Søs Marie Serup om corona-genstart: "Vi skal have i gang i det folkelige, civile samfund igen."

FOLKELIG: Coronakrisen har fået de civile kræfter til at spire og nu skal vores decentrale demokrati slå til. For løsningerne starter nedefra, lød det fra debattører til Altingets sommermøde

"Vi skal have i gang i det folkelige, civile samfund igen. Det var noget af det fede, der skete under flygtningekrisen. Danmark kom i tanker om, at vi har et civilsamfund. Og det skal vi prøve at aktivere igen."

Sådan lød det fra politisk kommentator Søs Marie Serup, om hvordan Danmark skal komme videre fra coronakrisen. 

"Jeg ved ikke, om det skal komme fra højskoler, fra skoler, gymnasier, eller hvad det skal være. Men jeg tror faktisk, at folk enormt gerne vil deltage i en diskussion om, hvad det gode samfund er, ovenpå den her krise."

Debatten, der fandt sted til Altingets sommermøde, handlede om, hvad vi som samfund skal lære af coronakrisen. Den kom både omkring den politiske undtagelsestilstand, etikkens rolle i corona-politik og især om demokratiets tilstand og folkets betydning. 

Hippie-crap over hele Danmark
Coronakrisen har givet anledning til at afprøve de civile kræfter, lød det fra Søs Marie Serup under debatten:

"Vi har prøvet nogle ting af. Vi har fundet ud af, at både elever og lærer trives bedst i Folkeskolen, hvis vi lader dem passe sig selv. Vi har fundet ud af, at sygeplejerskerne har det bedre, hvis de selv får lov til at bestemme i afdelingen. De ældre har det bedre, selvom nogle af dem er tvunget til at være låst inde, men fordi de har et andet nærhedsfællesskab med de mennesker, der passer på dem i det daglige."

"Det tror jeg, danskerne rigtig gerne vil diskutere, så det er jo bare om at få sat det i gang."

Ønsket om debat afspejler sig i folkemødekulturen, som også lægger til grund for Altingets sommermøde, og som har spredt sig udover Danmark de seneste år:

"I virkeligheden er det jo Folkemøde-tænkningen. Da man lavede folkemødet på Bornholm, så tænkte alle folk sådan noget 'hippie-crap', og så gik de alligevel hjem og lavede folkemøde Lolland eller folkemøde Odense."

"Demokratiet er jo decentralt i sin natur. Det kræver, vi alle sammen deltager og at vi går hjem og inspirerer vores børn og ægtefælder til at deltage. Så enkelt er det i virkeligheden."

Frihed, Grundtvig, fællesskab
Vigtigheden af den demokratiske dannelse blev cementeret af journalist Paula Larrain i slutningen af debatten:

"Jeg vil gerne hive fat i friheden. Grundtvig er frihed, Grundtvig er fællesskab, Danmark er så meget frihed. Vi er individuelt tænkende, men bevidste om, at vi er det i fællesskab. Det synes jeg er det mest grundlæggende ved det her land, vi har et af de mest velfungerende demokratier."

"Vi har Foreningsdanmark, der gør at vi samles, og så går vi opad. Vi kommer i den grad fra et decentralt sted, og det skal vi holde fast i. Når man fra centralt hold lukker os ned, så protesterer Frihedsdanmark. Back to basics: frihed, Grundtvig, fællesskab."

Se hele debatten om, hvad Danmark skal lære af coronakrisen med professor Ove Kaj Pedersen, journalist og debattør Paula Larrain, politisk kommentator Søs Marie Serup og lektor Silas Harrebye her.

Forrige artikel V og R lægger pres på regeringen: Vil have ensartet CO2-afgift V og R lægger pres på regeringen: Vil have ensartet CO2-afgift Næste artikel Overvismand: Derfor kan politikernes genopretningspakke til danskerne vise sig at være en ”knap så god idé” Overvismand: Derfor kan politikernes genopretningspakke til danskerne vise sig at være en ”knap så god idé”
Thulesen Dahl: Vi skal have gang i hjemsendelserne

Thulesen Dahl: Vi skal have gang i hjemsendelserne

ÅRSMØDE: Hårdere straffe og en ydelse på dagpengeniveau for at passe egne børn i hjemmet er blandt Dansk Folkepartis formands forslag i sin årsmødetale. Her opridser Kristian Thulesen Dahl otte punkter, som partiets politik skal dreje sig om i de kommende år.