Rød blok: Ok med krav til velfærdsteknologi

Tid er penge. Og kan hjemmehjælperne spare bare en smule af den tid, som de hver dag bruger bag rattet på vej fra Hr. Hansen til Fru Jensen, er der en tilsvarende økonomisk gevinst at hente for samfundet.

Det viser en analyse, som Center for Digital Forvaltning (CEDI) har lavet for Dansk Energi. Her står, at samfundet kan spare i omegnen af 250 millioner kroner årligt ved at erstatte hjemmehjælpsbesøg hos 10 procent af danskerne med videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger.

"Det interessante ved det her beløb er, at der er tale om transporttid. Tid, som ikke kommer nogen til gode, og som derfor vil give luft i budgettet - enten til at foretage besparelser eller til at holde ekstra møder med utrygge borgere," fortæller partner i CEDI, Troels Andersen.

Tredjedel af ældre siger ja
Men potentialet i at lade telekommunikation afløse noget af borgernes kontakt med hjemmeplejen og hospitalerne er meget større, vurderer han. To millioner danskere bor i dag i land- eller yderkommuner, og med en demografisk forskydning mod byerne, som kun gør køreafstanden endnu længere, er teknologien ikke til at komme uden om.

Hvis det kan rulles ud i nogle kommuner, skal vi ikke sidde og vente på, at resten selv frivilligt gør det. Så bliver vi nødt til at svinge pisken, hvis de ikke selv kan få fingeren ud.

Jonas Dahl (SF)
Sundhedsordfører

En måling også foretaget af CEDI viser, at halvdelen af de adspurgte kronikere siger ja til tanken om digital dialog med sundhedssektoren, mens en tredjedel af brugerne i ældreplejen er indstillet på samme.

I Aalborg Kommune har 30 borgere det sidste års tid fået digitalt besøg af hjemmeplejen. Her fortæller ældrerådsformand Tina French (V), at de ældre har taget godt imod tilbuddet. Dog er man stødt på et problem, nemlig hastigheden på internettet, som mange steder ikke er helt så høj, som teknologien lader ønske.

"Folk står af, hvis teknikken ikke virker, hvis billedet hakker, eller man ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Så spørger folk, om vi ikke bare kan komme ud til dem," fortæller hun til Politiken.

Analyse: Internet ikke hurtigt nok
Et andet sted i byen - på Aalborg Universitet - har Michael Jensen fra Center for Netværksplanlægning undersøgt, om kvaliteten af den danske digitale infrastruktur er stærk nok til at understøtte de politiske ambitioner om øget digital kommunikation med borgerne.

Resultatet er nedslående: 10.000 ud af 15.000 sundhedshuse- og klinikker vil have mindre end 40 procent sandsynlighed for at levere tv-konsultationer af tilstrækkelig god kvalitet. Værst ser det ud i Nord- og Vestjylland, på Fyn samt store dele af Sjælland.

Lederen af netværkscenteret har i analysen taget udgangspunkt i, at borgerne skal have adgang til minimum 5 MB upload og download for at kunne føre en tilfredsstillende dialog med hospital og praktiserende læger. Blandt andet skal man kunne overføre højkvalitetsbilleder af sår etc. Og da store dele af landet stadig kun er dækket af det gamle kobbernet, er sådanne hastigheder ikke mulige at opnå.

Vestager: Personalekultur største problem
Det er dog langt fra alle politikere og aktører, der deler Michael Jensens opfattelse. På en konference afholdt 4. september af Dansk Energi gav flertallet af talerne - herunder økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) - udtryk for, at den største udfordring snarere var at finde hos de medarbejdere, som skal betjene og introducere borgerne for velfærdsteknologien.

"Folk aflærer deres teknologiske kunnen, når de træder ind på arbejdspladsen. Hvis de forventes at betjene ny teknologi, skal de på kursus først. Min holdning er, at når folk kan navigere på Facebook i fritiden, så kan de også klare at prøve kræfter med nye værktøjer uden først at skulle på internat," provokerer Troels Andersen fra CEDI.

Det store spørgsmål er så, om anvendelsen af ny teknologi stadig skal ske på frivillig basis, eller om kommunerne er klar til, at der fra politisk side stilles krav til at tage velfærdsteknologien i brug.

Aarhus-borgmester: Gå efter besparelser
Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S), som også er formand for KL's digitaliseringsudvalg, mener godt, at man kan kalde en spade for en spade og gå efter de økonomiske besparelser.

"Den tid, hvor vi alene gik efter kvalitetsforbedringer ved indførelse af ny teknologi, er forbi. Vi er nødt til at blive skarpe på at høste de gevinster, der er i at bruge forskellige typer af velfærdsteknologier. De steder, hvor vi kan få begge dele, er det fantastisk. Men de steder, hvor vi kan få en effektivisering gennem teknologi, der skal vi tage den," fortæller han.

Netop Aarhus Kommune har taget et ekstra skridt ved oprettelsen af et velfærdsteknologisk sekretariat, som skal sætte fokus på udrulningen af de nye muligheder. Herunder forsøger man sig med telemedicinsk sårbehandling, hvor borgerne selv tager billeder af deres sår, som de efterfølgende sender ind til kommunens sundhedsteam.

SF: Sving pisken over kommunerne
Og den løsning mener sundhedsordfører i SF, Jonas Dahl, er så smart, at man burde stille krav til resten af landets kommuner om at gå til opgaven på tilsvarende vis.

"Når man nu kan digitalisere sårbehandlingen i Aarhus Kommune, så mener jeg også, at man netop skal stille kravet til andre kommuner og sige, at her har vi et besparelsespotentiale. Det forventer vi, at I også ruller ud," siger han og fortsætter:

"Jeg er med på, at der stadig er nogen, der har en begrænsning i at komme på nettet. Det skal vi selvfølgelig sørge for at afhjælpe. Men det kan ikke forhindre os i at rulle noget ud, som vi ved, virker."

Måden at opnå besparelser på skulle så være at sige, at kommunen kun får penge for de omkostninger, som er forbundet med at behandle de indsendte billeder. Og vælger kommunen at sende en medarbejder ud, så er det for egen regning, mener Jonas Dahl

"Hvis det kan rulles ud i nogle kommuner, skal vi ikke sidde og vente på, at resten selv frivilligt gør det. Så bliver vi nødt til at svinge pisken, hvis de ikke selv kan få fingeren ud," pointerer sundhedsordføreren.