S vil bringe Danmarks EU-politik tættere på den “socialdemokratiske kerne”

NUANCER: Danmark skal fokusere på klassiske socialdemokratiske dagsordener som skattely og social dumping i EU, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Forbeholdene skal der ikke pilles ved. 

“Vi er ikke blevet hverken skeptiske eller kritiske, fordi vi har sat os ned og genovervejet, hvad der er socialdemokratisk EU-politik,” siger Peter Hummelgaard.  
“Vi er ikke blevet hverken skeptiske eller kritiske, fordi vi har sat os ned og genovervejet, hvad der er socialdemokratisk EU-politik,” siger Peter Hummelgaard.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

BRUXELLES: Der kommer flere nuancer af rød på den danske EU-palet, hvis Mette Frederiksen bliver Danmarks næste statsminister. 

Det siger Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard.

“Den mest tydelige forskel på os og den nu forhenværende regering er, at vi har højere ambitioner, når det kommer til klima, bekæmpelse af skattely og kampen mod social dumping." 

Han forklarer, at den måske kommende S-regering vil fortsætte den EU-linje, som partiet lagde sig fast på i kølvandet af Brexit.  

For en god gammeldags socialdemokrat giver det god mening at prioritere arbejderrettigheder, beskatning af multinationale selskaber og skattely.

Derek Beach
Professor i Europæisk Politik ved Aarhus Universitet

En linje, hvor der er mere fokus på, hvad EU kan bruges til rent politisk, og mindre på de store ideologiske visioner om Unionens fortræffeligheder.  

“Vi satte os ned og tænkte over, hvad der er den socialdemokratiske kerne i EU-politikken. Og her har Mette Frederiksen været udslagsgivende. Efter hun tiltrådte som formand, har vi fået nogle friske øjne på politikken, og vi har modereret den, så vi nu står på de helt rigtige balancer,” siger han.  

Ikke EU-skeptiske  
Peter Hummelgaard fremhæver spørgsmålet om en dansk indeksering af børnechecken som et eksempel på, at partiet har fundet den "helt rigtige" socialdemokratiske “balance” i tilgangen til EU.  

I Helle Thorning-Schmidts statsministertid var partiet for eksempel meget tilbageholdende med at arbejde for en dansk indeksering af børnechecken, da det er i strid med EU’s regler om ligebehandling.  

Men det ændrede sig, da Mette Frederiksen overtog roret i 2015. 

0:000:00