Risikoen for krig mellem USA, Rusland og Kina er lille. Men det kan hurtigt eskalere

Som en tidlig julegave til alle med interesse for Danmarks sikkerhed, så offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste mandag aften sin årlige risikovurdering.

Den militære efterretningstjeneste starter med at slå én ting fast; Risikoen for krig mellem USA, Rusland og Kina er meget lille. Men der er kurre på tråden. Og det kan spinde ud af kontrol.

”Øgede spændinger og ændrede politiske og militære magtforhold øger risikoen for, at krisesituationer kan eskalere og føre til militær magtanvendelse,” påpeger FE.

Målet med risikovurderingen er ifølge tjenesten selv at sætte fokus på de sikkerhedsmæssige udfordringer Danmark aktuelt står over. Først og fremmest med fokus på, hvordan udviklingen i udlandet påvirker Danmark, dansk sikkerhed og Danmarks evne til at varetage sine interesser internationalt.

Risiko for utilsigtede sammenstød 

Trusler er der nok af. I Arktis og cyberspace samt fra Rusland, Kina, Mellemøsten, Nordafrika og fra terrorister.

I Arktis bliver Rusland en stadig større trussel mod de andre arktiske nationer inklusiv Danmark. Og det kan risikere at ende galt, lyder advarslen fra FE.

”Rusland har i en årrække opbygget militære kapaciteter i Arktis, som er defensivt motiverede, men udgør en trussel mod vestlige interesser. USA og andre vestlige lande har derfor også øget deres militære tilstedeværelse i Arktis. Det skaber samlet set en risiko for utilsigtede sammenstød og eskalation. For eksempel vil Rusland kunne reagere meget skarpt på vestlige militære aktiviteter, som kan udfordre Ruslands ønske om kontrol med farvande nord for Rusland,” påpeger Forsvarets Efterretningstjeneste.

Endnu større skade 

Cyberangreb fra både stater og cyberkriminelle er ifølge FE en vedvarende og alvorlig trussel mod Danmark. Truslen hænger ofte sammen med andre sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark står over for.

”Cyberangreb kan i fremtiden gøre endnu større skade på vores samfund. Det kan eksempelvis ske, hvis det drejer sig om destruktive cyberangreb rettet mod kritisk infrastruktur,” forklarer Forsvarets Efterretningstjeneste, der også advarer om især russisk og kinesisk industrispionage.

Vanskeligt og omkostningsfuldt

Rusland er ikke bare en aktør, som Danmark skal holde øje med i Arktis og i cyberspace. Det skal vi i høj grad også i vores nærområde omkring Østersøen. Men hvis det skulle komme til en konflikt mellem Rusland på den ene side og Danmark og NATO på den anden side, så skal vi ikke regne med at have særligt meget kontrol over Østersøregionen, vurderer den militære efterretningstjeneste. I hvert fald ikke i den første fase.

”Rusland ville i en tidlig fase af en eskalerende krise have kapaciteten til at gøre det vanskeligt og omkostningsfuldt for NATO at øge sin militære tilstedeværelse i den østlige del af Østersøen, i de baltiske lande og i Polen. Det skyldes primært Ruslands missil- og luftforsvarsstyrker i regionen,” påpeger FE i risikovurderingen.

Massivt og præcist angreb 

Rusland har også et stort arsenal af moderne og mobile langtrækkende missilsystemer i det vestlige Rusland.

”Disse systemer truer NATO’s bevægelsesfrihed i regionen og giver samtidig mulighed for et massivt og meget præcist angreb mod kritiske militære og civile mål i alle NATO-lande i Europa i tilfælde af en væbnet konflikt,” pointerer den danske militære efterretningstjeneste.

Det giver Rusland mulighed for at samle en overlegen militær styrke ved grænsen til de baltiske lande og forsinke NATO’s styrkeopbygning for på den måde at gøre det vanskeligt for NATO at levere kollektivt forsvar.

Indre anliggender 

Kinas voksende indflydelse og globale ambitioner er også noget, som Forsvarets Efterretningstjeneste adresserer i år.

Det skaber nemlig spændinger i forholdet til en række vestlige lande, herunder Danmark. Samtidig søger Kina mere håndfast og offensivt at imødegå kritik af det, landet opfatter som sine indre anliggender.

For at understøtte sine strategiske interesser bruger Kina sin økonomiske tyngde til at lægge politisk og økonomisk pres på andre lande, ligesom Kina målrettet anvender cyberspionage til at fremme sine interesser, vurderer FE.

Kinas sikkerhedspolitiske mål er ifølge den danske militære efterretningstjeneste at blive den dominerende regionale stormagt i Østasien og det vestlige Stillehav. Derfor fortsætter Kina sin militære opbygning og hævder sine krav i Det Sydkinesiske Hav. 

Stadigt mere alene

Europas naboregioner fra Nordafrika og Sahel over Mellemøsten til Afghanistan får også et par ord med på vejen i dette års risikovurdering.

De udgør nemlig en sikkerhedspolitisk udfordring, lyder advarslen fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

”Regionerne vil i de kommende år fortsat være præget af rivalisering mellem regionale magter, væbnede konflikter og korrupte og autoritære regimer. Det bliver yderligere forværret af klimaforandringer og voksende befolkninger. Samlet set skaber det grobund for terror, flygtninge og migration og truer samtidig international handel, skibsfart og energisikkerhed. Europa står stadigt mere alene med at håndtere disse problemer på grund af USA’s vigende militære tilstedeværelse og mindskede politiske indflydelse i regionerne,” påpeger FE.

Større manøvrerum til terrorgrupper

Og endelig er der terrortruslen mod Danmark, som fortsat er alvorlig. Den kommer især fra militante islamister, men også fra højreekstremister, lyder efterretningstjenestens vurdering.

”Både al-Qaida og Islamisk Stat har en vedblivende intention om at angribe Vesten, og deres regionale undergrupper udgør en trussel mod vestlige interesser i store dele af verden. Talibans overtagelse af magten i Afghanistan vil give større manøvrerum til terrorgrupper, herunder al-Qaida, og det vil sandsynligvis øge terrortruslen i Afghanistan og i regionen,” pointerer FE.