S-koryfæ: Længden på dagpenge ikke afgørende

Som det er tilfældet med Mette Frederiksen i dag, så skulle Jytte Andersen også stå i spidsen for en markant forkortelse af dagpengeperioden.

Men hun peger på, at der er en verden til forskel på at forkorte dagpengeperioden til først syv år og siden fem år og så på at halvere den fra fire til to år, som regeringen gør nu.

"Temaerne er de samme nu som dengang. Men forudsætningerne er anderledes. Arbejdsløsheden var dobbelt så stor dengang, men alligevel sidder Mette Frederiksen med en langt større udfordring, når det gælder dagpengene. Langt flere risikerer at falde ud af systemet nu, fordi man har strammet så meget op," siger Jytte Andersen, der netop er fyldt 70 år.

"Dengang risikerede 2.000 personer at miste dagpengene, nu er det 20.000. Men situationen er ligeså alvorligt for den enkelte, uanset hvor mange der er tale om," siger Jytte Andersen.

Dagpengeperioden ikke afgørende
Hun støtter overordnet set den nuværende regerings kurs i beskæftigelsespolitikken. Og hun støtter beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i, at en lang dagpengeperiode ikke er en kvalitet i sig selv.

Hvor lang mener du, at dagpengeperioden bør være?

Jeg er enig med Mette Frederiksen i, at det ikke er en kvalitet i sig selv for et samfund at have en lang dagpengeperiode. Jeg er heller ikke optaget af som socialdemokrat, at der skal være en lang dagpengeperiode. Jeg er optaget af, at der ikke er nogen, der falder ud mod deres vilje.

Jytte Andersen (S)
Tidl. arbejdsminister 1993-1998

"Den politiske realitet i dag er to år. Men det er meget kort, synes jeg. Og det har Socialdemokratiet også stemt imod. Men med vælgernes sammensætning af Folketinget, så har de jo sagt, at de gerne vil have både dagpengereformen og efterlønsreformen. Og der vil altid være nogen i et samfund, der falder ud, uanset hvor lang perioden er," siger Jytte Andersen.

Hvad mener du om, at Mette Frederiksen som socialdemokratisk beskæftigelsesminister har sagt, at hun mener, at to år er den optimale længde for dagpengeperioden?

"Jeg er enig med Mette Frederiksen i, at det ikke er en kvalitet i sig selv for et samfund at have en lang dagpengeperiode. Jeg er heller ikke optaget af som socialdemokrat, at der skal være en lang dagpengeperiode. Jeg er optaget af, at der ikke er nogen, der falder ud mod deres vilje. Men den toårige periode forudsætter, at man anstrenger sig til det yderste for at skaffe job til dem, der er ved at falde ud og gerne vil i job. Og det mener jeg også, at regeringen gør med sin akutpakke," siger Jytte Andersen.

Svært at lykkes med akutpakken
Hun mener dog, at en sådan akutpakke ville have haft bedre vilkår for at få succes under den statslige arbejdsformidling end de nuværende jobcentre under kommunerne.

"Jeg havde et ret velfungerende system med arbejdsformidlingen. I dag er indsatsen lagt ud til kommunerne, og min påstand er, at man dengang på arbejdsformidlingen havde større kendskab til de lediges styrker og svagheder og større kendskab til arbejdsmarkedet, end man har i dag på kommunernes jobcentre. Her er medarbejderne velluddannede generalister, som har en mindre konkret tilgang til arbejdsmarkedet, end man havde på arbejdsformidlingerne dengang," siger Jytte Andersen.

"Det kan blive svært at lykkes med den akutpakke, når det administrative system ikke er tilstrækkeligt arbejdsmarkedsrelevant. Hun sidder med de samme udfordringer, som jeg gjorde, men hun har ikke det samme beredskab, som der eksisterede i det gamle arbejdsministerium," siger Jytte Andersen.

Dybere krise og barsk demografi
Da hun blev minister, var der over 350.000 arbejdsløse, og det blev hendes opgave at stramme gevaldigt op på både dagpengeperiode og rådighedsregler.

I 1990'erne blev disse tiltag for at øge arbejdsudbuddet dog koblet sammen med en række massive orlovsordninger fra arbejdsmarkedet, så der kom jobåbninger til de ledige. Næsten 80.000 lønmodtagere tog orlov for at uddanne sig eller passe børnene derhjemme allerede i løbet af det første år med ordningerne.

Er den nuværende regerings fokus på at øge arbejdsudbuddet for ensidigt efter din mening?

"Vi havde også det fokus. Men vi havde også det fokus, at man skulle øge efterspørgslen, samtidig med at vi øgede arbejdsudbuddet. Dengang havde vi mere balance mellem de to ting. Men forskellen er jo også, at den demografiske udvikling i modsætning til dengang er faretruende, hvis man bare tænker 10-20 år frem i tiden. Vi får brug for al den arbejdskraft, vi kan støve op, hvis vi skal opretholde et godt velfærdssamfund," siger Jytte Andersen.

I dag har regeringen ikke indført ret til uddannelse på dagpenge, sådan som man havde det som langtidsledig i midten af 1990'erne. Man satser på øget jobrotation i den offentlige sektor, men det er kun nogle få tusinde stillinger.

"Jeg kunne godt ønske mig, at de orlovsordninger, vi lavede dengang, var en permanent del af arbejdsmarkedet. Men der er politiske og økonomiske begrænsninger. Rent økonomisk er krisen meget dybere i dag, selvom vi dengang havde en langt større arbejdsløshed. Det er de hårde vilkår, denne regering arbejder under. Men det er prisværdigt, at man med jobrotation tager de instrumenter i brug, som viste sig at virke i 1990'erne," siger Jytte Andersen.

Mere medgørlig fagbevægelse
På især ét punkt mener hun dog, at Mette Frederiksen har et lettere job i dag, end Jytte Andersen selv havde som arbejdsminister i 1990'erne.

"Fagbevægelsen er blevet meget mere ansvarlig. Dengang var især SID meget mere radikaliseret. Hardy Hansen og hans retorik om den sociale massegrav er pakket væk. SID var ikke bare kritisk over for Schlüter-regeringen, men så sandelig også over for os. Da vi strammede rådighedsreglerne, kom der voldsomme reaktioner fra SID. Det gør der jo ikke i dag. Nu er det bredt anerkendt, at der sammen med retten til dagpenge og kontanthjælp også følger en pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet," siger Jytte Andersen og tilføjer:

"Dengang var der et helt andet politisk klima, hvor borgerløn var et tema i den offentlige debat. I dag er der ingen, der taler for, at vi skal have borgerløn. Nu er opfattelsen, at kan man, så skal man også. Derfor bliver vi også så pokkers provokeret af ham dovne-Robert. Det provokerer i hvert fald mig voldsomt, at vi har et system, der ikke tager rådighedsreglerne mere alvorligt. Men Robert ville næppe have forarget særlig mange i begyndelsen af 1990'erne, da der var over 300.000 arbejdsløse," siger Jytte Andersen.