"Vi skal væk fra, at det er synd for kvinder, det er synd for Danmark"
SOMMERMØDE: Danmark halter efter, når det kommer til kvinder i ledelsen, og det kræver konkrete håndtag at ændre på den udvikling, lød det fra flere paneldeltagere i en debat om kvinder i ledelse på Altingets Sommermøde.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDer er for få kvinder i de danske direktioner og bestyrelser.
Og efter mange års snak er der nu brug for handling for at ændre det billede, lød det fra bestyrelsesformand Lillian Mogensen, da Finanssektorens Arbejdsgiverforening på Altingets Sommermøde havde inviteret til en debat om, hvordan man får knækket kurven, så der kommer flere kvinder på ledelsesgangene.
“Jeg synes, vi har tal nok, og jeg synes, vi holder os selv hen med tal. For mig at se er det en forsvarsmekanisme, fordi vi ikke vil handling. Der skal vilje til nu. Vi har talt om det her igennem 30 år. Jeg har selv været med i debatterne i de 30 år. Vi flytter os ikke,” lød det fra Lillian Mogensen, der er medforfatter til en ny bog om kvinder i bestyrelser.
For meget snak, for lidt handling
Et af tallene viser, at Danmark rangerer som nummer 102 i verden, når det gælder kvindernes andel af ledende poster i såvel det private erhvervsliv som i den offentlige sektor. Det fremgår af den seneste ligestillingsopgørelse fra World Economic Forum.
Og Lillian Mogensen savner at se en vilje til for alvor at få kvinderne frem på de øverste poster.
“Man ønsker at tale om det. Man ønsker ikke at gøre noget ved det,” lød det fra Lillian Mogensen, der specifikt pegede på den finansielle sektor som et af problembørnene.
Men det var bemærkninger, der fik bestyrelsesformanden for blandt andet Coloplast, Ambu og Lundbeck på banen.
“Jeg bliver sindsygt provokeret, når du siger, at det simpelthen er manglende vilje,” sagde Lars Rasmussen med blikket rettet mod Lillian Mogensen, inden han fortsatte:
“Nej, det er det ikke, men jeg vil sige, at der er ret meget uvidenhed i det her."
Lars Rasmussen ser inklusion og konfrontation af fordomme som nogle af løsningerne.
“Det er virkelig godt at få arbejdet med sine biases. I samme øjeblik, man arbejder med sine biases, så er der bare ting, som bliver afsløret for en,” sagde Lars Rasmussen.
Ned i harehøjde
Dagens fem paneldeltagere på scenen var enige med moderator Paula Larrain om, at Danmark står med et problem, som skal tages alvorligt og handles på.
Men det største problem er, at mange langtfra har det på den måde, mente Nordeas bankdirektør Mads Skovlund Pedersen.
Han oplever alt for mange dialoger, hvor han skal argumentere for, hvorfor en debat som denne er nødvendig.
"Det er der, hvor problemet er. Så mit største ønske er, at vi bevæger os væk fra det der mumbo jumbo med, at det nok går over af sig selv,” sagde Mads Skovlund Pedersen, der også er formand for Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Bankdirektøren ser desuden alt for mange løsningsmodeller “med tusindvis af power points og analyser” efterfulgt af usikkerhed om, hvad der så skal ske.
“Vi skal helt ned i harehøjde med nogle konkrete actions, som vi committer os til,” lød det fra Mads Skovlund Pedersen.
I Nordea skal den ene af de tre sidste kandidater til visse lederstillinger være af modsat køn. Og selv om der er “utrolig meget forskning”, der viser, at det ikke virker. Så gør det for Nordea, fortalte Mads Skovlund Pedersen.
“Jeg er meget for måltal generelt, men jeg er også for måltal i processerne, fordi det er det, der giver den varige ændring,” fortalte han videre.
Succes med konkret mål
Samme konkrete løsningsmode var Mai-Britt Poulsen i, som er Senior Partner & Managing Director i BCG, Boston Consulting Group.
“For at være helt ærlig, så tror jeg ikke på gode intentioner og snak,” sagde Mai-Britt Poulsen, der i stedet efterlyste tal og mere forpligtende ansvar.
Hun fortalte, hvordan hun har været ansvarlig for et diversitetsinitiativ i BCG i Europa, hvor der først for alvor skete noget, da det blev meldt ud, at halvdelen af nyansatte konsulenter fremover skal være kvinder.
Udmeldingen blev fulgt op med målinger, analyser og ledelsesmøder.
“Efter vi er begyndt at gøre det, så har det rykket helt vildt. Det er jeg simpelthen nødt til at sige, og vi stiller heller ikke op til en paneldebat som i dag, hvis der ikke er andre kvinder,” fortalte Mai-Britt Poulsen.
Måltal uden konsekvenser
Der blev flere gange kredset om måltal, og Lillian Mogensen bemærkede, at der ikke er nogen konsekvens af de måltal, som blev indført under den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.
"Der er 1.000 ud af de 1.600 største danske virksomheder, der har en kvindefri bestyrelse. Så kan det godt være, de har måltallene, men hvad gør vi så? Så lader vi dem slippe igennem, også selv om de ikke følger dem,” sagde Lillian Mogensen henvendt til ligestillingsministeren, der også var mødt op i Altingets gård i København.
Mogens Jensen (S) gav da også udtryk for, at han er parat til at komme på banen, selv om han finder det vigtigt, at erhvervslivet gør mest muligt selv.
"Men jeg tror også, at der skal nogle skub til politisk,” sagde ligestillingsministeren og kom selv ind på de eksisterende måltal.
“Spørgsmålet er, om de er forpligtigende nok. Det synes jeg, at der er grund til at kigge på,” sagde han.
Ikke synd for kvinderne
Samtidigt mener Mogens Jensen, der er grund til at kigge på, om man skal gøre det mere synligt, hvordan virksomhederne rent faktisk præsterer på måltallene.
“Det er lidt en “shaming-metode”, men jeg tror, det kan være med til lidt at løfte en diskussion internt i virksomhederne, når man også bliver vejet i omverdenen på de her ting,” sagde ligestillingsministeren.
Og så er der hele diskussionen om at få flere kvinder i ledelse, som man skal passe på med at gøre til en ligestillingskamp, lød det fra Lillian Mogensen. I stedet skal fokus være på, at det er spildt talent.
“Vi skal væk fra ligestilling, vi skal væk fra, at det er synd for kvinder. Det er ikke en kvindesag. Det er talent. Det er synd for Danmark, at vi investerer så meget i uddannelse og ikke får afkast af det.”