Regeringens eksperter vil have undervisning i dansk børneopdragelse: ”Det vil være gift for forældresamarbejdet"

Det kan både føre til stigmatisering og tillidsbrud, hvis politikerne siger ja til kommissionen for den glemte kvindekamps forslag om tvungen undervisning minoritetsforældre i moderne dansk børneopdragelse. Sådan lyder kritikken fra pædagoger og eksperter.

Det skal være muligt at pålægge forældre at deltage i kurser i moderne børneopdragelse. Det mener kommissionen for den glemte kvindekamp.<br><br>
Det skal være muligt at pålægge forældre at deltage i kurser i moderne børneopdragelse. Det mener kommissionen for den glemte kvindekamp.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Lærke Møller Hansen

Det vakte både debat og forargelse, da regeringens kommission for "den glemte kvindekamp" i sidste uge præsenterede forslaget om at forbyde muslimske tørklæder i de danske folkeskoler.

Men nu lyder der også hård kritik mod et andet af de ni forslag. Nemlig forslag nummer fire, der kort fortalt handler om, at "minoritetsetniske forældre skal pålægges at deltage i kurser om moderne dansk børneopdragelse."

Ifølge to eksperter og pædagogernes fagforening er der nemlig tale om et kulturimperialistisk forslag, der kan svække forældresamarbejdet og stigmatisere en befolkningsgruppe.

Faktisk kan forslaget i værste fald være med til at modvirke integrationen.

Det mener Eva Gulløv, der forsker i børneantropologi og børnesociologi på Aarhus Universitets Institut for Pædagogik.

”Min frygt er, at den form for tvangsforanstaltning vil skabe mere modspil end medspil. I alle pædagogiske forhold flytter det kun noget, hvis folk faktisk føler, at de bliver opfattet som nogen, der er værdifulde og betydningsfulde,” siger Eva Gulløv.

Hun påpeger, at der er tale om en "form for kulturimperialisme".

"Vi har et bestemt syn på, hvordan opdragelse skal foregå, og det skal andre også leve op til. Men det er også vigtigt at have blik for, at børn kan formes på mange måder,” siger Eva Gulløv.

"Gift for forældresamarbejdet"

Ifølge kommissionen skal det være de fagpersoner, der møder forældrene i hverdagen, som skal "have mulighed for at pålægge de relevante forældre at deltage i et kursus i moderne børneopdragelse". Det kunne for eksempel være sundhedsplejersker og pædagoger.

Men at pålægge forældre den type kurser kan have en række negative konsekvenser.

Det mener Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, BUPL.

"Den slags tvang vil være gift for forældresamarbejdet, og jeg har meget svært ved at se for mig, hvad der skulle komme ud af det – ud over et brud på tilliden forældre og pædagoger imellem," skriver Elisa Rimpler i en mail til Altinget.

Hun fortsætter:

"Vi anerkender, at der nogle steder kan være udfordringer med kulturelle forskelle, men et godt forældresamarbejde præget af gensidig tillid og respekt er nøglen til at sikre børnene en tryg barndom, hvor de kan udvikle sig til lige og frie mennesker. Det sætter man i den grad over styr, hvis pædagogerne skal pålægge forældre at deltage i sådan nogle kurser," lyder det.

Fakta

Her er Kommissionen for den glemte kvindekamps ni anbefalinger til, hvordan piger og kvinder fra indvandrermiljøer bedre kan understøttes i og få mulighed for at bestemme over eget liv.

  1. Kommunale beredskabsplaner mod æresrelateret social kontrol
  2. Bedre brug af sundhedsplejerskens adgang til minoritetsetniske familier
  3. Styrket viden om og fokus på æresrelateret social kontrol i daginstitutioner og grundskoler
  4. Kurser om moderne dansk børneopdragelse til udvalgte minoritetsetniske forældre
  5. Børnegrupper i de danske dagtilbud skal afspejle befolkningen
  6. Justering af faget kristendomskundskab for at undgå fritagelse
  7. Forbud mod brug af hovedtørklæder i grundskolen
  8. Styrkelse af seksualundervisningen i grundskolen
  9. Skærpet kontrol med muslimske friskoler

Kilde: Kommissionen for den glemte kvindekamp

Stigmatiserende

Aydin Soei er sociolog, debattør og forfatter til en række bøger om udsatte områder, social arv, kriminalitetstruede unge og forældreskab. Han tror, at forslaget vil føre til stigmatisering af minoritetsetniske forældre.

”Hvis du laver særlovgivning over for en bestemt gruppe og stempler den som værende uoplyst, skyder man sig selv i foden, fordi man får den stik modsatte effekt. Du kommer til at stigmatisere den gruppe og skubbe den fra dig,” siger Aydin Soei.

Christina Krzyrosiak Hansen (S), der er formand for kommissionen og borgmester i Holbæk, har takket nej til at stille op til interview med Altinget.

Det vil til gengæld Sofie Danneskiold-Samsøe, lektor på socialrådgiveruddannelsen og Københavns Professionshøjskolen, der også er medlem af kommissionen. Hun forsvarer forslaget.

"Vi mener ikke, at børneopdragelsen er god nok i de æreskulturelle miljøer, og det er derfor, at vi ønsker at tilbyde mere viden om, hvad der er moderne opdragelsesidealer," siger hun.

 

Vi stoler på pædagoger

Kan man ikke risikere, at man ved at pålægge dem at deltage i kurset, får dem til at føle, at de bliver gjort til et problem i sig selv?

"Det kommer helt an på, hvordan man tilrettelægger undervisningen. Vi stoler på, at de kompetente pædagoger kan tilrettelægge det på en måde, så det bliver inviterende og ikke stigmatiserende. Den grundlæggende tilgang er inkluderende. Alle børn skal inviteres ind i fællesskabet."

Sofie Danneskiold-Samsøe slår fast, at det i sidste ende er op til Folketinget at vurdere, hvordan den konkrete model eventuelt skal se ud.

"Vi lader det være op til regeringen og Folketinget at tage stilling til den endelige model, hvis de ønsker at gå videre med anbefalingen," siger hun.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) har endnu ikke forholdt sig direkte til forslaget. Til Jyllands-Posten har han dog sagt, at "kommissionens forslag grundlæggende er "modige og spændende."

Artiklen er opdateret onsdag 31. august klokken 14.36, da et af citaterne fra Sofie Danneskiold-Samsøe indgik i en misvisende kontekst.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elisa Rimpler

Formand, BUPL
pædagog (Esbjerg Seminarium 1999)

Eva Gulløv

Professor MSO, DPU Aarhus Universitet
antropolog mag.scient.ant. (Københavns Uni. 1992), ph.d. 1998 Københavns Universitet

Sofie Danneskiold-Samsøe

Lektor i socialt arbejde, Københavns Professionshøjskole
antropolog, ph.d.

0:000:00