Romasager fortsætter trods EU-melding

Sagen om udvisningen af romaer i Frankrig blev formelt afsluttet tirsdag, da den franske regering lovede Kommissionen at rette sin lovgivning ind efter EU's regler for fri bevægelighed.

Kommissær Viviane Reding besluttede derfor efterfølgende at trække sine trusler om juridiske repressalier tilbage. Dog tyder meget på, at romasagen ikke vil blive afsluttet her.

Hele Europas problem
Ifølge EUobserver har en talsperson i det franske udenrigsministerium oven på Redings beslutning udtalt, at de juridiske justeringer i den franske lov ikke får indflydelse på den førte politik. Man vil stadig udvise personer, der befinder sig i landet ulovligt. Hertil har den franske avis Le Monde fremlagt flere beviser, der tyder på, at udvisningerne var etnisk motiverede, hvorfor Kommissionen har besluttet at fortsætte overvågningen af Frankrigs handlinger.

Det er desuden ikke kun Frankrig, der har sager om udvisning af romaer hængende over hovedet. Flere end ti andre europæiske lande kan risikere sager i stil med Frankrigs.

"Vi har et meget stort problem, der skal løses. Vi bliver nødt til at gøre noget ved det. Der er sat mange penge af til de nationale regeringer for at løse romaproblematikken, men de bruger ikke pengene," lyder det fra en frustreret Britta Thomsen (S), der sidder i en særlig task-force i Europa-Parlamentet, der arbejder for at skabe en fælles EU-politik på romaspørgsmål.

Dansk romasag fortsætter
Til trods for en mere beskeden størrelsesorden er Danmark et af de lande, som Kommissionen har i søgelyset. Den 6. juli blev 23 romaer med statsborgerskab i EU anholdt, og dagen efter blev de udvist.

Det europæiske center for romarettigheder ERRC forsøger netop nu at føre sagen på vegne af de udviste.

"Disse stakkels mennesker har jo ingen finansielle midler til at gå til domstolen selv," fortæller Eric Støttrup Thomsen, der er tilknyttet ERRC og er formand for den danske organisation Romano.

"De benytter jo for det meste døgnets 24 timer til at sikre de basale fornødenheder for overlevelse. Hvordan skulle de kunne gå til en domstol med sagen?" spørger Eric Støttrup Thomsen.

Det er lykkedes ERRC at opnå fuldmagt fra 10 af de 23 udviste romaer, hvilket gør det muligt at forfølge sagen i Danmark.

Usikkerhed om dansk sag
Lydia Gall er jurist og ansvarlig for den danske romasag.

"Vores appel er af administrativ karakter, så det skal gå igennem Integrationsministeriet, hvor det vil blive gennemgået," fortæller hun.

"Dette er i overensstemmelse med dansk ret. Men hvis ministeriet fortsat mener, at udvisningerne var lovlige og i orden, kan den pågældende afgørelse appelleres til en domstol i Danmark som en civil sag i første instans," siger Gall og tilføjer, at EU-Kommissionen også følger sagen.

Britta Thomsen er dog usikker på om sagen vil have nogen chance i Danmark som følge af, at den franske sag er blevet lukket. Hun mener dog stadig, Danmark bør stramme op overfor diskrimination af mindretal.

"Danmark er jo ikke førende på at bekæmpe diskrimination i Europa. Det er jo ikke noget, vi har beskæftiget os meget med, så her kan vi lære meget af andre lande," siger Britta Thomsen.