Riisagers opgør med målstyring i folkeskolen får blandet modtagelse
MÅLSTYRING: Undervisningsministerens opfordring til at gentænke folkeskolens kompetencemål får en blandet modtagelse hos folkeskolens aktører. SF og lærerne bifalder idéen, mens V og eleverne ønsker andre prioriteringer.
Niels Frederik Rickers
JournalistEn rigtig god idé. Eller en forkert prioritering.
Merete Riisagers opfordring til at gentænke kompetencemålene, og dermed gøre op med folkeskolens konkurrencetænkning, deler vandene blandt undervisningsordførerne og folkeskoleaktørerne.
SF er blandt de partier, der står klar med rosende ord til Merete Riisagers idé om at nedsætte en ekspertgruppe, der skal gentænke kompetencemålene.
”Det er rigtigt set at nedsætte en gruppe, der skal kigge på, hvordan vi bevæger os mere mod en kundskabsskole og væk fra kompetencemålsskolen,” siger Jacob Mark (SF).
Jeg lover, at selvom Merete stopper, så skal jeg nok videreføre den idé. For det er en rigtig god idé.
Jacob Mark (SF)
Undervisningsordfører
Undervisningsministerens udmelding møder langtfra samme begejstring hos Venstres Anni Matthiesen.
”Jeg synes faktisk, at der er andre og vigtigere opgaver, som presser sig på, og som kræver både ressourcer og for den sags skyld løsninger,” siger Anni Matthiesen.
SF: Kompetencemål er usunde
Reaktionerne kommer på baggrund af et længere interview med Altinget, hvori Merete Riisager argumenterer for, at de nuværende – og bindende – 215 kompetencemål i folkeskolen skaber en ubalance i skolens opgave.
Ifølge ministeren er målene for aktionsrettede og bidrager til, at skolen får en arbejdsmarkedsfunktion, mens den enkelte elevs alsidige udvikling ikke er i fokus
Det er de toner, der får ros fra SF’s Jacob Mark.
I 2017 blev folkeskoleforligskredsen enige om at løsne op i de såkaldte Fælles Mål.
Dermed besluttede man sig for at beholde de 215 overordnede kompetencemål, mens de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål blev ændret fra at være bindende til at være vejledende.
På nuværende tidspunkt er de Fælles Mål i folkeskolen delt op i følgende tre niveauer:
- Niveau 1: De 215 kompetencemål
Kompetencemålene angiver, hvad eleverne skal tilegne sig af kompetencer i de forskellige fag, og er de overordnede gældende mål. Målene er bindende og har hjemmel i folkeskoleloven. - Niveau 2: De 866 færdigheds- og vidensområder
Disse områder angiver afgørende elementer inden for kompetencemålene. De er ligeledes bindende og hører hierarkisk under kompetencemålene. - Niveau 3: De 3.170 færdigheds- og vidensmål
Under færdigheds- og vidensområderne ligger færdigheds- og vidensmålene, der blot er vejledende. Disse mål er til rådighed for skoler og lærere med henblik på at kvalificere den lokale planlægning af undervisningen.
Uddannelse
Uddannelse
