Regeringen vil nå klimamålet i 2025 med udskældte biobrændstoffer og større lastbiler

Biogasbranchen jubler 

Også Drivkraft Danmark, der repræsenterer de brændstofleverandører, som potentielt skal til at fortynde dieslen med biobrændstoffer, havde hellere set regeringen fokusere på mere langsigtede klimaværktøjer.

Til gengæld ser biogasbranchen gode muligheder for at afsætte biogas til den tunge transport med regeringens forslag.

Til de journalister, der i dag stillede spørgsmålstegn ved, om der er bæredygtige ressourcer nok til at opfylde et markant skærpet CO2-fortrægningskrav kan vi melde klart ud fra biogasbranchen, at det er der.

Henrik Høegh
Formand, Biogas Danmark

”Til de journalister, der i dag stillede spørgsmålstegn ved, om der er bæredygtige ressourcer nok til at opfylde et markant skærpet CO2-fortrægningskrav kan vi melde klart ud fra biogasbranchen, at det er der. Vi har et enormt uudnyttet potentiale af biogas, og branchen er klar til en hurtig udbygning,” lyder det fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

Loft over mest udskældte biobrændstoffer

På Marienborg-pressemødet var der da heller ikke meget bekymring at spore hos klimaminister Lars Aagaard (M).

”Foråret er grønt, og i år bliver det ekstra grønt,” startede ministeren, da han fik ordet.

Senere fortalte han, at regeringen tager højde for noget af kritikken ved at ville sætte et loft for forbruget af førstegenerationsbrændstoffer, der er de mest udskældte biobrændstoffer, som er opdyrket – ofte raps og korn – alene for at blive til brændstof for biler og lastbiler. 

”Vi arbejder med et loft over, hvor meget førstegenerationsbrændstof der må være, så markedet kan innovere for at lave bedre andengenerationsbrændstoffer,” sagde Lars Aagaard.

Foruden at ville hælde flere biobrændstoffer i tanken vil regeringen også fremrykke en allerede politisk vedtaget mulighed for at have tungere og længere lastbiler end i dag. Det vil få godstransporten til at blive mere effektiv og mere grøn, ifølge regeringen.

Usikkerhed om klimamål

Ovenpå onsdagens grønne Marienborgmøde er der dog stadig usikkerhed om effekterne af de enkelte forslag og hvor stor afstand der reelt er til at nå klimamålet i 2025.

Regeringens udspil foregriber nemlig den klimafremskrivning som Energistyrelsen kommer med i næste uge, hvor der detaljeret vil være redegjort for effekter og hvor langt politikere er fra at nå klimamålene.

Ifølge regeringens handout til pressemødet vil den kommende Klimastatus- og fremskrivning 2023 skønne, at der mangler en reduktion på 0,2 til 3,3 millioner ton CO2e for at nå klimamålet i 2025, der kræver en reduktion på mellem 50-54 CO2e i forhold til 1990.

Tilbage i september skønnede regeringen, at der manglede 0,4 til 3,5 millioner tons, hvis vi skulle nå i mål. Det skøn er dog blevet kritiseret for at male et for optimistisk billede af både Klimarådet og Concito.

Ifølge Concito tager regeringen hverken højde for øget grænsehandel som følge af højere tyske afgifter på diesel og en udskudt pulje til CO2-fangst. Ifølge Concito var afstanden til klimamålet i 2025 derfor snarere 1,3 millioner ton for det lave mål og 4,4 millioner ton for det ambitiøse mål.

At der er usikkerhed om, hvad der skal til, anerkender regeringen også i sit handout.

Her peger regeringen på, at det endelige udbud af puljen til CO2-fangst først kendes til maj, og det ”kan øge mankoen til 0,6-3,7 millioner ton CO2e”.

Det vil i så fald betyde, at afstanden til 2025-klimamålet er blevet større i forhold til regeringens vurdering for et år siden.