EU-debat, taler og Vermund-flirt med Thulesen Dahl: Genoplev dag to på Altinget Sommermøde

SOMMERMØDE: Der var både partiledertaler, en lang række EU-debatter og opsigtsvækkende melding fra Pernille Vermund (NB) fra dag to på Altinget Sommermøde. Her kan du genlæse og gense højdepunkterne. 

Dette er Altingets liveblog fra sommermødet torsdag. Opdateringerne kommer i omvendt kronologisk rækkefølge:

19:00: Tak for i dag
Det var alt, vi nåede fra dag nummer to på Altingets Sommermøde, der bliver afholdt i Altingets gård på Ny Kongensgade i København.

Husk, at du selv kan komme og være med i morgen fredag. 

Du kan tilmelde dig via dette link.

Tak for i aften.

Vi er klar igen klokken 8 fredag morgen, hvor vi skal høre om, hvordan IKEA arbejder med cirkulær økonomi. Det er i selskab med Ugebrevet Mandag Morgen. 

Senere er der blandt andet partiledertale med Jakob Ellemann-Jensensen, Kristian Thulesen Dahl og Søren Pape Poulsen. 

Se hele torsdagens program her.

18:45: Ny life science-strategi? 
Nu åbner den politiske del af diskussionen om life science-industrien, der blandt andet indbefatter medicinalindustrien. 

Ulla Tørnæs synes, det ville være "fantastisk," hvis der kom en konkret strategi, som Roche og Novo Nordisk har argumenteret for både fra scenen og i Altingets debat-spalter.

"Jeg er parat til at tage de skridt, der er nødvendige. Vi skal gøre det hurtigere end i dag," siger hun.  

Hun henviser til, at et flertal i Folketinget netop har åbnet 5000 nye uddannelsespladser, hvor der især er fokus de såkaldte STEM-uddannelser, der fokuserer på naturvidenskab, teknologi, matematik og ingeniørkundskab."

Det er en forudsætning for en stærk life science-strategi, lyder det.  

Stinus Lindgren henviser til, at den ene procent af BNP, vi i øjeblikket bruger på forskning er "the bare minimum"

"Vi vil gerne op på 1,5 procent," siger Stinus Lindgren, der gerne vil investere en milliard ekstra i forskning. 

Kl. 17.45: Hvordan kan en kommende life science strategi styrke både innovation, vækst og arbejdspladser?
Det er spørgsmålet i dagens sidste debat ved andendagen på Altingets Sommermøde.

Det er medicinalfirmaet Roche, der beværter debatten.

Med i panelet er

- Richard Wright, administrerende direktør i Roche Danmark

- Kasper Bødker Mejlvang, administrerende direktør i Novo Nordisk Danmark og Island

- Ulla M. Wewer, sundhedsdekan ved Københavns Universitet

- Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA

- Ulla Tørnæs (V), forsknings- og uddannelsesordfører

- Stinus Lindgreen (R), forsknings- og sundhedsordfører

Adam Holm er moderator. 

Kl. 17:24: Flere børnepenge!
"Vi skal levere en gang børnepenge mere."

Det er Pia Olsen Dyhrs største ønske til den sommerpakke, der skal være med til at sætte gang i økonomien efter corona. 

"Det skal lune for de børn, der har haft et råt forår." 

Kl. 17:20: Regeringens halehæng?
Pernille Skipper (EL) og Morten Østergaard (R) sætter flere krav til Mette Frederiksen end SF.

"Er I bange for at blive regeringens halehæng?" spørger Lippert.

"Vi ændrer ting i virkeligheden," siger hun med henvisning til, at SF kom tættere på minimumsnormeringer i daginstitutioner, der var partiets store krav ved sidste års finanslovsforhandlinger. 

Kl: 17:17: Interview med Lippert
"Den kommentar var en lille smule popsmart."

Sådan siger Olsen Dyhr om klimaminister Dan Jørgensens kontante afvisning af CO2-skatter, der blev foreslået af Klimarådet.

Han sagde, at det var en "Geo Gearløs-løsning." 

Men hun vil ikke gøre det til et spørgsmål om Dan Jørgensens overlevelse. 

"Det er hele regeringens problem."

"Jeg har sagt det flere gange til Mette Frederiksen. Det er den gode måde at gøre det på." 

Kl.17.07: Regeringen tager sig for god tid
Pia Olsen Dyhr (SF) åbner talen med at tale om klima.

"For et år siden fik vi det første klimavalg nogensinde. Og for et år siden fik vi en af verdens mest ambitiøse klimalove." 

"Jeg kan stadig blive overvældet og den glæde og tro på fremtiden." 

Pia Olsen Dyhrs hovedbudskab er, at klimakrisen ikke kan sættes på pause. 

"Den buldrer derud af uden hensyn til økonomi. Desværre er det som om, at regeringen har glemt alt siden valget på det grønne område."

Hun henviser til, at regeringen endnu ikke har lagt de store planer frem for, hvor CO2-besparelserne skal findes. Det er sat på standby, lyder det.  

"De er bange for at tage fat, der hvor det virkelig batter," lyder det fra Olsen Dyhr. 

"Det er ikke godt nok, og det er ikke grønt nok."

Kl. 17:00: Pia Olsen Dyhr har scenen
Nu skal vi høre SF-formand Pia Olsen Dyhrs tale direkte fra Altingets Sommermøde på Ny Kongensgade i København.

Efter interviewet bliver hun interviewet af TV2 News' Søren Lippert.

Pia Olsen Dyhr har været formand for SF siden 2014.

Hun har også være blandt andet trafikminister og handels- og investeringsminister.

16:42: Afhjælpe ulighed i sundhed?
Nu diskuterer panelet, om en forbedret digital kommunikation kan afhjælpe ulighed i sundhedsvæsnet. 

"Det her indeholder både et kæmpe potentiale, men også en potentiel risiko, hvis vi ikke tager udgangspunkt i den enkelte patient," siger Anne Kaltoft. 

"Vi skal huske, at holde øje med den enkelte patients kompetencer og præferencer, så vi ikke bare presser noget nedover hovedet på folk." 

"Nogle har bare brug for at blive holdt i hånden og få at vide, at vi passer på dig." 

Joan Durr fra Århus Universitetshospital drømmer om at lave et system, der kan fungere på flere sprog. 

"Vi drømmer om, at forløbet kan genkende patienten og for eksempel skifte sprog til somalisk." 

Kl. 16:00: "Beskæmmende så dårlige vi er"
Anne Kaltoft mener ikke, at sundhedvæsenet er gode til kommunikere med patienterne før og efter behandling på sygehuset.

"Det er faktisk beskæmmende, så dårlige vi er til at udnytte mulighederne," siger hun og uddyber: 

"I det danske sundhedvæsen er det ikke sjældent, du møder op, hvor du ikke ved, hvorfor du skal komme, og hvad der skal ske. Vi udnytter mulighederne meget dårligt."

"Nogle vil for eksempel gerne chatte med sundhedspersonalet i dagene op til ens møde," fortæller hun. 

Joan Durr fra Århus Universitetshospital fortæller, at der er en masse initiativer på vej i forhold til digital kommunikation mellem sundhedspersonale og patienter. 

"Vi har grebet den an som et strategispil, hvor man ikke får kendskab til alle våben og alle baner undervejs." 

"Det betyder, at vi giver information til patenterne løbende via sms'er og små videoer med den information, de har brug for lige nu."

Stine Ballegaard fra VIVE fortæller, at patienter har brug for sparing og information undervejs i forløbet.

"Men det kommer meget an på, hvor i sygdomsforløbet man er."

15.45: Hvordan vinder sygehusene kapløbet om digital patientkommunikation?
Nu skal vi finde ud af, om sundhedsvæsnet er ved sakke håbløst bagud, når det handler om moderne patientkommunikation.

Debatten er arrangeret af it-firmaet Emento. 

Panelet består af: 

- Anne Kaltoft fra Hjerteforeningen

- Joan Durr fra AUH

- Christian Bason fra Dansk Design Center

- Stinne Aaløkke Ballegaard, VIVE

Altingets sundhedspolitiske analytiker Ole Toft moderer debatten.

Kl. 15:25: Husk at se dagens højdepunkter
Glem ikke, at du kan se eller gense alle højdepunkterne fra Altingets sommermøde på vores hjemmeside

Her kan du blandt andet se, hvordan det gik til, da Pernille Skipper (EL) og Pernille Vermund (NB) holdt tale og blev interviewet af TV2 News' Søren Lippert.

Sidstnævnte brugt blandt andet lejligheden til at sende et opsigstvækkende forslag til Kristian Thulesen Dahl: 

"I går sendte jeg Kristian Thulesen Dahl en invitation til et samarbejdsmøde mellem ham og mig på mit kontor. En invitation, hvori jeg indbød til, at vi lægger de midler, vi har fået af Folketinget til EU-oplysning i samme kurv og arbejder sammen om at engagere danskerne i EU-debatten," lød det fra Pernille Vermund. 

Kl. 15:11: Ender vi med at følge briterne ud af EU?
Er der mulighed for at Danmark følger efter briterne, hvis de føderale vinde får mere vind i de europæiske sejl? spørger Jakob Nielsen. 

"Hvis vi ender med at følge briterne, så er det fordi, vi er gået den føderale vej. Vi skal fokusere på frihandel og lade være med komme EU ind alle mulige steder," advarer Søren Gade. 

"Det må ikke blive Europa på speed, hvor eliten bare kører derudad."

Morten Helveg-Petersen er ikke ligeså bange for den nuværende udvikling. 

"Det føderale er ikke et fyord," siger Morten Helveg-Petersen, der hader udtrykket "nede i Europa".

"Vi er en del af det," siger han.

Kl. 15.00: Ny debat: Hvad gør coronakrisen ved vores fremtid med briterne?
Nu skal det igen handle om Brexit. For hvorfor er forhandlingerne om EU’s fremtidige forhold til Storbritannien nærmest gået i stå?

EU-parlamentarikerne Morten Helveg Petersen (R) og Søren gade (V) diskuterer, hvad der sker med Brexit, og hvad det betyder for Danmark.

Jakob Nielsen bliver ved ordstyrermikrofonen.

14:44: Er den danske holdning vigtig?
"Er der overhovedet nogen, der er interesseret i danske holdning til budgettet i Bruxelles?" spørger ordstyrer Jakob Nielsen. 

"Debatten i Danmark er meget relevant og interessant. Og i Bruxelles bliver der i høj grad lagt mærke til, hvad Danmark, Østrig, Holland og Sverige mener," siger Thomas Lauritzen fra Bruxelles.

"Deres ageren har en stor betydning for, hvordan den videre diskussion fortsætter." 

14:35: Flere eller færre penge til EU?
EU's syvårige budget er i øjeblik til forhandling i Bruxelles. 

Men skal Danmark betale mere til EU-budgettet, som Kommissionen har foreslået? 

Blandt de danske MEP'ere er der bred skepsis overfor et større dansk bidrag. Det er også regeringens holdning. 

"Vi skal ikke bruge flere penge. Vi skal omprioritere dem," siger Nikolaj Villumsen, der især er kritisk overfor landbrugsstøtten. 

"Vi vil prioritere indenfor den ramme, vi allerede har," supplerer Linea Søgaard-Lidell. 

Rasmus Andreasen er skuffet over Danmark.

"Det er blevet til indenrigspolitik. Jeg ville ønske, at Danmark var i førertrøjen, når det kommer til den grønne omstilling." 

14.20: Ny debat: Hvad er prisen for at genoprette Europas økonomi?
Nu skal det handle om den europæiske økonomi.

Debatten er arrangeret af Europa-Parlamentet og Altinget.

Med i panelet har vi EU-parlamentarikerne Kira Marie Peter-Hansen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Linea Søgaard-Lidell (V) og Rasmus Andresen, tysk MEP for De Grønne.

Altingets EU-analytiker Thomas Lauritzen er med på en videoforbindelse fra Bruxelles. 

14.17: "Det forgrener sig helt vildt"
Peter Kofod (DF) mener, at Macron og Merkel er i gang med bruge corona til at føre mere EU ind af bagdøren, herunder det sundhedspolitiske område, der ikke er under EU's kompetence i dag.

"Macron og Merkel er ved hijacke den her dagsorden, og det er ekstremt vidtgående. Der er ikke opbakning til det blandt de europæisk befolkninger."

"Det her EU-projekt er ved at forgrene sig helt vildt."

Blandt andet derfor skal Danmark ud EU, lyder det fra Kofod. 

"Jeg vil ikke være med. Jeg kan ikke se, hvor Danmark sejrer."

Marianne Vind (S) er uenig.

"Det er for nemt bare at melde sig ud. EU kan løse de problemer, der opstår."

"Det her handler ikke om at opbygge nye institutioner. Det handler om aftaler mellem landene," supplerer Morten Løkkegaard (V). 

13.45: Skal EU til at opbygge en fælles sundhedspolitik?

Hvordan får Europa et bedre epidemiberedskab?

EU-parlamentarikerne Morten Løkkegaard (V), Peter Kofod (DF) og Marianne Vind (S) diskuterer grænselandet mellem national suverænitet og europæisk sygdomsbekæmpelse.

13.35: Har EU-landene tålmodighed til fælles løsninger?

Ifølge Margrethe Vestager, Ledende næstformand EU-kommissionen, har vi lært, at vi bliver forsinkede, hvis vi handler alene. Når man kører hver for sig, så bliver man forsinket, det har coronakrisen blotlagt, forklarer hun. 

"Det er ikke fordi, at Bruxelles skal have mere magt, men vi skal skabe en vane, hvor vi forstår, at vi skal gøre ting i fællesskab. Hvis det nogensinde skal blive til noget omkring en vaccine mod covid-19, jamen så skal det ske i fællesskab," siger hun. 

13.30: Hvad har Europas ledere lært af pandemien? Video-interview med Margrethe Vestager.

God eftermiddag og velkommen til Altingets Sommermøde, der nu sætter fokus på EU og europæiske problemstillinger. 

Altingets chefredaktør Jakob Nielsen åbner to timers debat om den europæiske coronakrise ved at spørge EU-Kommissionen ledende næstformand, hvorfor EU ikke var bedre forberedt.

Panel:

Margrethe Vestager, Ledende næstformand EU-kommissionen og EU-kommissær for konkurrence
Jakob Nielsen, chefredaktør, Altinget og Mandag Morgen

13.04: Er der krig mellem Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti?

Der er nogle gnister, der tænder nogle gange mellem Dansk Folkeparti og os selv, netop da vi har forventninger til hinanden, forklarer Pernille Vermund:

"Når vi ikke føler, at Dansk Folkeparti leverer på udlændingepolitikken, jamen så opstår der gnister, det er klart. Vi har også forventninger til Venstre - ikke kun til Inger Støjberg," siger hun. 

12.48: Regeringen løser ikke problemerne

Ifølge partileder Pernille Vermund er regeringen alt for afhængig af den yderste venstrefløj og Radikale Venstre:

"Vi har stadig store problemer med kriminalitet og parallelsamfund. Der er ingen udsigt til, at udlændingepolitikken bliver løst i indeværende folketingsperiode. Mette Frederiksen lovede at tage fat i problemerne ved folketingsvalget, men hun har ikke taget fat, da hun endelig fik fat i magten," siger hun.

12.45: Partilederne og Lippert – Pernille Vermund, Nye Borgerlige

Partileder Pernille Vermund går på scenen ved Altingets Sommermøde for at holde en tale. 

Se med i linket ovenfor. 

Partilederne gør status og kigger frem i en stribe politiske sommertaler ved Altinget Sommermøde. I en tid, hvor coronakrisen har vendt op og ned på samfundet, bliver det spændende at høre, hvad der kommer efter nedlukningen af samfundet.

Skal vi tilbage til det liv, vi kendte før, eller skal vi til at leve og opføre os helt anderledes? Partilederne bliver i forlængelse af deres partiledertaler interviewet af TV-vært Søren Lippert på scenen i Altingets Gård.

Debattører:

Søren Lippert, TV-vært, TV 2 News
Pernille Vermund, partileder, Nye Borgerlige

12.22: Coronakrisen har disrupted kulturen

Ifølge sangerinde Pernille Rosendahl har coronakrisen haft en voldsom betydning for kulturen og for musikbranchen, men den har også illustreret, at fælleskabet er vigtigere, end vi tror, og her spiller musik en vigtig rolle, der kan binde danskerne sammen. 

"Noget af det, jeg selv tager videre, er, at vi har fået disrupted hele grundlaget i musikbranchen, samtidig med at det står klart, at der er et enormt stort behov efter os," siger hun.  

12.11: Mennesket er sociale væsener 

Ifølge Vibeke Koushede, institutleder på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, har coronakrisen blotlagt, at vi er sociale væsener. Det er i vores fællesskab, at vi henter støtte, og det er her, at vi henter vores eksistensgrundlag, mener hun:

"Det, som fremmer trivsel, er følelsen er at have nogen og noget at stå op til om morgenen, altså at føle at man bidrager, og disse vilkår har coronakrisen forstørret for mange. Pludselig har vi alle skullet arbejde hjemmefra uden at møde kollegaer hver morgen" siger hun. 

12.02: Hvordan har verden ændret sig efter coronakrisen?

Ifølge politisk kommentator Noa Redington er vi ikke ude at krisen endnu. Vi lever lidt i en lykketilstand, selvom krisen buldrer videre ved siden af os, vurderer han:

"Vi kan ikke drage nogen konklusioner af coronakrisen endnu. Dertil er der stadig for mange ubekendte, og vi skal derfor have is i maven før vi drager nogen drastiske konklusioner," siger han og fortsætter:

"Men faktum er, at 50.000 danskere har mistet jobbet".  

11.47: Fortjener DJØFrne anerkendelse?

Ifølge Mona Striib, forbundsformand i FOA, har coronakrisen givet DJØFrne en ny forståelse for, hvilke vilkår og forhold der eksisterer ude i frontlinjerne. Endelig var de tvunget væk fra regnearkene bag skærmene, og endelig kunne vi forsøge at forstå hinanden og trække på hinandens kompetencer, der hvor det giver mening, forklarer hun:

"Vi skal også anerkende og huske på, hvor mange der har budt sig til og tilbudt deres hjælp i funktioner, de ellers ikke normalt beskæftiger sig med. Der har været en kæmpe omstillingsparathed". 

11.34: Hvad skal vi tage med videre fra coronakrisen?

Ifølge Sara Vergo, formand for DJØF Offentlig, har coronakrisen blotlagt, at mange medarbejdere har fået meget ud af at arbejde hjemme. Medarbejderne har blandt andet fået tid til forbydelse og mere frihed, vurderer hun:  

"Sygefraværet er blevet lavere og arbejdsglæden er også blevet større for mange af vores medlemmer. Ingen kan længere sige, at der ikke er store fordele ved at medarbejdere arbejder hjemme enkelte dage om ugen," siger hun.  

11.30: Hvad kan vi lære om mental sundhed af coronakrisen?

Tak, for at i følger med i Altingets Sommermøde. 

I den næste time vil vi debattere mental sundhed. Hvilken indflydelse har coronakrisen haft på danskernes mentale helbred?

Coronakrisen har med al tydelighed vist os, at folkesundhed i høj grad også er et spørgsmål om mental sundhed og psykisk trivsel. Midt i det svære og usikre er der også muligheder for at lære og for at gøre nogle ting anderledes.

Panel:

Moderator, Eva Secher Mathiasen, formand Dansk Psykolog forening
Pernille Knudsen, vice-direktør Dansk Arbejdsgiverforening 
Mona Striib, forbundsformand, FOA
Sara Vergo, næstformand, DJØF og formand for DJØF Offentlig
Rikke Høgsted, psykolog, leder af Institut for Belastningspsykologi
Vibeke Koushede, institutleder på Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Noa Redington, politisk kommentator
Pernille Rosendahl, sangerinde
Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors

11.13: Hvorfor er der ikke ligeløn mellem mænd og kvinder?

Bestyrelsesformand Lars Rasmussen kan ikke svare på, hvorfor kvinder bliver dårligere betalt end mændene, for de bør få samme løn, vurderer han: 

"Jeg ville være flov over at lede en organisation, hvor mændene, fra de træder indover dørtærsklen til virksomheden, har bedre mulighed for at gøre karriere, udelukkende på grund af deres køn".  

11.08: Begrænser kvinderne sig selv?

Ifølge Lilian Mogensen, bestyrelsesformand for Rejsekort&Rejseplan og Mannaz, skal vi sparke til kvinderne. De skal selv gøre en indsats, også selvom det kan være et hårdt slid. 

"Vi har ikke betalt dyre uddannelser til kvinderne for at de skal være hjemmegående husmødre," siger hun. 

11.00: Er diversitet kommet på mode? 

Mads Skovlund Pedersen, Bankdirektør i Nordea, vil gerne erkende, at der er et problem, hvad angår ligestilling i ledelserne og i bestyrelseslokalerne.  Men han mener også, at den negative kønsbias går begge veje, hvilket også går udover mænd.  

"Da jeg selv var 14 år og søgte mit drømmejob i den lokale bager, fik jeg afslag, før jeg fik afleveret ansøgningen, for jeg var jo en dreng. Den kønsbias og negative oplevelse sidder stadig i min krop i dag," siger han.  

10.47: Er det en god ide at øremærke barsel?

Ifølge Lars Rasmussen, bestyrelsesformand for Coloplast, Lundbeck, Ambu og Igenomix, er det ikke nødvendigvis en god ide at øremærke barsel, og det mener han af ideologiske årsager, da han er et liberalt menneske, også selvom forskningen viser, at det giver gode resultater på samfundsniveau. 

"Der er jo forskning, som viser, at øremærket barsel virker, og at det er gavnligt. Det er jo faktisk en af de få områder, hvor der er data, der viser, at øremærket barsel har en gavnligt effekt i virksomhederne såvel som i familierne, men det må være op til familierne selv at bestemme," siger han. 

10.33: Hvilke barriere er der, som betyder, at kvinder ikke bliver rekrutteret som ledere?

Ifølge ligestillingsminister Mogens Jensen er der nogle strukturelle faktorer, som betyder, at kvinder i mindre grad finder vej til ledelserne.

"For det første bør man se på, hvordan det er, at uddannelsesvalgene bliver tilrettelagt for drenge og piger. For det andet bør man se på, hvordan rekrutteringsgrundlaget er i virksomhederne," siger han. 

10.20: God formiddag og hjertelig velkommen til Altingets Sommermøde. Vi er glade for, at du ser med. Netop nu diskuterer vi, hvordan vi får flere kvinder i ledelserne fremadrettet. 

Hvordan får vi knækket den negative kurve?

10.15: Hvordan får vi knækket kurven, så der kommer flere kvinder i ledelse?

Danmark indtager en plads som nr. 102, når det kommer til at have kvinder på ledende poster. Men hvordan kan det være, at vi ligger så langt nede på ranglisten, når vores samfund er kendetegnet ved, at alle har lige muligheder?

Panel: 
Paula Larrain, Moderator, journalist og radiovært
Mogens Jensen, Ligestillingsminister, Socialdemokratiet
Lars Rasmussen, bestyrelsesformand for Coloplast, Lundbeck, Ambu og Igenomix
Mads Skovlund Pedersen, Bankdirektør, Nordea
Mai-Britt Poulsen, Senior Partner & Managing Director, BCG
Lilian Mogensen, bestyrelsesformand for Rejsekort&Rejseplan og Mannaz

10.00: Pernille Skipper er gået fra scenen, og klokken 10.15 vil der være en debat om, hvordan får vi knækket kurven, så der kommer flere kvinder i ledelse?

Følg med!

9.48: Pernille Skipper, vil I vælte regeringen?

Ifølge Pernille Skipper er der for meget fokus på proces og for lidt fokus på indhold. Derfor vil hun ikke indgå i en diskussion, hvor hun stiller ultimative krav til regeringen, ligesom Morten Østergaard fra De Radikale gjorde ved Altingets Sommermøde igår.

"Det er en indholdsmæssig diskussion vi tager, vi vil ikke gå rundt og true folk, også selvom der ikke kommer en klimaaftale inden sommerferien. Vi går op i indhold og ikke proces. Men jeg vil gerne advare klimaminister Dan Jørgensen mod at trumfe en proces igennem uden at indholdet har en klar positiv klimaeffekt, hvilket i højere grad kan ligne et ideologisk korstog end en politik, der fremmer klimaomstillingen,", siger hun. 

9.30: Partilederne og Lippert – Pernille Skipper, Enhedslisten

Partilederne gør status og kigger frem i en stribe politiske sommertaler ved Altinget Sommermøde. I en tid, hvor coronakrisen har vendt op og ned på samfundet, bliver det spændende at høre, hvad der kommer efter nedlukningen af samfundet.

Følg med, når Pernille Skipper indtager scenen og Altingets Sommermøde. 

9.15: Kan Danmark nå 70 procent reduktion før 2030?

Ifølge Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, er det nuværende udbud af arbejdskraft ikke tilstrækkeligt, hvis den grønne omstilling skal lykkes. Vi må nemlig ikke snøvle i 2020 og 2021, for vi kan ikke skifte varmepumperne og sætte ladestandere op på så kort tid, og derfor kræver udformningen et større arbejdsudbud. 

"Hvis vi skal lykkes med 70 procent løsningen på 3 år, vil det aldrig gå godt, jeg er endda i tvivl om, at vi kan nå det på 10 år," siger han.  

9.08: Er afgifter på sort energi en god løsning til at fremme grøn omstilling?

Ifølge Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, er det næppe en løsning at lægge afgifter på sort energi. 

"Det er forkert at lægge afgifter på energi nu. Forestillingen om, at det giver penge i kassen, er forkert. Jeg er mere optaget af at gøre det andre energiformer billigere, altså giver forbrugerne et positivt incitament," siger han og fortsætter:

"Vi skal for eksempel bruge el-biler og fremme dette altenativ. Jeg får tit hovedpine af afgifter på sort energi. Vi er rigtig langt fra at kunne lave en beskatning, der overhovedet fungerer. For afgifterne må jo ikke udfordre dansk erhvervslivs konkurrenceevne".

9.00: Hvorfor skal Danmark investere i grøn energi?

Ifølge Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri kan klimadagsordenen blive en gevinst for dansk erhvervsliv. 

"Det grønne dagsorden skal være en vækstdagsorden. Vi skal etablere nogle teknologier, som kan sætte et globalt aftryk, der kan skabe vækst og arbejdsplaser hertillands, så det bliver en god forretning og noget, som kan blive en gevinst uden for Danmark også," siger han.

8.52: Er 9 milliarder til klimaet ambitiøst nok?

Lars Sandahl Sørensen, I foreslår en genopretningspakke, hvor I vil bruge 9 milliarder på klimaet og 60 milliarder på at give danskerne flere penge mellem hænder. Er det ambitiøst nok på klimaets vegne?

"Det er det ikke, hvis man ikke ser på det i en bredere kontekst. Vi har mange gode forudsætninger, og vi har mange virksomheder som kan bidrage til grøn energi og grøn omstilling, og det skal vi udnytte" siger han.

8.45: Kan grøn energi blive til ny vækst? Følg med i debatten her. 

Hvordan sikrer vi, at den grønne omstilling bedst og hurtigst muligt kan være med til at kickstarte dansk økonomi og skabe nye arbejdspladser.

Panel:

Lars Sandahl Sørensen, CEO, Dansk Industri
Claus Jensen, formand, Dansk Metal
Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

8.30:

Tak fordi I fulgte samtalen mellem den britiske ambassadør, Dominic Schroeder, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.

8.23: Kan en 'Canada-aftale' være en løsning for Storbritannien?

Altingets chefredaktør Jakob Nielsen spørger, hvodan de vil løse den gordiske knude, som Brexit efterlader? Hvilken handelsaftale og udmeldelsesaftale vil de have?

Ifølge den britiske ambassadør Dominic Schroeder kræver EU flere ting af Storbritannien, som de ikke har krævet af andre lande i tilsvarende handelsaftaler, hvilket skaber udfordringer i forhandlingerne om en aftale.  

8.13: Hvilken rolle spiller tillid under coronakrisen?

Altingets chefredaktør spørger ind til begrebet 'tillid' og dets rolle under samfundskriser som for eksempel sundhedskriser?

Ifølge den britiske ambassadør Dominic Schroeder er tilldi altafgørende og en fundamental del af et velfungerende demokrati.

"Demokratier er succesfulde, hvilket Danmark er et billede på, hvis de vel at mærke er funderet på folkelig legitimitet," siger han og fortsætter:

"Uden tillid er der ingen folkelig legitimitet".  

8.08: Hvordan har Danmark klaret coronakrisen?

Jakob Nielsen spørger ind til coronakrisen og Danmarks håndtering af krisen. 

Ifølge den britiske ambassadør har Danmark klaret krisen bedre end mange andre lande.

"Danskerne har relativt set været heldige under coronakrisen. Det såkaldte lockdown er gået fint, og der har været styr på situationen fra centralt hånd," siger han.

8.04: Har danskerne god humor?
Ifølge Storbritanniens ambassadør i Danmark har danskerne nogle særegne karakteristika, hvad angår humor. 

"Danskerne mumler. Danskerne er tilmed gode til at grine af deres egne jokes." siger Dominic Schroeder med et stort smil.

8.00: BYE BYE BRITAIN?

I fire år har Dominic Schroeder været Storbritanniens ambassadør i Danmark. Nu er han på vej hjem til et London, som ikke længere er medlem af EU. I sin tale til Altinget Sommermøde gør han status over forholdet mellem Danmark og Storbritannien med et blik på historien, nutiden og fremtiden.

I en samtale med Altingets chefredaktør Jakob Nielsen svarer han også på spørgsmål om, hvad fremtiden vil bringe i forholdet mellem København og London.

Panel:

Dominic Schroeder, Storbritanniens ambassadør i Danmark
Jakob Nielsen, chefredaktør, Altinget og Mandag Morgen

7.57: Godmorgen og velkommen til Altingets Sommermøde

 

Sådan deltager du i debatten: Skriv dit spørgsmål eller bland dig på Facebook under hvert livestream. 

 

Forrige artikel Josephine Fock: Bureaukrati og kontrol er en klam hånd, der holder os fast Josephine Fock: Bureaukrati og kontrol er en klam hånd, der holder os fast Næste artikel Pernille Skipper giver regeringen mere elastik i lyset af coronakrisen Pernille Skipper giver regeringen mere elastik i lyset af coronakrisen
Holstein: Støjbergs tale lignede en afskedstale   

Holstein: Støjbergs tale lignede en afskedstale  

LANDSMØDE: Jakob Ellemann forsøgte med sin landsmødetale at favne både Tommy Ahlers-segmentet og det jyske segment. Efter Støjbergs tale peger pilen i retning af, at hun forlader partiet, vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein.