Sådan vil Radikale investere fire milliarder i plantebaserede fødevarer

Radikale Venstre foreslår som led i en handlingsplan at investere fire milliarder kroner i en stor satsning på plantebaserede fødevarer frem mod 2030. Få overblik over de Radikale forslag her.

Radikale Venstre, her med Zenia Stampe og Sofie Carsten Nielsen, har præsenteret et forslag til en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.
Radikale Venstre, her med Zenia Stampe og Sofie Carsten Nielsen, har præsenteret et forslag til en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Radikale Venstre foreslår en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer med følgende indsatsområder til en værdi af mere end fire milliarder kroner. 

1. Forskning og innovation i plantebaserede fødevarer:

  • Der øremærkes årligt 60 millioner kroner af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) til plantebaserede fødevarer. Det svarer til en tredjedel af bevillingsrammen og er en fordobling i forhold til det nuværende investeringsniveau i plantebaserede fødevarer.
  • Der øremærkes årligt 100 millioner kroner af Innovationsfonden til projekter vedrørende plantebaserede fødevarer til menneskeføde.
  • Der oprettes et nyt internationalt forskningscenter, ”Forskningscenter for plantebaseret fødevareproduktion”. Forskningscenteret for Plantebaseret Fødevareproduktion skal støtte forskning og udvikling af den plantebaserede værdikæde hele vejen fra jord til bord. Forslaget er inspireret af økologiområdet, hvor man i 1996 oprettede “Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer”, der har været drivkraft i udviklingen af den økologiske fødevareproduktion i Danmark og internationalt. Forskningscenteret for Plantebaserede Fødevarer støttes med 10 mio. kr. årligt frem mod 2030.

2. Udvikling og markedsfremme gennem en Ny Fond for Plantebaserede Fødevarer:

  • Der oprettes en ny fond, ”Fonden for Plantebaserede Fødevarer”, der bygger på modellen for Fonden for Økologisk Landbrug (FØL). Fonden ledes ligesom FØL og de andre landbrugsfonde af en bestyrelse bestående af folk med indsigt i plantebaserede fødevarer fra små og store virksomheder, landbrug, organisationer og universiteter.
    Fonden får en årlig bevilling på 100 millioner kroner, der svarer til det niveau, FØL fik i årene 2012-2015, hvor økologien fik et ordentligt skub fremad.

3. Landbrugsstøtte til produktion af plantebaserede fødevarer:

  • Der indføres et særligt forhøjet arealtilskud til dyrkning af proteinafgrøder til human ernæring parallelt med økologisk arealtilskud i landbrugsstøtten, herunder med mulighed for forskellige tillæg (omlægningstillæg, tillæg til dyrkning af bestemte afgrøder etc). Ordningen bliver en del af EU’s nye landbrugsstøtte i form af eco-schemes i søjle 1.
    Der stiles mod, at det forhøjede arealtilskud til proteinafgrøder når en størrelse, der svarer til økologien, det vil sige omkring 250 millioner kroner årligt til et areal på 300.000 ha, svarende til godt 10 procent af det samlede landbrugsareal. Det vil betyde en fordobling af dansk landbrugsjord anvendt til human ernæring.
  • Der indføres en særlig investeringsstøtte til dyrkning af proteinafgrøder til human ernæring parallelt med investeringsstøtte til økologi. Investeringsstøtten vil kunne anvendes til investering i ny teknologi, blandt andet raffineringsanlæg, forarbejdningsanlæg og produktionsanlæg. Der afsættes 75 millioner kroner årligt i investeringsstøtte, hvilket svarer til niveauet for den økologiske investeringsstøtte i 2012-2015.

4. Andelsbevægelse for plantebaserede fødevarer:

  • Der igangsættes et pilotprojekt, der skal skabe ”Andelsforeningen for planter til mennesker”. Målet er at skabe en landmandsejet andelsforening, der processerer, forarbejder, upcycler, sælger og eksporterer planter fra Danmark og direkte til mennesker i hele verden.
    Andelsforeningen skal ejes af eksisterende plantebaserede virksomheder, landmænd samt øvrige aktører fra værdikæden. Der afsættes 5 millioner kroner årligt til pilotprojektet fra 2022-2024.

5. Omstilling af de offentlige køkkener til plantebaserede fødevarer:

  • Offentlige køkkener skal inden 2025 leve op til de nye kostråd og gennem blandt andet denne indsats reducere deres CO2-udledning med 25 procent i 2025 og 50 procent i 2030.

6. Mål og opfølgning på indsatsen for at fremme plantebaserede fødevarer:

  • Der fastsættes konkrete mål for en række nøgleområder, herunder for eksempel størrelsen af areal dyrket til human ernæring, omsætning, forbrug, eksport, antallet af beskæftigede i den plantebaserede produktion fordelt på primært og sekundær sektor, antallet af køkkenpersonale, der har vært gennem efteruddannelse i de nye kostråd, antallet af offentlige måltider, der er baseret på de nye kostråd mv.
  • Der foretages en løbende opfølgning på udviklingen inden for ovennævnte nøgleområder. Opfølgningen skal danne grundlag for en løbende drøftelse af mål og justering af indsatserne.

Der afsættes 5 millioner kroner til denne indsats. Midlerne finansieres gennem nye nationale midler.

7. Lovgennemgang for at ligestille plantebaserede og animalske fødevarer:

  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri iværksætter en lovgennemgang med henblik på at ligestille plantebaserede fødevarer med animalske fødevarer.

8. Samlet økonomi:

Udspillet rummer i alt finansiering for 4,28 milliarder kroner. Heraf finansieres 3,78 milliarder kroner gennem eksisterende midler og 500 millioner kroner fra nye nationale midler. Se finansiering af de enkelte forslag her:

  • 60 mio. kr. årligt fra GUDP fra 2022-2029, det vil sige i alt 480 millioner kroner frem
    mod 2030.
  • 100 millioner kroner årligt fra Innovationsfonden fra 2022-2029, det vil sige i alt 800
    millioner kroner frem mod 2030.
  • 100 mio. kr. årligt til Fonden for Plantebaserede Fødevarer finansieret henholdsvis gennem en øremærkning på 50 millioner kroner årligt fra Promilleafgiftsfonden og en ekstra national finansiering på 50 millioner kroner årligt fra 2022-2029, det vil sige i alt 800 millioner kroner frem mod 2030.
  • 10 millioner kroner årligt til et internationalt forskningscenter for plantebaserede fødevarer til mennesker, det vil sige i alt 80 millioner kroner frem mod 2030. Midlerne finansieres gennem nye nationale midler.
  • 75 millioner kroner i investeringsstøtte fra EU’s landbrugsstøtte 2022-2029 det vil sige i alt 600 millioner kroner frem mod 2030.
  • 50-250 millioner kroner i forhøjet arealtilskud til proteinafgrøder fra 2022-2029 (50 mio. kr. i 2022; 100 mio. kr. i 2023; 150 mio. kr. i 2024; 200 mio. kr. i 2025; 250 mio. kr. i 2026-2029), dvs. i alt 1,5 mia. kr. frem mod 2030.
  • 5 millioner kroner til pilotprojektet 'Andelsforeningen for planter til mennesker” årligt fra 2022-2024, det vil sige i alt 15 millioner kroner frem til og med 2024. Midlerne finansieres gennem nye nationale midler.
  • 5 millioner kroner til indsatsen for at sætte mål og opfølgning. Midlerne finansieres gennem nye nationale midler.

Læs hele planteudspillet fra Radikale Venstre her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00