Regeringen vil give udvalgte kommuner "fuldstændig frihed" på dagtilbudsområdet

FORSØG: Regeringen vil frisætte Helsingør og Rebild Kommune fra statslig regulering på daginstitutionsområdet. Helsingør vil bruge friheden til at justere åbningstiderne i institutionerne, og Rebild øjner muligheden for større rådighed over puljen til flere voksne.

"Vi fjerner så meget statslig regulering og lovgivning som muligt," bebudede statsministeren i sin åbningstale om de frihedsforsøg, hun vil indføre på blandt andet dagtilbudsområdet. 
"Vi fjerner så meget statslig regulering og lovgivning som muligt," bebudede statsministeren i sin åbningstale om de frihedsforsøg, hun vil indføre på blandt andet dagtilbudsområdet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Simon LesselKim RosenkildeTyson W. Lyall

I Rebild og Helsingør Kommune kan de se frem til øgede frihedsgrader i måden, de vil drive dagtilbud på i de næste tre år.

Det er i hvert fald regeringens ambition, som statsminister Mette Frederiksen fremlagde i sin tale tirsdag ved Folketingets åbning. 

"De næste tre år får de fuldstændig frihed på daginstitutionsområdet. Sammen med forældre og det pædagogiske personale får Helsingør lov til at skabe Danmarks bedste dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Vi fjerner så meget statslig regulering og lovgivning som muligt," lød det fra Mette Frederiksen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil forventer, at forslaget vil øge arbejdsglæden i skoler og dagtilbud.

Sammen med forældre og det pædagogiske personale får Helsingør lov til at skabe Danmarks bedste dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Vi fjerner så meget statslig regulering og lovgivning som muligt.

Mette Frederiksen
Statsminister, Socialdemokratiet

Hun forklarer til Altinget, at hun har tillid til, at "en af de bedst uddannede befolkninger i verden selvfølgelig har kompetencerne til at træffe rigtige og fornuftige beslutninger lokalt".  

"Jeg har en forventning om, at det bliver utroligt attraktivt at være lærer og pædagog de steder, hvor skoler og institutioner får lov til at få de nye frihedsgrader. Det er spændende og fagligt udfordrende. Alt det, man som lærer eller pædagog har uddannet sig til og fået erfaringer med, får man lov til at bringe i spil,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

V bakker op
I alt frisættes syv kommuner fordelt på tre velfærdsområder fra statslige love og reguleringer. På folkeskoleområdet får Esbjerg og Holbæk lov til at finde på nye løsninger, på ældreområdet frisættes Viborg, Langeland og Middelfart Kommune, og på dagtilbudsområdet vil regeringen altså frisætte Helsingør og Rebild fra statslige regler.

Af regeringens lovprogram fremgår det, at frisættelsen skal bruges til at tænke indsatsen på eksempelvis dagtilbusområde forfra. 

Venstre bakker op regeringens forslag, forklarer børneordfører Ellen Trane Nørby. 

Dokumentation

Kort om regeringens frihedsforsøg
Regeringen vil give syv kommuner "fuldstændig frihed på et udvalgt velfærdsområde," forklarede statsminister Mette Frederiksen i sin tale ved Folketingets åbning.

Frihedsforsøgene fordeles på tre velfærdsområder i følgende kommuner:

Ældreområdet: Viborg, Langeland og Middelfart Kommune.

Folkeskolen: Esbjerg og Holbæk Kommune.

Dagtilbudsområdet: Helsingør og Rebild Kommune. 

Lovforslaget fremsættes ifølge regeringens lovkatalog til februar: "Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til, at der kan indgås velfærdsaftaler med udvalgte kommuner i en treårig forsøgsperiode. Velfærdsaftaler er en ny, samarbejdsbaseret vej til at finde og afprøve nye løsninger ved at sætte enkeltkommuner fri på et givent velfærdsområde med henblik på at tænke tilrettelæggelsen af indsatsen ”forfra”. Lovforslaget er et af flere initiativer, der med Nærhedsreformen igangsættes med henblik på at gentænke styring og ledelse i den offentlige sektor."

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og Regeringens lovprogram.


Altinget logoBørn
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget børn kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00