Regeringens klimaudspil for landbruget er på trapperne: Derfor er det ventet med spænding

Ved vi på forhånd noget om, hvad regeringen vil? Eller ikke vil?   

"Efterhånden som månederne er gået, har regeringen valgt mere og mere at nedtone forventningerne til udkommet af en aftale. I et interview med Børsen i marts gør Rasmus Prehn det klart, at det “kan blive rigtig vanskeligt” at levere markante klimareduktioner i landbruget.

Han har også ved flere lejligheder understreget, at regeringen ikke ønsker at røre ved den animalske produktion, fordi Danmark har en masse økonomi, eksport og arbejdspladser, der afhænger af det.

Til gengæld håber regeringen, at flere penge til ny forskning og teknologi kan ende som nyt eksporteventyr for landbruget, og at man med tilskud og tilskyndelser kan få landmænd til ad frivillighedens vej at producere flere henholdsvis plantebaserede og økologiske fødevarer. 

I forhold til miljøet, så er det ret uvist, hvor langt regeringen er villig til at gå for at levere den meget store reduktion af kvælstof, som er påkrævet for, at Danmark i 2027 lever op til EU’s krav om at sikre god økologisk tilstand for vandmiljøet."

Kan man sige noget om, hvor stor CO2-reduktion landbruget gerne skal bidrage med, hvis vi skal nå klimamålet? 

"Hvis landbruget skulle levere en reduktion på 70 procent, ville det svare til en reduktion i udledningen med omkring ti millioner ton co2. Der er dog en bred erkendelse blandt Folketingets partier om, at det ikke er realistisk. 

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har på en landbrugskonference påpeget, at selv hvis han tager sine mest optimistiske briller på, så kan landbruget nok højst levere omkring syv millioner ton. 

Men de røde partier ønsker at gå længere end det. Både Alternativet, SF og Radikale Venstre ønsker, at en landbrugsaftale skal sætte et mål om at reducere med otte millioner ton, mens Enhedslisten gerne ser et mål, der lyder på otte til ti millioner ton. Det er dog reduktionsmål, som langtfra ventes at være spiselige for de borgerlige partier."

Hvad ved vi om støttepartiernes ønsker og krav? 

"Overordnet kan man sige, at støttepartierne ønsker at få et bindende mål om, at landbruget skal halvere sine udledninger inden 2030.  

Når det kommer til de konkrete værktøjer, har de alle peget på udtag af klimaskadelige lavbundsjorder som et helt centralt redskab. Landbrugsjord, der ligger lavt og er særligt rigt på CO2. Man kan derfor mindske udslippet ved at tage jorden ud af produktion, vådlægge den og til gengæld give landmændene kompensation. De vil også udtage væsentlig mere jord end regeringen, der tvivler på, at det giver mening at udtage mere end 38.000 hektar. Støttepartierne vil have udtaget mindst 100.000 hektar. 

Partierne vil også fordoble det økologiske landbrug og omlægge landbrugsstøtten på over seks milliarder kroner om året, så den i højere grad fremmer miljø og klima. 

Radikale er også kommet med et udspil, der kridter banen op til et landbrug med meget mindre fokus på svin og kvæg og meget mere fokus på plantebaseret produktion. Det har de andre støttepartier omfavnet.  

Og ude i horisonten ønsker støttepartierne også at indføre en CO2-afgift, der også skal gælde for landbruget."

Hvad ved vi om de blå partiers ønsker og krav?   

"Det er meget lidt, vi har hørt fra de blå partier om, hvad de egentlig vil med landbrugsforhandlingerne. Venstre har direkte sagt, at de ikke vil vise deres hånd, før regeringen er kommet med et udspil.  

Alle øjne er dog på Venstre, der er det traditionelle landbrugsparti. Og de har da heller ikke været helt tavse. 

Op til sidste års finanslovsforhandlinger ville Venstre for eksempel afsætte fem milliarder kroner til udtag af lavbundsjorder. I et interview til Altinget fortæller partiets chefforhandler, Troels Lund Poulsen også, at det er partiets ønske at gøre “kagen større” - hvilket vist kan oversættes til, at der skal bruges mange penge på forskning og ny teknologi.  

Og så er Venstre skeptiske over en CO2-afgift for landbruget og skrappe krav til landbrugets kvælstofudledning."

Hvem forventes regeringen at indgå en aftale med? 

"Nu skal vi selvfølgelig lige se regeringens udspil, men regeringen har med sine udmeldinger klart bejlet mest til et parti som Venstre. Blandt andet ved at nedtone forventninger til en reduktionssats og sætte meget lid til den teknologiske udvikling, samtidig med udtalelser om, at man ikke ønsker at gøre ondt på den animalske produktion.

Spørgsmålet er, hvor bred en aftale det vil lykkes at lave for regeringen, og om regeringens støttepartier kan se ambitionerne fra deres forståelsespapir med regeringen reflekteret i en aftale.

Det vil spille en stor rolle for, hvor meget rabalder og ballade, regeringen kan vente sig i kølvandet på en aftale."