner kontanthjælpsloftet, vil derfor skabe en sårbar flanke for regeringen på integrationsområdet. Det er den flanke, Hummelgaard forsøger at dække ind ved på forhånd at gøre deltagelse af "voksne partier" til en forudsætning for en ydelsesreform.

En aftale med SF, Enhedslisten og Radikale vil i sig selv være en vanskelig politisk øvelse, da det er en forudsætning, at ydelseskommissionens anbefalinger samlet set skal være udgiftsneutrale og ikke må svække beskæftigelsen.

Derudover har regeringen i forståelsespapiret også forpligtet sig på at indføre en ny fattigdomsgrænse. Så længe det ikke er sket, kan partierne få svært ved at blive enige om, om en ydelsesreform lever op til formålet om at afhjælpe børnefattigdom.

Større gevinst ved at satse på dagpenge
Støttepartierne kommer dog næppe til at lide i stilhed, hvis regeringen opgiver at gennemføre en ydelsesreform.

Der vil komme anklager om løftebrud - og Enhedslisten rasler allerede nu med sablen efter Hummelgaards udmelding. Men meningsmålingerne giver regeringen en styrkeposition, hvor trusler om valg næppe vil være i støttepartiernes favør.

Udmeldingen fra Hummelgaard kan dog også tolkes som et fingerpeg om, at regeringen ser flere perspektiver i at imødekomme støttepartierne ved en genopretning af dagpengesystemet, hvor presset har været støt stigende gennem regeringsperioden.

Hvis de sammensatte ydelser for kontanthjælpsmodtagere stiger, vil det ikke alene mindske gevinsten ved at komme i arbejde, men også gøre forskellen på kontanthjælp og dagpenge mindre.

Man risikerer altså at underminere opbakningen til dagpengesystemet yderligere ved at løfte kontanthjælpen.

For en socialdemokratisk regering vil det give mere mening styrke incitamentet til at stå i a-kasse, selv om man også her risikerer at trække ned i arbejdsudbuddet. Det vil kitte sprækkerne i forholdet til fagbevægelsen og passe som hånd i handske til partiets genopdagede arbejderidentitet.

Eller for at blive i Hummelgaards vokabularium, så er det nok givet bedre ud at bruge den politiske kapital på dagpenge end på at fjerne kontanthjælpsloftet.

*Det fremgik tidligere af artiklen, at Ydelseskommissionen ventes at offentliggøre deres anbefalinger i slutningen af denne uge. Det har tidligere været forventningen, men offentliggørelsen er nu udsat til slutningen af maj.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00